Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 38
Børneplejehavehjem
I Frankrig eksperimenteres der seriøst med med aldersintegrerede institutioner. En institution i Saint Maur ved Paris har både vuggestue og plejehjem under samme tag
Af: Birthe Pedersen
Plejehjemmets beboere har allerede taget plads i spisesalen, da rummet genlyder af barnestemmer. Seks småbørn myldrer ind, og Guillaume, knapt to år, styrer stedkendt hen til sin faste plads, hvor hans oldemor, Madeleine Defrace, 92, tager imod med et venligt klap på hovedet.
Guillaume og Madeleine deler institution. Institutionen La Résidence de lñAbbaye i Saint Maur, en af de østlige forstadskommuner til Paris, huser i samme, nybyggede bygning både vuggestue og plejehjem. 12 børn i alderen fra 18 måneder til tre år og 120 ældre deler hverdagen i en af de foreløbig fire franske institutioner, som har besluttet at nedbryde aldersbarrierne og hente børn og ældre ud af deres respektive ghettoer. Det er især den franske ældredebat, som i løbet af de sidste ti år har banet vejen for disse særlige aldersintegrerede institutioner. Overvejelserne omkring ældrepleje er mundet ud i forsøg på at nedbryde grænserne mellem generationerne, men daginstitutionerne har også gavn af nytænkningen.
»Vores tanke med eksperimentet var, at begge aldergrupper skulle tilføre hinanden noget. Begge grupper skal både give og modtage, siger formanden for socialudvalget i Saint Maur,« Henritte Rambaud.
»Vuggestuen er ikke bare et udstillingsvindue for kommunens ældrepolitik,« siger også vuggestuens leder, Stéphane Reyes.
»De ældre indgår naturligt i vuggestuens pædagogiske projekt, som fokuserer på familien. I mange familier er bedsteforældrene enten borte eller bor langt væk. Kontakten med plejehjemmets beboere giver børnene en kontakt med en generation, de ellers sjældent er i berøring med,« siger han.

Socialiseringsredskab. Middagssøvnen er overstået, og spisesalen flyder med et duftende farvevæld. Børn og gamle laver i fællesskab blomsterdekorationer til spisesalens borde. Der arbejdes i tavs koncentration. Kun sjældent taler børn og beboere sammen. Men de samarbejder. Et sted har et barn og en gammel dame opgivet blomsterne til fordel for en solid klump modellervoks.
Vuggestuen er indrettet bag et panoramavindue ved siden af "La Rotonde", hvor plejehjemmets beboere kan sætte sig med en bog eller drikke en kop kaffe. Børnene kan ikke selv forvilde sig uden for vuggestuen, men beboerne er altid velkomne til at kigge ind.
Til frokost spiser alle sammen. Eftermiddagens manuelle aktiviteter er ofte fælles, og havevante beboere er konsulenter på vuggestuens køkkenhave.
»Vi forsøger på at skabe bånd mellem børnene og de ældre, og også mellem forældrene og de ældre. Det er led i vores arbejde omkring familien, som vi ønsker skal deltage så meget som muligt i institutionens hverdag. Når vi ikke lige har fælles aktiviteter på programmet, går vi en tur rundt og hilser på beboerne. Hvis ellers børnene vil, for vi tvinger ingen til en kontakt, de ikke ønsker,« siger Stéphane Reyes.
Formand for socialudvalget i Saint Maur, Henriette Rambaud, understreger, at samværet mellem de to generationer er tænkt som et redskab i børnenes socialiseringsproces. De gamle giver en ekstra voksen tilstedeværelse. Men med en ganske anden status og funktion end pædagogernes.

Lærer at tage hensyn. »De gamle har tid til at lytte på en helt anden måde. Og børnene bliver nødt til at tage hensyn, når der er gamle mennesker med dårlige ben eller i rullestol på gangen. Meningen er, at de skal lære tolerance og hensynsfuldhed som en praktisk nødvendighed, ikke som et abstrakt påbud,« siger Henriette Rambaud.
»Jeg oplever, at kontakten med de ældre gør børnene mere rolige,« bekræfter Stéphane Reyes.
»Så snart vi kommer ud på gangen, hvor de ældre færdes, bliver børnene utrolig hensynsfulde og passer på, de ikke vælter de gamle eller forstyrrer med for megen støj. De lærer at respektere andre og tage hensyn, og vi oplever børnene som meget lidt aggressive sammenlignet med børn i klassiske institutioner. Vi har endog solstrålehistorier, hvor børn, som har haft vanskeligt ved at falde til, har slået deres kærlighed på et af plejehjemmets beboere.
»De ældre har også en naturlig opdragende funktion i forhold til børnene. Når vi spiser sammen, hænder det, at beboerne holder øje med børnene, hvis vi vender ryggen til et øjeblik for at hente noget. Og de minder børnene om, at de skal huske at sige tak,« siger vuggestuelederen
Positivt syn på gamle. For forældrene er bofællesskabet med plejehjemmet ofte afgørende for, at valget netop falder på denne vuggestue.
»Da jeg hørte om institutionen, besluttede jeg straks at blive skrevet op til en plads netop her,« siger Delphine Heyda, mor til Alexis på to år.
»Alexis har heldigvis sine bedsteforældre endnu. Men mange børn har ikke længere kontakt med gamle mennesker. Bedsteforældrene bor ikke længere hjemme i familierne, og bedsteforældre er også "unge" i dag. Børnene bliver mere åbne, mere tolerante over for gamle mennesker. De lærer, at alderdom ikke er en sygdom men en naturlig del af livet,« mener Delphine Hayda.
»Forældrenes holdninger viser, at denne form for daginstitution svarer til et reelt behov for et alternativ til den gængse form for daginstitutioner, hvor børn kun omgås andre børn på deres egen alder. Både børnene og de ældre har fordel af bofællesskabet. De giver hinanden lige meget,« mener Stéphane Reyes
»Vores samfund har ofte et negativt syn på alderdommen, på de gamle og på de handicappede,« siger leder af plejehjemmet, Pascal Champvert.
»Vores ønske er at spille en pædagogisk rolle i forhold til lokalsamfundet på et tidspunkt, hvor ungdommen er normen. Vi har fået for vane at isolere de forskellige aldersgrupper i hver deres ghetto. Vi ønsker tværtimod, at plejehjemmet skal være åbent mod lokalsamfundet.«
Kun en fjerdedel af plejehjemmets beboere, hvis gennemsnitsalder er 82, involverer sig aktivt med børnene. Nogle bryder sig ikke om børn, andre er for svage. Men for de fleste bringer børnene liv i beboernes ellers stillestående liv.
»De minder mig om mine egne oldebørn. Det er lidt ligesom dengang, man selv stod midt i det med småbørnene. De sætter lidt liv i det hele. Lørdag og søndag, når de ikke kommer, er her lidt trist,« lyder det fra Lucienne Ménage, som hver dag spiser frokost med Luis og Arthur på knapt to år.
»Jeg er overbevist om, at beboernes psykiske velvære påvirkes af kontakten med børnene. De føler, at de er noget værd i børnenes øjne. Det giver øget selvværd,« siger sygeplejerske Agnes Bismuth.
Men hvordan vil børnene reagere, den dag deres ven på plejehjemmet dør?
»Vi har endnu ikke været i den situation. Men den dag den op-står, vil vi tale med børnene om, at den og den nu er død. På den måde lærer børnene også at tale om det, så døden måske ikke bliver så skræmmende,« siger Stèphane Reyes.
"De lærer, at døden er en del af vores livscyklus. Der er babyer, der er gamle mennesker. Og der er døden".