Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 17
Ligestilling starter i vuggestuen
Pædagoger er med til at grundlægge uligheden mellem drenge og piger. Det vil et nyt tværfagligt netværk nu gøre op med.
Af: Martin Lindblom
"Biologi er uinteressant. Jeg vil hellere give børnene lige muligheder i stedet for at putte dem i nogle firkantede kasser."
Pædagog Annmari Hjørnet fra den nystiftede tværfaglige forening "Netværket for køn i pædagogik" vil ruske op i de fastlåste forestillinger om, hvad der udvikler drenge og piger.
Der skal efter hendes mening mere til end et større antal mandlige pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

"At snakke om flere mænd i institutionerne er et forkert udgangspunkt. De indtager ofte de typiske manderoller som dem, der er vilde og spiller fodbold. Når der er mænd i institutioner, er der for det meste bestemte forventninger om, hvilke roller de skal indtage, og hvilke roller kvinderne skal indtage," siger hun.
Hun vil hellere fokusere på pædagogernes bevidsthed. Ifølge netværket reproducerer selv de mest bevidste pædagoger kønnede forestillinger om drenges og pigers muligheder og kvaliteter: Piger drager omsorg og leger med perleplader, mens drenge er vildbasser, der slås med sværd.
Derfor vil netværket lobby'e for at få spørgsmål om køn, ligestilling og seksualitet ind i uddannelse, lovgivning og hverdag.

Ifølge Annmari Hjørnet er problemet ikke uenighed om kønsopdragelse, men mere at emnet næsten ikke er til debat nogen steder.
"Jeg har aldrig hørt ordet køn i forbindelse med undervisningen på seminariet. Det vigtige er derfor i første omgang bevidstheden om problematikken - at det overhovedet bliver diskuteret," siger hun.
For når spørgsmål om køn og ligestilling er usynlige i både uddannelsen og hverdagen, er der ikke noget at sige til, at pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver reproducerer fastlåste kønsroller, lyder pointen fra "Netværket for køn i pædagogik".

Kønnet i hverdagen. Som eksempler nævner Annmari Hjørnet små ting fra hverdagen. For eksempel at pædagogen trøster drenge og piger forskelligt, at piger bliver gjort medansvarlige for harmonien omkring spisebordet og belønnes socialt for deres indsats, og at børnene vinder anerkendelse for deres kønsspecifikke forskelle.

"Jeg så, at en dreng fik lyserøde låne-strømpebukser på en dag, hvor hans egne var blevet beskidte. På vej ud til krybben fik han en bemærkning fra en anden pædagog på stuen: "Du har nok fået pigestrømpebukser på". Da hans mor kom, spurgte hun, hvorfor han havde lyserødt på, hvorefter han straks blev klædt om."
Annmari Hjørnet peger på, at piger allerede fra vuggestuealderen ofte roses for deres kjoler eller hårspænder, som dermed bliver en værdi i sig selv. Samtidig understreger hun, at ingen mener noget ondt med de forskellige handlinger, men at det viser, hvor dybt det kønnede syn på børnene stikker.

Det er en problematik, som pædagog Charlotte Lundsgaard Jensen kan nikke genkendende til. Hun har i fem år arbejdet i en integreret institution for 0-14-årige på Nørrebro i København.
"Vi har ikke taget stilling til køn og ligestilling," siger hun.
Charlotte Lundsgaard Jensen forklarer, at der i institutionens historie har været masser af skift og epoker, og at der i 70'erne ikke var noget, der hed lyserødt og -blåt eller pige- og drengelege.
"I dag er det sådan, at når vi holder fødselsdage, så får pigerne en Askepot-tegning og drengene en Batman-tegning."
Hvem har bestemt det?

"Det er noget, vi har bestemt på stuen. Jeg ville lave nye tegninger, og først ville jeg lave dem med mariehøner og sådan, men så tænkte jeg, at de jo kan lide Batman."
Snakker I nogensinde om køn?
"Jeg kan ikke fortælle om noget håndgribeligt, vi har på vores dagsorden. Men implicit er det jo på dagsordenen i kraft af, at vi arbejder med anerkendende pædagogik over for både piger og drenge."

Lovkrav eller frivillighed. På politisk niveau er der stigende interesse for ligestilling i børneinstitutionerne.
For eksempel har Ligestillingsministeriets handlingsplan fra 2007 et delmål, hvor der står:
"Børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner skal lege, lære og udvikle børnene fri for fastlåste kønsroller."
Ministeriet har ingen planer om at pålægge børne- og uddannelsesinstitutioner at beskæftige sig med køn og ligestilling, for regeringen satser udelukkende på frivillighed.
Men det er uholdbart, mener Annmari Hjørnet.

"At noget skal bygge på frivillighed er det samme som at sige, at det er uinteressant. Det her skal ikke være frivilligt. Det skal være et lovkrav."
Pædagog Charlotte Lundsgaard Jensen kan bedst lide idéen om frivillighed, men når hun tænker på, hvor usynligt spørgsmålet om køn og ligestilling er i hendes egen institution, hælder hun alligevel mest til lovgivning.
"Når man kan se, at det hjælper i både Norge og Sverige, tror jeg umiddelbart, at lovkravet og den medfølgende opmærksomhed vil virke," siger hun.

Efter sommerferien vil Enhedslisten fremsætte forslag i Folketinget til en lovpakke med fokus på køn og pædagogik. Det oplyser partiets ligestillingsordfører Johanne
Schmidt-Nielsen.


Netværket for køn i pædagogik
Netværket for køn i pædagogik blev stiftet i København marts 2008.
Formålet er at skabe øget bevidsthed om den kønnede dagligdag i pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne.
Netværket består af lærere, lærerstuderende, pædagoger, pædagogstuderende, kønsforskere, sociologer, socialrådgivere og jordemødre - og er inspireret af kønspolitisk aktivisme, feminisme og socialkonstruktivisme.
Netværket udbyder workshops og kurser i forskellige områder under det fælles tema 'køn i pædagogik' rettet til målgrupper som personalet og forældre på daginstitutioner og skoler, studerende, interesseorganisationer med flere.
Netværket kan kontaktes på: kon.i.paedagogik@gmail.com En hjemmeside er desuden på vej.