Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 10
Raske rygge i Ribe
45 pædagoger i fem daginstitutioner i Ribe Kommune er blevet sundere, efter de har deltaget i et omfattende projekt med fokus på motion og bedre arbejdsstillinger. To ud af tre har tabt sig, og næsten alle har fået mindre ondt i nakke, skuldre og ryg. Nu vil BUPL sprede ideen til resten af landet og forpligte kommunerne til at iværksætte lignende projekter
Af: Johan Rasmussen
Pædagogerne i fem daginstitutioner i Ribe Kommune fylder samlet set mindre end før, men har til gengæld fået mere overskud.
I 2004 begyndte 45 pædagoger i et stort projekt med det formål at komme i bedre form, undgå for mange belastninger og dermed forebygge skader på bevægeapparatet, der ifølge Arbejdstilsynet er den mest udbredte arbejdsskade blandt pædagoger.
Pædagogerne er i dag et bevis på, at det kan betale sig at gøre en indsats og samtidig smide nogle dårlige vaner ud af institutionen. To ud af tre pædagoger bærer i dag rundt på færre kilo, end da projektet begyndte i januar 2004, de er blevet mere udholdende, har fået bedre kondition, og samtidig har de mindre ondt i nakke, skuldre og ben.
Pilotprojektet er gennemført i samarbejde mellem BUPL, Gigtforeningen, Ribe Kommune og de fem udvalgte daginstitutioner i kommunen, og projektet i Ribe skal derfor være en model for, hvordan sunde pædagoger kan arbejde med børn i mange år uden at blive unødigt belastet. Projektet er blevet så stor en succes, at BUPL nu ønsker, at det spreder sig til resten af landets kommuner - meget gerne som en forpligtelse. Arbejdsmiljøkonsulent Niels Bang Hansen vil opfordre de lokale fagforeninger til at forsøge at få skrevet en indsats på området ind i de nye MED-aftaler med kommunerne.
"Vi vil pege på de gode erfaringer, der er i dette projekt. Skader på bevægeapparatet er stadig det største arbejdsmiljøproblem blandt medlemmerne, men ved at sætte fokus på problemet og gøre en indsats kommer resultaterne," siger Niels Bang Hansen.

Målt og vejet. Når projektet i Ribe er blevet en stor succes, skyldes det blandt andet, at der er sat ind på mange områder. For eksempel er pædagogerne både kommet i bedre form, blevet stærkere og har tabt sig, samtidig med at det ergonomiske arbejdsmiljø er blevet meget bedre.
Da projektet begyndte, blev pædagogernes fysiske form testet.
De blev vejet og målt, og de vidste så, at de skulle på vægten igen efter seks måneder. Derefter fik de motionsvejledning, og så var
der ingen undskyldning for ikke at få sved på panden. Langt de fleste lod sig inspirere til at komme i gang - de færreste havde lyst til at stå med en dårligere test efter seks måneder. Samlet set er pædagogerne kommet i bedre form, og det er vigtigt, fordi de dermed kan klare mere og dermed ikke bliver slidt ned af forkerte arbejdsstillinger.
Motionen er også blevet en integreret del af hverdagen i daginstitutionerne, ved at de voksne forsøger at røre sig mere sammen med børnene, og der er blandt andet købt skridttællere, redskaber til boldspil og trampoliner.
Den gode form er dog ikke nok, hvis pædagogerne fortsat bøjer sig og løfter forkert. Derfor er der sket fysiske og ergonomiske forandringer i daginstitutionerne, så pædagogerne får bedre arbejdsstillinger, når de for eksempel skal hjælpe børnene i tøjet. Påklædningsbænke, høje stole, stiger til krybberne, hævesænke-borde er nogle af de ting, som institutionerne har købt ind for at skabe en mindre belastende arbejdsplads. Det er især tre områder institutionens sikkerhedsgrupper har sat fokus på - at hjælpe børnene i og af med tøjet i garderoben, situationen ved bleskift og indretning af sovepladser, og hvordan børnene bliver lagt i seng.
Samlet set har projektet betydet, at personalet er blevet op-
mærksomt på, hvordan de arbejder og løfter, og hvad en god fysisk form betyder. Nu skal resten af landets pædagoger måske til det samme.