Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 21
Underretninger. Nu skal du have svar
Pædagoger er blevet langt bedre til at underrette på deres mistanke om seksuelle overgreb og om misrøgt og mistrivsel hos børn og unge. En lovændring betyder, at pædagoger nu får svar fra kommunen, når de underretter.
Af: Vibeke Bye Jensen
Underretninger om seksuelle overgreb, misrøgt og mistrivsel hos børn er steget med flere hundrede procent siden 2006 og ser ud til at fortsætte i en støt stigende kurve. Det er især pædagoger og andre fagfolk, der er blevet meget bedre til at underrette.
Men selvom det går godt med at få de professionelle til at underrette, har det knebet med at få kommunerne til at handle på det, de fik at vide fra børnehave og skoler. De mange skandaler, hvor overgreb har fundet sted i årevis, uden at kommunen greb ind, har resulteret i en lovændring, der trådte i kraft 1. oktober 2013.
Den nye ’Lov til beskyttelse af børn mod overgreb’ – også kaldet ’Overgrebspakken’ –skal både dække de store, grove sager, og når pædagoger er bekymrede for et barns trivsel i hverdagen.
Den vigtigste ændring for pædagoger er, at de nu vil får svar fra kommunen, når de har underrettet. Kommunerne skal endvidere vurdere og følge op på en underretning inden for 24 timer.
»Det er en stor fordel for pædagogernes videre arbejde med barnet. Tidligere har pædagogerne jo bare fået et kvitteringsbrev med tak for underretningen, og så hørte de ikke mere. Nu anerkender man, at pædagogerne, der arbejder med barnet hver dag, har behov for at vide, om der sker noget i sagen. Men kommunen har stadig ikke pligt til at fortælle, hvad det er, de sætter i gang,« siger Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen.
Andre ændringer i loven handler om fremrykning af børnesamtalen, om oprettelse af børnehuse, så det er de forskellige myndigheder og fagfolk, der kommer til barnet og ikke barnet, der bliver kastebold. Og om, at der skal fokus på tidlig indsats og det tværfaglige samarbejde.

Landsdækkende overblik. I Ankestyrelsen skønner man, at der bliver underrettet omkring 70.000 gange om året til landets kommuner og styrelsen selv. Meget snart bliver man mere sikker på antallet, idet Ankestyrelsen er i gang med at udarbejde en landsdækkende underretningsstatistik, fortæller Henrik Horster.
»Det har været et problem for kommunerne, hvordan de skulle tælle underretninger. Men nu bliver det sat i system, så der kommer definitioner på, hvad en underretning er. Underretningerne vil blive talt samme for hele landet, så vi får et overblik,« siger han.

Sådan kan du bruge Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er klageinstans og koordinerende myndighed på social- og beskæftigelsesområdet. Ankechef Henrik Horster fortæller, hvordan du kan bruge styrelsen:
• I udgangspunktet skal man underrette til kommunen, altså den socialforvaltning, som barnet hører til.
• Har man underrettet, men ikke synes, at kommunen gør nok, kan man underrette direkte til Ankestyrelsen.
• Som pædagog kan man være uenig med leder eller kolleger om, hvorvidt der skal underrettes eller ej. Her kan man som enkeltperson også henvende sig til Ankestyrelsen med sin bekymring. Styrelsen vil selvfølgelig gerne have så mange oplysninger som muligt, så barnet kan identificeres. Men man kan godt være anonym som underretter.

Stigning i antallet af underretninger
Normalt skal man underrette direkte til kommunen, hvis man er bekymret for et barn. Men et stigende antal vælger at gå til Ankestyrelsen med deres bekymringer. Underretninger til kommunerne findes der ingen samlet oversigt over. Fra 1. april 2014 skal underretninger til kommunerne samles i en landsdækkende underretningsstatik.
Underretningerne til Ankestyrelsen kan opgøres på dato for underretning og på, hvor barnet/den unge, som der underrettes om, bor. Det kan således ikke ses, om det er pædagogerne, der er blevet bedre til at underrette, eller om det er en generel tendens, at flere underretter.
Kilde: Ankestyrelsen / Grafik: EKL