Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 34
Færre hænder per barn
Sidste efterårs protester og demonstrationer mod kommunale nedskæringer på daginstitutioner havde hold i virkeligheden. Regeringen fastholder stadig, at der ikke er noget at komme efter.
Af: Ivan Enoksen
Siden 2001, hvor den nuværende regering trådte til, er den pædagogiske kerneydelse i den offentlige dagpasning blevet forringet. Den enkelte medarbejder har fået et stigende antal børn at skulle forholde sig til. I vuggestuerne skønnes personalestandarden, målt på antal voksne i forhold til antal børn, at være faldet med syv procent. I børnehaverne er den faldet med ti procent. I aldersintegrerede institutioner er faldet seks procent.
Det fremgår af en analyse fra AErådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Analysen dækker perioden fra 2001 til 2007 og viser, at der i dag er 4,3 barn per voksen i vuggestuerne og 9,5 barn per voksen i børnehaverne og 8,7 "børneenheder" i aldersintegrerede institutioner. Der er taget højde for den tid, som går til andet end det direkte arbejde med børnene,
AErådet medgiver, at opgørelsen er behæftet med usikkerhed, men fastslår, at der "med sikkerhed har været et betragteligt standardfald".
Baggrunden for denne skråsikkerhed er, at de mange kilder og beregningsmetoder, som er blevet anvendt, alle når frem til det samme resultat:
At det er gået tilbage.

Mindre tid per barn. AErådet har forsøgt at skabe klarhed over de forhold, som især har betydning for den enkelte borgers oplevelse af kvalitet.
"Der er sat fokus på, om der er blevet mere eller mindre tid til det enkelte barn. Det antages, at dette er det centrale standardmål set med forældreøjne, mens spørgsmålet om, hvor mange milliarder kroner der bruges i alt på børnepasning, og hvordan enhedsomkostningerne har udviklet sig, er af mindre interesse for forældrene," skriver AErådet, der er omhyggelig med at fremlægge præmisserne for sine konklusioner.
Det hænger givetvis sammen med den talkrig, der sidste efterår udspillede sig mellem BUPL og regeringen, hvor det føg med gensidige beskyldninger om snyd.
Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (V) retter på regeringens vegne nu tilsvarende beskyldninger mod AErådet.
"Usikkerheden i undersøgelsen er så stor, at man ikke på forsvarlig vis kan bruge den til at konkludere på tallene," siger ministeren til Ritzau.
Det er et synspunkt, som forældre med børn i daginstitutioner ikke deler.
"Rapporten understreger, at forældrene sidste år udtrykte reelle bekymringer for deres børns hverdag. En hverdag, som er fuldstændig afhængig af gode fysiske rammer og tilstrækkeligt personale. Nedskæringerne går ud over børnene. Og de forældre, der har haft børn i institution over en årrække, fornemmer en tydelig negativ udvikling, som bliver bekræftet med denne rapport," siger Mette Grønvaldt, der er formand for forældreorganisationen FOLA.

Glad og trist. Hos forbundsformanden for BUPL, Henning Pedersen, fremkalder AErådets undersøgelse blandede følelser.
"Jeg er både glad og trist. Glad, fordi undersøgelsen viser, at regeringen var galt afmarcheret, da den kaldte demonstrerende pædagoger, forældre og pædagogmedhjælpere for socialistiske ballademagere i stedet for at anerkende deres frustrationer over konkrete forringelser. Men først og fremmest er jeg dog trist over, at børn og ansatte i daginstitutioner har fået dårligere vilkår," siger han.
Jakob Sølvhøj, der er formand for pædagogisk sektor i FOA, mener, at undersøgelsen sætter en ny dagsorden.
"Regeringen taler meget om antallet af kroner, den bruger på velfærd, men er mindre villig til at tale om, hvilken vej det så går med kvaliteten af velfærden. For børnene handler velfærd om samvær med voksne, og det er præcis det, denne rapport viser, at der er kommet mindre af," sige Jakob Sølvhøj.
Direktør Lars Andersen fra AErådet retter skytset mod regeringens påstand om uændret eller forbedret standard i dagpasningen.
"I regeringens beregninger tæller det lige meget, om børnene er 0-2 år eller 3-5 år, selv om det er anerkendt, at de yngste kræver mere tid," påpeger han.


" Først vippenormering - nu kontraktstyring, afregning per barn og usikkert budget. Flere og nye administrative opgaver. Ny kommune - stort rod endnu. Krav om mere dokumentation. Regeringens og forældrenes forventninger hænger ikke sammen med den virkelighed, vi har. Det kræver megen dokumentation at forklare/belyse, som igen forringer det, vi kunne have gjort med børnene.
En af 293 ledere, som i tilknytning til spørgeskemaundersøgelse har
kommenteret udviklingen siden 2001


Præmisserne i undersøgelsen

Undersøgelsen af udviklingen på dagpasningsområdet hviler for perioden 2001-2006 på Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse og for perioden 2006-207 på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af daginstitutioner for børn under skolealderen. Parametrene, som er anvendt ved beregningen af forholdet mellem børn og voksne, er for det første den del af personalets tid, som anvendes på pasning, for det andet personalemængde i forhold til børnetal for de forskellige aldersgrupper og for det tredje længden af børnenes opholdstid i institutionen.


antal børn pr voksen.pdf