Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 10
Man skal gide bøvlet
I klubben lægger de voksne øre til, når forholdet til mor og far kokser. Både som klubmedarbejder og som forældre skal man gide tage konfrontationerne med de unge. Det er en del af arbejdet som pædagog, mener klubleder.
Af: Steffen Hagemann
Det sker, at forældrene bliver for utilfredse med deres egen opdragelse. I alt for lang tid har de måske været bange for at stille krav til deres teenagebørn og sige fra af frygt for konflikter.
"Forældrene lader det hele køre, er lidt ligeglade, indtil det pludselig har samlet sig sammen og bliver for meget, og så eksploderer de. Så er det, at tingene går helt galt," siger Henrik Kock, der er klubleder i Hjerting Klubben i Esbjerg.
Det resulterer nogle gange i et brag, der kan høres helt ned i klubben. For det er her, de unge tropper op med meldingen om at 'den gamle er blevet fuldkommen tosset', eller 'fuck, hvor er de træls derhjemme'.
"Vi prøver på bare at lægge ører til. Men vi tager ikke stilling, vi lader dem bare snakke og prøver at sætte det lidt i perspektiv," siger Henrik Kock.
For der ligger en alvorlig faldgrube i snakken med unge, der er på kant med forældrene. Man skal i hvert fald ikke sige ting som: Du kan da nok forstå, at din far gør det for at passe på dig.
"Hvis du fyrer den sætning af, har du næsten lukket for videre samtale. Så har du taget stilling, og så kan de ikke bruge dig," fastslår Henrik Kock.

Perspektiv. De unge leder nemlig ikke efter en, der vil være opmand i konflikten derhjemme.
"De kommer bare for at få lettet trykket og få sagt det til nogen. Og det, de kan bruge fra os, er, hvis vi kan sætte tingene lidt i perspektiv lige så stille, men uden at tage stilling til den aktuelle konflikt," siger Henrik Kock og nævner et eksempel: Forældrene er lige blevet skilt og pludselig strammer de op, så den unge ikke må det samme, som han måtte tidligere.
"Så kan man godt begynde at snakke om, hvad der skete, da man selv blev skilt, hvis det falder naturligt. Hvordan reagerede jeg over for min datter? Der går jeg ikke ind og tager stilling til det problem, de har, men jeg bruger de ting, jeg selv har omkring problemstillingen og fortæller, hvordan jeg reagerede. Så kan de måske overføre mine erfaringer og bedre forstå deres far. Det er på den måde, vi prøver at gøre det. Og det er sådan, de gerne vil bruge os," siger Henrik Kock.
Det sker i øvrigt også, at forældrene tropper op og beder om hjælp.
"De er ved at rive håret af sig selv på grund af problemer med deres teenager. Vi tager snakken med dem og siger nogle gange, at vi kan hjælpe," siger Henrik Kock, men tilføjer, at ikke alle får hjælp i klubben.
"Hvis det er så alvorligt, at mor og far giver op, bringer vi dem videre til andre, der bedre kan hjælpe," siger han og peger på Familieværkstedet som næste trin for familien i krise.

Ingen regler i klubben. For mange forældre opstår konflikterne med deres børn typisk, når de forsøger at sætte grænser. Men det er ikke rigtig noget, de bruger i Klub Hjerting.
"Vi har nogle spilleregler i huset, for at vi alle sammen kan have det godt. Men de er ikke skrevet ned eller hænger rundtomkring. Vi har dejlige, velfungerede, forvirrede unge, så vi har sådan set ingen regler. Men vi tager de ting op, som opstår henad vejen," siger Henrik Kock og tilføjer, at klubben har regler for rygning, spiritus og stoffer.
"Det er ikke noget vi går vildt op i, det med regler. Det er ganske almindelig fornuft som for eksempel at rydde op efter sig selv," siger han.
"Det bøvler vi med, ligesom forældrene gør. Det er en del af spillet og en del af hverdagen. Der har vi ingen regler for. Nogle gange er der en eller anden, der rydder op efter dem, for nu er klokken blevet 10 minutter i 10 om aftenen, og man gider ikke mere. Andre er friske, tager den op og siger 'Jeg gider ikke gå at rydde op efter dig. Du er ikke hjemme ved mor'," siger Henrik Kock
Det er netop hjemme hos mor, problemerne opstår, når hun bliver ved med at rydde op efter de unge svinemikler.
"Det er lige præcis der, man skal have kræfterne, for hvis man kan klare det, så kan man også klare de andre ting. Det er jo ikke, fordi de unge ikke forstår det. De forstår det udmærket. Det går galt, hvis man ikke bøvler med det i familierne. Hvis man siger 'Det er lettere, hvis jeg gør det, for så bliver det gjort hurtigere, og vi skal ikke ud i konflikter'," siger Henrik Kock.
"Og efter et halvt år har man fået nok, og så går det helt galt. Men vi gider bøvlet. Og det giver også relationen, for de kan mærke, at du gider dem, når du bøvler," understreger han.
En del af arbejdet. Derfor tager Henrik Kock gerne udfordringen op og bliver ved med at minde de unge om, at de skal rydde op efter sig selv. Og når de har 'glemt' at aflevere den basketball, de spillede med, bliver han ved med at insistere på, at de unge selv henter den.
"Det er en del af arbejdet, og det er også en del af det holdningsmæssige arbejde. Og så dur det ikke at komme med papskiltet med regler, hvor der står 'man rydder selv op efter sig'. Det hjælper heller ikke at blive gal. Man skal være vedholdende og gide blive ved, indtil den basketball er inde," siger han.
Henrik Kock har selv en voksen datter, der er rejst hjemmefra nu, så han kender udmærket problemet og kan godt forstå, forældrene ikke gider.
"Det går hurtigere at gøre det selv. Men det er en falliterklæring, for man viser også barnet, at man er lidt ligeglad med dem, for man gider ikke tage det bøvl med dem. Og lige præcis den aldersgruppe, vi snakker om, har brug for at spille bold med dig. Så hvis du ikke gider bøvlet, er du ikke en brugbar voksen," siger han.
Men man skal ikke opfatte de unges opførsel som et problem, understreger han.
"Det har vi også været på vej til nogle gange her i klubben. Men nej, det er ikke et problem. Det er en del af vores arbejde."

De samme tre ting. Henrik Kock har arbejdet i klub i 19 år. I dag skifter kulturen enormt hurtigt i forhold til tidligere, konstaterer han.
"Kulturen afhænger af, hvad gruppe de er i. Jeg kan ikke snakke om en ungdomskultur. Den er enormt differentieret. Det kan være meget svært at navigere i for voksne, for lige som du tror, at du har fat i noget, får du en helt anden gruppe unge ind, som er på en helt anden måde," siger han.
"Du skal selv forandre dig for at følge med. Før i tiden kunne du sige 'Det er sådan, det hænger sammen', og arbejde ud fra det. Det kan du sgu ikke mere. Og det er egentlig rart, for det holder dig i gang," tilføjer han.
Men selv i en accelereret kultur går nogle ting igen i de unges liv år efter år: At finde sin identitet og sin plads i hierarkiet.
"Man kan komme i poptøj en aften, og en uge efter kan man komme i punkeroutfit. Det har altid været sådan, at man prøver at skifte, man prøver at søge," siger han og tilføjer en ting til, der altid har været der.
"Bøvlet er det samme."

Det er aldrig for sent. Men det er ikke håbløst at gøre noget ved problemerne, understreger han.
"Forældrene skal bare investere tid. De skal elske deres børn, de skal gide dem og arbejde med det. Det er ikke bare ved skole-hjem-samtaler, at man ordner det. Og det er heller ikke ved et familieråd en gang om måneden. Det er ved at interesse sig for børnene, blive ked af det sammen med dem og blive glad sammen med dem. Og være der - specielt at være der. Det er de lykkelige for," siger han.
Selv for de forældre, der i årevis har ladet stå til og nu høster de bitre frugter af deres manglende indsats, er der håb, understreger Henrik Kock:
"Det er aldrig for sent. De skal bare gide deres børn, så er det ikke for sent."