Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 24
Kæmpe forskel på pædagogers mad
Der er enorm forskel på, hvad pædagoger skal betale for at spise med i børnehaverne. Nogle steder er prisen 22 kroner om dagen. Andre steder er den kun 5 kroner.
Af: Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen
Ansatte i private firmaer har i mange år mæsket sig i lækre frokostordninger og kun betalt ganske lidt for peberbøfferne, råkostsalaten og silden i kantinen. Men nu breder personalegodet sig også til landets børnehaver.
I takt med at obligatoriske madordninger indføres i daginstitutionerne, dropper stadig flere pædagoger at smøre deres egne madpakker og betaler i stedet for at være med i børnenes ordning.
Det kan være en meget billig løsning. I nogle institutioner betaler pædagogerne således kun 25 kroner om ugen for at være med.
Mest iøjnefaldende er dog den store prisforskel, der kan være fra sted til sted, viser en rundringning, som Børn&Unge har foretaget til en række af landets børnehaver.
I Søndergades Børnehave i Vojens, som er det dyreste eksempel, er prisen 435 kroner pr. pædagog om måneden. Det svarer til en udgift for den enkelte pædagog på 5220 kroner om året.
I børnehaven Lille Rygård i Århus slipper pædagogerne og medhjælperne betragteligt billigere. De bliver kun trukket 100 kroner om måneden for at få frokost hver dag sammen med børnene.
Dermed betaler Århus-pædagogerne i realiteten 4020 kroner mindre om året end Vojens-pædagogerne for at spise sig mætte sammen med børnene.
Andre steder i Århus Kommune er maden også billig. I Dr. Alexandrines Børnehave er prisen for eksempel 125 kroner om måneden, og i Kulturbørnehaven Lauge Kochs Vej kan medarbejderne slippe med 200 kroner om måneden.
Mens priserne i Århus Kommune kan variere meget fra institution til institution, har man valgt en anden vej i for eksempel Silkeborg Kommune. Her betaler alle pædagoger den samme pris, nemlig 20 kroner om dagen, som omregnes til et månedligt gennemsnit på 350 kroner.
Ifølge leder Annette Frederiksen i Børnehuset Ans i Silkeborg Kommune er medarbejderne godt tilfredse med prisen.
"Det er jo svært at gøre det billigere selv," siger hun.

Nej tak til børnemad. Alle er dog ikke lige positive. Faktisk har en del pædagoger i Silkeborg Kommune valgt at takke nej tak til tilbuddet.
I Børnehuset Ans, som tæller 27 pædagoger (og 145 børn) er der således i øjeblikket fire ansatte, som ikke vil spise 'børnemad'.
"Jeg vil selv bestemme, hvad jeg skal spise til frokost. Og jeg har for eksempel aldrig brudt mig om kødpålæg," som én af de fire forklarer.
De pædagoger, som fravælger den obligatoriske menu, 'slipper' til gengæld for at indtage deres frokost sammen med børnene. Reglen er, at børn og voksne spiser det samme, og derfor skal pædagoger med hjemmesmurte snitter henvises til at spise deres frokost i personalestuen.
BUPL har fra starten gjort klart, at ingen pædagoger skal kunne tvinges ind i en frokostordning. Den skal være frivillig.
Den melding har kommunerne da også forstået.
"Det er muligt, at der ligger et kollektivt kollegialt pres på de ansatte, som fravælger ordningen. Men vi blander os ikke i, om man vil være med eller ej. Det ligger helt klart i aftalen, at ingen skal kunne tvinges, og det ville BUPL vel heller aldrig acceptere," siger børne- og familiechef Ken Engedal fra Silkeborg Kommune.
Selv om pædagoger og børn spiser den samme mad, betaler de ikke alle steder den samme pris.
I en del daginstitutioner, som Børn&Unge har talt med, er prisen således den halve for pædagogerne i forhold til den, som forældrene betaler for, at deres børn er med i kostordningen.
Det er for eksempel tilfældet i kulturbørnehaven på Lauge Kochs Vej i Århus. Her betaler pædagogerne 200 kroner om måneden, mens forældrene betaler det dobbelte pr. barn.
"Der er ikke så mange korslagte ben og lange diskussioner over den beslutning. Sådan er det simpelthen bare blevet. Det er vedtaget i af forældrebestyrelsen og ledelsen i fællesskab," forklarer pædagogisk leder Brian Sørensen.
Spørgsmålet er, om det er rimeligt.
"Det handler vel om, at vi spiser 'et pædagogisk måltid' sammen med børnene. Altså et lille måltid. Og så udfører vi jo også et stykke pædagogisk arbejde, mens vi spiser," svarer Brian Sørensen.
Hos Dr. Alexandrines Børnehave i Århus er prisen for pædagogerne også langt lavere end for forældrene. Ifølge souschefen på stedet, Irene Williams, har der været 'rigtigt meget snak' om beløbet i forældrebestyrelsen.
"Men alle er nu med på den, og det hænger nok sammen med, at vi har nogle meget ressourcestærke forældre," forklarer hun.
Men er det ikke billigt, at I kan få mad for 125 kroner, og som børnene skal betale over 500 kroner for?
"Vi spiser jo ikke så meget," svarer Irene Williams.
Så personalet betaler 125 kroner om måneden, men bliver ikke engang mætte?
"Jo, jeg tror da, at personalet bliver relativt mætte. Men det handler om at være fælles om spisningen sammen med børnene," svarer Irene Williams, som også peger på den positive effekt af det ensartede måltid.
"Vi mener ikke, det vil være pædagogisk korrekt at sidde og spise vores egne madpakker samtidig med, at børnene skulle spise noget andet. Når pædagogerne er med og nyder maden - også fisk og andre specielle ting - er det en måde at gøre dem nysgerrige på og give dem lyst til at smage på noget nyt."

Samme pris naturligt. I Søndergades Børnehave i Vojens er der intet nyt i en kostordning for børn og pædagoger. Her kunne kostordningen fejre 10 års jubilæum i slutningen af august.
De første år måtte pædagogerne slippe 160 kroner om måneden for at være med. I dag er prisen steget til 385 kroner. Eller akkurat det samme, som forældrene betaler pr. barn.
Ifølge lederen på stedet, Anne-Sofie Bech, er pædagogerne enige om det 'helt naturlige i', at de betaler det samme som forældrene.
"Måske er vi en af Danmarks dyreste børnehaver på det punkt, men jeg har aldrig hørt nogen klage over prisen. Det vigtigste er vel, at vi er tilfredse. Faktisk tror jeg ikke, at nogen spekulerer i, at det kunne være anderledes. Selvfølgelig er prisen den samme for os som for børnene."
Anne-Sofie Bech understreger, at der i princippet er inkluderet fem daglige måltider i prisen. Heri er også medregnet et stykke frugt eller et knækbrød.
Madordningen i Søndergades Børnehave blev i sin tid indført af pædagogiske grunde: Børnene lærer dermed om maden, de kan se og lugte den og de er sommetider med til at tilberede den.
"I den proces er det også indlysende, at vi alle sidder med ved bordet og spiser det samme. Som pædagoger skal vi jo være rollemodeller," siger Anne-Sofie Bech.

Pædagogisk sigte. Helt overordnet lyder beskeden fra de institutioner, som Børn&Unge har talt med, at det har en positiv effekt på børnenes appetit, at pædagogerne spiser med.
Og at de spiser det samme som børnene.
"Vi kan konstatere, at vores børn er blevet meget bedre til at spise al slags mad. Vores princip er nu, at dét, som kommer ind ad døren og op på bordet, er noget, som alle spiser. Og det virker," siger pædagogisk leder Kirsten Mathiasen fra børnehaven Lille Rygård i Århus.