Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 10 Børn&Unge som e-paper
TEMA: FREMTIDENS DAGTILBUD. Kritikerne er nervøse. Bliver det sådan i alle dagtilbud?
Fremtiden er usikker for børnene på 0-6-årsområdet. For vil de små børn fremover blive mødt med testningen og kompetencetænkningen fra Fremtidens Dagtilbud? Eller bliver de mødt af pædagoger, der vil have et bredere blik for barnets læring, udvikling og trivsel?
Af: Vibeke Bye Jensen
Kritiske forskere er nervøse for, at Fremtidens Dagtilbud (FD) og intentionerne herfra vil blive rullet ud over alle børn og pædagoger på hele 0-6-årsområdet.
BUPL er også bekymret, hvis FD ender med at være det koncept, som skal styre den pædagogiske praksis fremover.
Professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet har to bud på, hvad der vil ske med FD, når resultaterne offentliggøres næste år. De går i hver sin retning.
»Mit første gæt er, at det på grund af den offentlige diskussion og kritik vil ende med, at man stille og roligt skyder det til hjørne og ikke bruger det til noget. Men desværre tror jeg lidt mere på mit andet gæt: At man reviderer dagtilbudsloven uden at nævne FD direkte, men henviser til, at der ligger forskning klar til brug, som er blevet afprøvet og evalueret og giver så og så store effekter,« siger han.
Jan Kampmann mener, at nogle kommuner sikkert vil hoppe på FD, fordi der loves valuta for pengene og evidens for konceptet.
»På den måde kan det jo blive en form for statsfinansieret og delvis kommercialiseret nyt koncept på linje med alle andre koncepter, men med en politisk blåstempling, som kan give det en vis position. Det kan være svært at sige nejtak, når det nu er evidensbaseret. Da alt for tiden drejer sig om, at der skal være evidens – at der er bevis for, at det fungerer – skal man have gode argumenter for at vælge det fra,« siger han.

To tankesæt. Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget i BUPL, bryder sig ikke om, at et manualbaseret program som FD køres ud over den pædagogiske hverdag i sin helhed og styrer fremtidens praksis.
»Men BUPL er ude i en svær mission, fordi vi taler imod det, som nogle pædagoger er glade for. Jeg tror bare, at det er vigtigt, at vi har en diskussion af den pædagogiske faglighed, og hvor den bevæger sig hen, og at vi ser på alle aspekter med åbne øjne. Vi pædagoger skal kunne redegøre meget bedre for, hvad vores fag kan og skal. Men vi skal også være konstruktivt kritiske over for den udvikling, som vi påduttes af nogle med et andet udgangspunkt end den pædagogiske faglighed,« siger han.
Lasse Bjerg Jørgensen håber, at det han hører fra folketingets politikere, om at man ikke vil køre en reform med læringsmål, test og et fastlåst pensum ind over 0-6-års området, sådan som man gjorde i skolen, er sandt.
»Men så har vi jo en masse kommunalbestyrelser, der vil have noget for pengene, og som vil se udvikling. Og det synes de, at de kan med koncepterne, hvilket er klart, når man udelukkende måler på det, man arbejder med i konceptet. Imens kan resten jo sejle, fordi man ikke måler det. Og så anerkender jeg også, at pædagogerne kan se fordelen ved at arbejde med et koncept i en presset hverdag, hvor man, når det er bedst, er tre voksne til 24 børn,« siger han.