Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
Pædagoger er uenige. Inklusion og undervisning deler vandene
Skal inklusion foregå i klassen, eller kan den også understøttes ved at tage børn med særlige behov ud af klassen? Det spørgsmål deler pædagogerne, viser nyt forskningsprojekt.
Af: Steffen Hagemann
Jakob og Jonas går begge i 1.A. De to drenge har særlige ­behov, og derfor har klassen fået 12 pædagogtimer ekstra om ugen, så pædagogen Peter nu er i klassen 22 timer om ugen. Sammen med klasselæreren har Peter besluttet, at alle pædagogtimerne bliver brugt i klassen, så de to drenge med særlige behov kan være i klassen i alle timer.
Er du enig med klasselærerens og pædagogens beslutning om at beholde de to drenge i klassen i alle timer? Eller vil du tage drengene ud af undervisningen i nogle af timerne?
Det spørgsmål deler pædagogerne, viser forskningsprojektet ’Pædagoger i folkeskolen’, som BUPL’s forskningsmidler har finansieret.

Fiktivt dilemma. 398 pædagoger har forholdt sig til det fiktive faglige dilemma. 50 procent af pædagogerne mener, at de to drenge skal være i klassen i alle timerne. 40 procent mener, at de to elever bør tages ud af klassen i nogle af timerne.
I en anden case skulle pædagogerne tage stilling til, om en pædagog tilknyttet en 2. klasse kan varetage matematikundervisningen af 6-7 elever, som har svært ved regnestykkerne. 50 procent synes, at pædagogen godt kan stå for undervisningen, og at pædagogens faglighed vil give børnene en anden indlæring end den traditionelle undervisning. 43 procent af pædagogerne mener, at pædagogen ikke skal stå for undervisningen. De fagligt svage elever har mere brug for lærerens ekspertise, mener de.
Det er ikke underligt, at pædagogerne er så uenige, mener Merete Monrad, adjunkt ved Aalborg Universitet i København og en af forskerne bag ’Pædagoger i folkeskolen’.
»I undersøgelsen har vi stillet spørgsmål, som rummer faglige dilemmaer, så det er ikke overraskende, at der er meget stor uenighed om centrale spørgsmål,« siger Merete Monrad og tilføjer, at samme faglige uenighed gør sig gældende blandt socialrådgivere, sundhedsplejersker og lærere.

Fortolkninger. Metoden, der er brugt i forskningsprojektet, kaldes vignetmetoden, hvor pædagogerne er blevet stillet over for de to fiktive faglige dilemmaer, dog mere udførligt beskrevet end ovenfor.
»Vignetterne viser, at der er meget forskellige fortolkninger af, hvad det vil sige at inkludere børn, og hvad det vil sige at undervise,« siger Merete Monrad, som påpeger, at den faglige uenighed ikke er et problem.
»Vores udgangspunkt er, at uenigheden i høj grad er produktiv i arbejdet. Det er godt, at man ser forskelligt på problemstillingerne. Og det, at man har forskellige opfattelser, kan være fagligt udviklende og medvirke til, at børnenes og familiernes perspektiv bliver bedre repræsenteret i arbejdet på skolerne,« siger hun.

Fint med uenighed. Det er helt fint, at pædagogerne ikke er enige om, hvordan inklusionen af Jakob og Jonas skal gribes an, mener Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for 6-18-årsområdet. Hvis altså uenigheden bliver brugt til en faglig diskussion.
»Men man skal også turde være i uenigheden og turde bruge den til at komme et skridt videre i den faglige udvikling,« siger han.
Lars Søgaard Jensen kan godt forstå, at pædagogerne har svært ved at vælge, hvad man skal gøre for Jakob og Jonas.
»Det kommer an på, hvilke børn vi taler om. Det er kernen i det hele. Selvom de ydre omstændigheder kan være ens, så er det, man gør, enormt afhængig af, hvilket barn der er tale om,« siger han.


Pædagoger vil anerkendes

Samarbejdet med lærerne skal bygge på anerkendelse og medbestemmelse, mener pædagoger i skolen.

Det nye forskningsprojekt ’Pædagoger i folkeskolen’ har spurgt de 398 pædagoger, der har medvirket i undersøgelsen, om deres samarbejde med lærerne. Det vigtigste for de fleste pædagoger er, at deres pædagogfaglighed bliver anerkendt. Det peger hele 75 procent af pædagogerne på.
På andenpladsen med 71 procent kommer udsagnet: ’At jeg er medbestemmende i forhold, der vedrører mit arbejde i klassen’.
Men det er ikke nødvendigvis manglende anerkendelse, der gør, at pædagogerne vil anerkendes for deres faglighed, siger Merete Monrad, adjunkt ved Aalborg Universitet i København og en af forskerne bag undersøgelsen.
»Det kan vi ikke sige noget om fra denne undersøgelse. Vi har ikke decideret spurgt pædagogerne, om de oplever at blive anerkendt,« siger Merete Monrad og peger på, at mange pædagoger beskriver et godt samarbejde med lærerne.
»Men deres svar tyder på, at det er vigtigt for pædagogerne, at de ikke bare er sekundære voksne, at de er medbestemmende og kan have et ligeværdigt samarbejde med lærerne,« siger Merete Monrad.
Folkeskolereformen indeholder såvel faglig undervisning som trivsel og inklusion. Men i mødet med virkeligheden bliver undervisningen prioriteret først, og det kan øge pædagogernes behov for anerkendelse, mener Lars Søgaard, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for 6-18-årsområdet.
»Det er ikke anerkendt, at pædagoger er lige så vigtige for børns trivsel og dannelse, som lærere er for undervisningen i matematik. Vi har som pædagoger i skolen en kamp at kæmpe, før man kan sige, at vi er ligestillede med lærerne i den offentlige debat,« siger Lars Søgaard Jensen.

Test dig selv
Hvad er din holdning til inklusion? Skal de to drenge med særlige behov blive sammen med de andre elever i en 1. klasse i alle klassens timer? Eller skal de tages ud i af klassen i nogle af timerne? Læs det fiktive, faglige dilemma, og test dig selv på kortlink.dk/hgq8

Læs mere om projektet på
bupl.dk/pædifolkeskolen