Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING. Hvad gør sprogkufferter ved forældresamarbejdet?
Forskere undersøger, hvordan pædagoger og forældre oplever samarbejdet omkring børns læring og tiltag fx sprogkufferter, som børnene får med hjem fra institutionen. De sætter spot på konsekvenserne af de nye læringsredskaber for hverdagens interaktioner.
Af: Marie Bille
Hvad undersøger I?
»Vi er optagede af, hvordan forældre i stigende grad bliver udpeget som væsentlige aktører for deres børns læring. Det særligt interessante er, at daginstitutioner og pædagoger forventes at spille en rolle i, at forældre kan påtage sig den opgave. Vi undersøger, hvordan pædagoger iværksætter konkrete læringstiltag og bruger specifikke læringsredskaber i daginstitutionen, som de også sender hjem til forældrene. For eksempel sprogkufferter, hvor børnene kan få en kuffert med hjem med bøger i. Vi vil ikke udforske effekten af de specifikke tiltag, men mere stille åbne spørgsmål til dem: Hvordan bruges læringsredskaber i daginstitutioners møde med familier? Hvad er det egentlig for forståelser af børn og læring, som ligger i brugen af de her tiltag? Hvilke for-forståelser ligger i selve redskaberne, men også i den måde, som daginstitutionerne arbejder med dem? Hvilke for-forståelser af læringsmiljøer i familien og forældrenes rolle bliver bragt i spil, når pædagoger skal samarbejde med forældre om børns læring?«

Hvorfor er det vigtigt?
»Der er er et stort politisk fokus på tidlig indsats og interventioner, men mindre fokus på, hvad det gør ved hverdagslivet og de aktører, som er involveret. Vi er optagede af, hvilke konsekvenser det har, når sådan nogle tiltag omsættes i praksis. Hvordan indgår de i daginstitutionerne såvel som i familiers hverdagsliv? Hvordan spiller det ind på pædagogers arbejde og de måder, de møder forældre? Det er en væsentlig viden at få, hvis de måder, vi driver pædagogik på eller foretager interventioner på, gør noget andet, end vi tror. Det er en viden, der kan nuancere vores billede af, hvordan vi sætter ind på forskellige måder i daginstitutioner overfor forskellige familier. Det kan være med til at sætte en diskussion i gang og gentænke den måde, man arbejder på i daginstitutioner – både i forhold til det, der fungerer godt, og de dilemmaer, der kan være indbygget i arbejdet.«

Hvordan skal I undersøge det?
»Vi arbejder etnografisk, så vi observerer, hvad der sker i praksis. Det vil sige hvordan pædagoger arbejder med de her læringsredskaber, og hvordan de introducerer det for forældre. Når man arbejder etnografisk, har man mulighed for at stille åbne spørgsmål. Så i stedet for at vi kommer med en definition af, hvad læring er – eller bare overtager en definition – så kan vi være nysgerrige og spørge ind til de forståelser, der er ude blandt det pædagogiske personale. Vi kan fange nuancer i måden, der bliver talt på, som man ikke kan fange i et spørgeskema, fordi man ikke har mulighed for at spørge ind på samme måde. Indtil videre skal vi ud i to institutioner, men vi regner med, at der kommer i hvert fald en mere med. Projektet løber over de næste to år. Det fokuserer meget på institutionernes arbejde, men vi regner også med at tale med forældre om deres oplevelse af at få sendt læringsredskaber med hjem.«

Om forskeren
Karen Ida Dannesboe er ph.d., adjunkt ved pædagogisk antropologi, DPU, Aarhus Universitet. Hun har i mere end 10 år forsket i børn, daginstitutioner og skole med særligt fokus på børns hverdagsliv, forældresamarbejde, forældreskab, professionelle identiteter og inklusion. De to andre projektdeltagere er Pernille Juhl og Allan Westerling, begge fra Roskilde Universitet. Projektet er forankret i Center for Daginstitutionsforskning, som er finansieret af BUPL og er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og DPU, Aarhus Universitet.