Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 38
Rummelige daginstitutioner; Vi skal være der for de anderledes
To børn med diagnosen autisme har fundet deres plads i Utterslev Kirkes Børnegård i Bispebjerg. De får en særlig behandling og skal på sigt inkluderes mere og mere i børnegrupperne. Deres forældre er meget glade for ordningen, og det er pædagogerne også
Af: Vibeke Bye Jensen
Rud og Betty er begge seks år, og de er begge børn med autisme. Ingen af dem har et forståeligt verbalt sprog. Rud udtrykker sig næsten ikke verbalt, men har dog nogle lyde. Til gengæld er han god til at kommunikere ved hjælp af det skrevne sprog. Betty gør sig forståelig ved hjælp af mange og ofte høje lyde. Både i adfærd og i udseende skiller de to børn sig voldsomt ud fra resten af børnene. Men pædagogerne i Utterslev Kirkes Børnegård har besluttet at ville rumme dem, trods deres svære handicap og den særbehandling de får: Applied Behavior Analysis (ABA) eller på dansk Anvendt Adfærdsanalyse. Behandlingen består af mange timers træning, hvor barnet er alene med en specialuddannet træner. Og for både Rud og Bettys vedkommende er det indtil videre begrænset tid, de er i deres børnegrupper. Leder Margot Clemmensen mener alligevel, at der skal være plads til børn som Rud og Betty i den normale daginstitution.
"For det er i hverdagslivets relationer, man udvikler sig, og det gælder også for børn med særlige behov. Vi har en forpligtelse til at forstå, at mennesker, der er anderledes, ikke skal ekskluderes. Vi skal inkludere, fordi vi alle har en ret og skal have en plads til at leve livet på lige vilkår, men med hjælp på forskellig vis. Derfor skal den almindelig daginstitution tage et medansvar for at løse nogle af specialopgaverne," siger hun.
Til ABA-behandlingen er der hentet to specialuddannede pædagoger udefra til at forestå den meget tidskrævende én til én træning, mens to af institutionens pædagoger fungerer som hjælpetrænere og bindeled til børnegrupperne i syv timer om ugen. For at Rud og Betty skal afprøve de lege og funktioner, som de har øvet med deres træner, laves en omvendt integration, hvor de almindelige børn hentes op til træningslokalerne. Og børnene står i kø for at være med.
Margot Clemmensen mener, at daginstitutionerne har en forpligtelse til at vise børn, fra de er helt små, at der er børn, der er anderledes.
"Vi lever i en verden, hvor børnene næsten ikke kan blive dygtige nok, og det kan komme til at gå ud over fleksibiliteten, fordi man snævert ser på sig selv og sit eget barn og ikke på fællesskabet og dem, der er anderledes. Man søger gerne det, der er meget lig en selv, og det gør os i en forstand handicappede, for så bliver vi ikke så nuancerede i vores måde at se tingene på," siger hun.

Fokus på ressourcer og succes. Pædagogerne i børnehaven er også meget interesserede i den anderledes behandling. De står som børnene i kø for at være med. To af dem - Flemming Jakobsen, pædagog på grøn stue og Rikke Jørgensen, pædagog på blå stue - har valgt at være hjælpetrænere. Syv timer om ugen forlader de deres børnegruppe og er med i træningslokalet. Flemming Jakobsen ser det som en udfordring, og han synes, at det, han ser i ABA-træningen, har tilført nye vinkler til det daglige arbejde. Desuden er han Ruds yndlingsvoksen.
"ABA har en positiv indgangsvinkel til børnene. Vi fokuserer på ressourcerne og succeserne, hvor man i normalgruppen er mere tilbøjelig til at se på det negative, og på det man ikke må. Vi kan helt klart blive bedre til at rose og arbejde på at få konflikter til at fylde mindre," siger han.
Rikke Jørgensen var ikke tvivl om, at det var noget for hende at være hjælpetræner. Men det første stykke tid tænkte hun, at det her er godt nok anderledes og slet ikke, som man plejer at gøre. Især ABA's brug af kontant belønning i form af slik eller frugt har været noget svær at sluge.
"Men det har været så dejligt at se, hvordan man kan koble træningen til hverdagslivet med de andre børn. At det vi træner med Betty, kan hun gå ud og bruge direkte," siger hun.

Mit unormale barn i et fællesskab. Har inkluderingen af Rud og Betty været en positiv oplevelse for pædagoger og børn, har den ikke været mindre for de to børns familier. Ruds mor, Linda Andersen, og Bettys mor, Pernille Poulsen, har været blandt initiativtagerne til at få ABA-behandlingen til Danmark. Og de har arbejdet hårdt for at få Københavns Kommune til at indgå i et projekt, hvor nu omkring 20 børn med autisme er inkluderet i skoler og daginstitutioner og samtidig bliver trænet i ABA med forskellig intensitet.
Rud og Betty har begge gået i specialbørnehaver, men for familierne har det ikke været en god løsning. For de to mødre har det været noget helt særligt, at deres anderledes børn har fået en plads i en normalt daginstitution, selv om det også sætter børnenes problemer i relief.
"Når man kommer ind i en normalinstitution, så opdager man for alvor, at jeg har altså det her seksårige barn, som ikke kan ret meget. Alligevel har det været en dejlig og anderledes oplevelse at blive omsluttet af et fællesskab. Det er jo ikke sådan, at man straks er med, men det er nok den umiddelbarhed og glæde, som jeg ser fra børnene og pædagogernes side, som altså overskygger den sorg, det er at se, hvor dygtige seksårige børn er, og hvad min dreng så kan. Det er dejligt at opleve, at han har en plads her og er en del af det her fællesskab," siger Linda Andersen.

To gange udsatte. Pernille Poulsen, Bettys mor, er også glad for, at hendes familie kan være inkluderet i den almindelige verden, selv om hendes barn er meget anderledes.
"Når ens barn går på en specialinstitution, føler man, at hun er blevet sat ud på et sidespor. Og det er ikke noget med, at man ikke vil være anderledes, men det er en sorg på sit barns vegne, at hun bliver sat et sted, som i virkeligheden lige så godt kunne være på en øde ø. Det kan da være hårdt at se den normale verden rundt omkring ens unormale barn. Men jeg synes slet ikke, at det er noget i forhold til den tristhed, man kan have, når man bliver sat på det sidespor og bare skal køre derude i det forudsigelige spor. Det er en meget ensom følelse. At få så anderledes et barn skal man jo forholde sig til resten af livet, og det er faktisk rart, at det skal resten af verden sådan set også. Derfor er det tilfredsstillende, at hun får en plads i den normale verden, at der bliver taget stilling til hende som menneske, og at hun ikke bare er sådan én, der skal puttes væk," siger hun.
Pædagogerne i Utterslev Kirkes Børnegård har mange års erfaring med at arbejde med udsatte familier og deres børn. De har på et tidspunkt foreslået at børn, der var i fare for at blive fjernet fra deres familier, også skulle have en mulighed for at være i børnehaven om aftenen og natten. De kaldte projektet "Åndehullet", fordi de så, at både familierne og børnene kunne have brug for det åndehul, der betød, at de hver for sig fik ro og kvalificeret hjælp til at klare problemerne. Men selv om ideen fik megen bevågenhed fra den daværende Socialminister, Henriette Kjær og fra Københavns Kommune, er det endnu ikke lykkedes at få "Åndehullet" etableret. I stedet kunne de ressourcer, som institutionen har både fysisk og pædagogisk, bruges til projektet med de to autistiske børn. Og fra årsskiftet vil børnehaven også modtage seks børn med særlige behov, som skal fordeles med to børn på hver af de tre børnegrupper. Lige nu er Margot Clemmensen ved at forhandle med kommunen om de ressourcer, som skal til for at klare sådan en opgave. Hun mener, at man ikke skal sige ja til at være rummelig, hvis man ikke kan få de rette ressourcer til opgaven.
"De fysiske rammer skal selvfølgelig være i orden, og de rigtige pædagogiske ressourcer skal være til stede. Når vi tager børn ind med særlige behov, skal man være opmærksom på, at de er anderledes og skal have noget ekstra. Ellers får vi jo to gange udsatte, både de udsatte, som ikke får det, de har behov for, og de almindelige børn, som heller ikke får nok, fordi ressourcerne går til de anderledes børn. Og så er vi i en meget dårlig situation," siger hun.



ABA for børn med autisme


ABA, Applied Behavior Analysis, eller på dansk Anvendt adfærdsanalyse, har været anerkendt i mange andre lande i årevis, men er først kommet til Danmark i 2000. ABA er egentlig en generel pædagogisk metode, som især er blevet anvendt til børn med store indlæringsvanskeligheder eller med en uhensigtsmæssig adfærd, for eksempel spise- eller søvnforstyrrelser eller aggressioner.
ABA har vist sig at fungere som en egentlig behandlingsmetode i forhold til børn med autisme, og den er videnskabeligt baseret og veldokumenteret i form af en snes effektundersøgelser og hundredvis af eksperimenter. ABA-behandlingen skal begynde så tidligt som muligt i barnets liv, den består af intensiv individuel træning, hvor de funktioner, der er hæmmede, systematisk optrænes. Behandlingen er helhedsorienteret, forældre og søskende inddrages, forskellige fagfolk inddrages i et behandlingsteam. Der satses på inklusion i almindelige daginstitutioner og skoler, og der er supervision af behandlingen. Desuden bliver det dagligt registreret, hvordan barnet klarer dagens øvelser, og disse data danner grundlag for behandlingsplanens revision og videreudvikling.

Grundlaget for ABA-behandlingen er, at børn med autisme ikke lærer og udvikler sig som andre børn. Børn har normalt en "udviklingsmotor" - er nysgerrige, udforskende, kontaktsøgende og tager initiativer. Men hos et barn med autisme er den hæmmet eller forstyrret i større eller mindre grad. ABA-behandlingen giver barnet mulighed for at "lære at lære". Som udgangspunkt vil træningen fokusere på, at barnet for eksempel lærer at efterligne andre, at efterligne lyde, at forstå ord eller at lege simple lege. Efterhånden vil mere og mere af træningstiden flyttes ud blandt de almindelige børn i institutionen, hvor det lærte generaliseres. Træningen er intensiv og vil ofte være på 30 timer i skole eller børnehave og yderligere 10 timer sammen med forældrene i hjemmet.
ABA-behandlingen opfattes som kontroversiel af mange fagfolk, fordi der ikke er tradition for, at man underviser småbørn, fordi forældrenes funktion kan opfattes som en uheldig sammenblanding af forældre- og terapeutrollen. Der er også nogle, der mener, at man ikke skal forsøge at ændre børn med handicap, men ændre barnets omgivelser og betingelser i mere handicapvenlig retning.

Kilde: Pjecen "ABA-behandling til børn med autisme - intensiv og tidlig pædagogisk behandling af autisme hos børn" udgivet af ABAforum.dk i samarbejde med ABA-foreningen. Læs eventuelt mere på www.abaforum.dk og
www.abaforeningen.dk