Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 37
Smittet med kompetencevirus
Når pædagoger fokuserer entydigt på at udvikle børns kompetencer, abonnerer de samtidig på en forståelse af, at barnet kun er noget i kraft af det, det kan. Det strider mod pædagogikkens væsen og er med til at gøre småbørnsinstitutionerne til en slags førskole og ikke dannelsessteder, hvor børn lærer at lære, mener seminarielektor Finn Hedegaard Nielsen
Af: Vibeke Bye Jensen
Pædagoger er smittet med en kompetencevirus, der kan slå den danske børnehavetradition ihjel. Markedslogik og managementtænkning har sneget sig ind i de danske småbørnsinsitutioner og har ført en overdreven brug af kompetencebegrebet med sig. Det betyder, at ellers humanistisk indstillede pædagoger - måske uden helt at gøre sig det klart - abonnerer på et menneskesyn, der har baggrund i en helt anden tankegang end den, de fleste pædagoger bekender sig til.
Det mener lektor Finn Hedegaard Nielsen, der underviser i pædagogik ved Gedved Seminarium. Han ser hellere, at pædagoger finder tilbage til klassiske begreber som dannelse, det gode liv og det gode samfund og lader pædagogikken gøre det, den er bedst til. Nemlig at lære børnene om livet og samværet med andre mennesker.
"Jeg vil gerne opfordre til, at danske pædagoger vågner op. For som det er nu, praktiserer de et andet menneskesyn end det, de siger, de har. De kommer til at sætte det, barnet kan, i højsædet og glemmer, at det er det, barnet er, der er det væsentlige. Ved at forholde sig så meget til børns kompetencer, som det sker for tiden, bliver barnet et middel i stedet for et mål i sig selv," siger han.
Ved udelukkende at fokusere på de kompetencer, som samfundet har brug for, forsøger man at lære småbørn noget, før de er klar til det. Og man flytter skoletænkningen ned i børnehaven i stedet for at holde sig til et traditionelt pædagogisk udviklingssyn. Finn Hedegaard Nielsen tror, at mange politikere - og i øvrigt også pædagoger - ikke er helt klar over, hvad der er på spil, hvis man fortsætter ad den vej.
"De betragter det med kompetencer som noget relativt harmløst og gennemskuer ikke, at det er på høje tid, at man tager stilling til, om vi overhovedet skal have noget, der hedder småbørnspædagogik. Hvis man indfører nationale læreplaner, hvor der skal lægges vægt på sociale kompetencer, natur og teknik og sproglig forståelse, som socialminister Henriette Kjær foreslår, er man i fuld gang med at afskaffe småbørnspædagogikken og rendyrke skoletænkningen," siger han.

Fortæl hvad I kan. Ved ensidigt at fokusere på kompetencer, prøver man at lære små børn noget, som de ikke har følelsesmæssige og intellektuelle forudsætninger for. Det er netop pædagogikkens stolte tradition, at den lærer børn at lære, ikke at lære dem noget bestemt. Og desuden kommer især indlæring af sociale kompetencer nemt til at handle om adfærdsregulering og ikke om, hvad børn har brug for for at kunne klare sig senere i livet, mener Finn Hedegaard Nielsen.
"Jeg har i flere år efterlyst, at pædagoger skal formulere, hvad det egentlig er for en udvikling og læring, der finder sted i institutionerne, og hvorfor den er så vigtig. Og når socialministeren siger, at nu skal der indføres læreplaner, hvor bestemte kompetencer bliver fremhævet, så må pædagogerne på banen og fortælle, hvorfor man inden for pædagogikken har arbejdet med børns læring ud fra et pædagogisk udviklingssyn, og hvorfor det er vigtigt, at man bliver ved med det," siger han.
Hvis pædagogerne skal holde hus med, at hvert enkelt barn får indlært bestemte kompetencer, så de bedre kan passe ind i skolesystemet, vil det klassiske pædagogiske arbejde forsvinde. En pædagogik med fokus på et godt liv for børn, på dannelse, på det sociale og på fællesskabet vil være en saga blot,
"Det er en ganske anden måde at tænke børneliv på, end den vi ellers har baseret vores børnehaver på. Dansk børnehavetradition stammer blandt andre fra Fröbels tanker om Kindergarten, men lige nu er vi med fuld fart på vej i en anden retning. Derfor synes jeg, at man må besinde sig og vælge, om man vil være daginstitution eller skole, for det kan ikke lade sig gøre at holde på to heste på én gang," siger Finn Hedegaard Nielsen.
I stedet for at bruge kompetencebegrebet i den udstrækning, man gør i øjeblikket, vil Finn Hedegaard Nielsen gerne have, at pædagoger husker det, de har lært af de store pædagogiske tænkere. For eksempel har Rousseau og Fröbel sagt, at børn skal have ro, langsomhed og tid til at undersøge og få sjælen med. De gik ikke ind for, at børn så hurtigt som muligt skulle påduttes en hel masse kompetencer, fordi andre har brug for, at de har dem.
"Hvis små børn har fået lov til at lege og lære i deres eget tempo, så har de lært at lære, og så kan de tilegne sig den viden, de har brug for, når de er gamle nok til det," siger han.

Ind med dannelse. Dannelse handler om barnets alsidige personlighedsudvikling. Dannelse er at se på både krop, sjæl og ånd. Derfor handler pædagogik ikke bare om, at børn tilegner sig nogle ydre kompetencer, nogle egenskaber, så man kan udfylde bestemte funktioner i samfundet, mener Finn Hedegaard Nielsen.
"Hvis man ser på opkomsten af dannelsesbegrebet i den europæiske kultur i 1700-tallet, så drejer det sig netop om, at der er andet her i livet end at spise og gå på arbejde. Der er også noget åndeligt og noget fælles, og det er det,
et dannelsesideal beskæftiger sig med," siger han.
I det danske samfund vil et dannelsesideal være forankret i et livssyn og en samfundstænkning, der forholder sig til demokratiske og kristne kulturværdier. Kernen i et dannelsesbegreb er både noget samfundsmæssigt, noget kulturelt og noget religiøst. Derfor er det tidsmæssigt og kulturelt bundet, hvordan man ønsker, at mennesker skal opføre sig.
"De idealer, vi har, vil præge det billede, vi gerne ser, at børn dannes i. Og med den danske demokratiforståelse og de kristne værdier in mente vil vores billede handle om samtale, dialog, respekt for mennesket og forskellighed samt fokus på fællesskabet. Og det fører jo til værdier, som er pædagogisk konkrete. Det er pædagogers arbejde at tænke pædagogikken i forhold til tid og rum og i forhold til samfund og kultur og praktisere en pædagogik, der er bundet op på vores kulturs kerneværdier. Hvis man holder sig til kompetencebegrebet, er der et fravær af de idealer og værdier, mens de netop er i fokus i dannelsesbegrebet," siger Finn Hedegaard Nielsen.

Ikke bare kongerækken. Dannelsesidealet siger noget om, hvordan vi gerne vil være sammen, og hvad vi synes er et godt liv. Rammen rundt om det henter man så i pædagogikken og hos de pædagogiske tænkere. Finn Hedegaard Nielsen vender tilbage til Rousseau, som allerede i 1700-tallet siger, at barnet først selv skal undersøge, og så kan man senere komme og præsentere det for noget ekstern viden.
"Og det er jo det, pædagoger siger bare med nogle andre ord: Børn skal udforske, undersøge og eksperimentere. Det har så været kaldt alt muligt som fri leg og selvforvaltning, som vi er vokset fra. Men det dækker jo over en vækstpædagogisk tankegang, om at vækst og udvikling først og fremmest kommer indefra. Og ikke ved at man overdænger børn med krav om, at de skal have alle mulige kompetencer," siger han.
Nogle vil måske mene, at dannelse er sådan noget fimset noget med at kunne kongerækken og alt muligt, man sjældent har brug for. Men det er jo bare viden, ikke dannelse, mener Finn Hedegaard Nielsen.
"Man kan have meget viden og være fuldkommen uddannet. Det er der mange eksempler på, uden at jeg vil nævne navne. Dannelse handler om viden, men også om personlige erfaringer, man bliver ikke dannet bare ved at kunne noget udenad. Men kombinationen af: Hvem er jeg, og hvad er det for en verden, jeg er kastet ind i, det er dannelse. Det er mødet mellem viden, personlige erfaringer og egenskaber. Jeg siger til mine studerende, at de uddanner sig til projekt menneske: Hvad er et menneske og hvad er det gode liv og det gode samfund? Det er det, pædagogik handler om."
Finn Hedegaard Nielsen mener, at hans studerende bliver glade for den udmelding. For de opdager, at pædagogik ikke bare er nogle teknikker og metoder til, hvordan man tackler børn, men et meget større univers, som stiller krav til, at de ikke bare tilegner sig viden, men også selv udvikler sig som mennesker.
"Det står faktisk i bekendtgørelsen til pædagoguddannelsen, at der samtidig med, at de studerende tilegner sig viden, skal finde en personlig udvikling sted. Og det er jo netop dannelse. Koblingen mellem tilegnelse af viden og den personlige udvikling gennem erfaringer er netop det, man skal kunne, når man kommer ud til børnene. Så uddannelsen passer godt til det, pædagogerne siden hen skal ud og lave med børnene, hvis de ellers går over til at arbejde på at give børn dannelse i stedet for kompetencer," siger han.