Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 17
Børneteaterfestival; Livet, døden - og noget ind i mellem
Der er masser af muskler i årets mange, nye teaterforestillinger for børn og unge. Storslået, velspillet dramatik, visuel sprudlen og tænksom underholdning præger det udvalg fra Børneteaterfestival 2007, som Børn&Unge anbefaler.
Af: Randi K. Pedersen
Søde narrestreger
"Løvspring" er en poetisk og munter lille, livsbekræftende historie fortalt med facinerende animationskunst af Carte Blanche. En dag får en sippet og ensom dame en pige på besøg og opdager, at tilværelsen stadig er fuld af overraskelser. For pigen er fuld af søde narrestreger og er ligeglad med støv i vindueskarmen og ukrudt i altankassen. Hun vil hellere lege og lave cirkuskunster og vende op og ned på damens hverdag, der er lige så monoton som urets tikken. Med udtryksfulde hænder og herlige rekvisitter skaber en enkelt skuespiller et univers fyldt med visuel opfindsomhed og varme følelser. Skiftende musik og skiftende stemmeføring er med til at levendegøre mødet mellem pigen og damen med den forsigtige, affekterede latter. Der dog med et forrygende stormvejr som igangsætter får mod på andet end at drikke kaffe og mindes fortiden.

"Løvspring" Carte Blanche, tlf. 8660 3680


Modsætninger mødes
"Spaghetti" er en munter blanding af hæsblæsende crazy-komik og eftertænksomhed, hvor Teatret Batida får musik og sang til at vokse ud af de spøjse situationer. Brødrene og spaghettikokkene August og Benjamin er blevet høje af spaghetti, og deres lange, tynde arme og ben spjætter i alle retninger. For de gråklædte kokke er spaghettikogning en kunst, mens den lille, tromletykke nabokone med ildrødt hår og knaldblå øje bare vil have noget i skrutten. Hun er lidt klodet og temmelig fantasifuld og skaber kaos i kokkenes hvide, velordnede køkken, så de må starte forfra med spaghettien. De smider hende ud - tror de. Men hun tryller blomster op af spaghettigryden, græder røde hoppebolde og giver de strikse fyre klovnenæser på! Efterhånden accepterer de dog hinanden, spaghettien er klar, og så - oh rædsel - tager nabokonen ketchuppen frem!

"Spaghetti" Teatergrupen Batida, tlf. 3810 3609


Smilende drømme
En af årets bedste børneteaterforestillinger er Jako-Bole Teatrets "Drømmen". En visuelt spændende, musikalsk og intenst spillet fortælling om det dejlige ved at have en yndlingsdrøm og det endnu bedre ved at dele den med andre. Det har Astrid. Hendes drøm ligger i en fin æske, og den tænker hun på, når hun vågner om natten og føler sig lidt utryg. Så dukker Lillebror op. Han er ikke en dreng, men en flot, lille øgle, der vimser rundt som videoprojektion. Astrid har også en stor, rød fjer, for hun og Lillebror er de tapreste indianere i hele verden. Derfor lægger hun sig roligt til at sove igen og glæder sig til sin drøm, når Lillebror passer på hende. Men så begynder drømmen at rumstere. Den vil have sin frihed og ud af æsken - og det kommer den. For selvom drømmen er det allerbedste og smukkeste Astrid har, skal andre også få lov til at opleve den. Og Astrid kan faktisk godt sove uden.

"Drømmen" Jako-Bole Teatret, tlf. 9812 7833



Rimede klovnerier
Store, sjove bogstaver dækker gulvet i "Halfdans ABC". Dem vil de fleste småbørn nikke genkendende til. De er nemlig dem fra Halfdan Rasmussens skønne, skægge ABC, hvis rim og remser Team Teatret har sat på scenen som en musikalsk kabaret for børn. Storsmilende, bløde Else i den alt for stramme kjole og hendes robuste partner Benny er det - mildt sagt - farverige artistpar, der kyndigt tager sig af både bogstaver og løjer. Det er sjovt og originalt, når skuespillerne skælder ud på hinanden eller "taler" sammen i rim og med remser, der er valgt fra Halfdans højtelskede tekster, så de passer til situationen. Stilen med masser af fnis og flirt er dog lige lovlig voksen for små børn. Men skuespillernes skrupskøre tryllerier og vanvittige, kropslig udfoldelser er ligesom ordene nemme at forstå - og at grine af!

"Halfdans ABC", Team Teatret, tlf. 9712 5577


Nænsomme udfordringer
"Spring ud efter Månen" er Teatret Månegøgls nye, fuglefløjtende livsglade og poetiske forestilling. Hvor herlige dukker, palmekorssang og tindrende flot musik spiller sammen med sanselige scenebilleder. Men det er også en udfordrende teateroplevelse, der gør mobning og selvtillid forståeligt for små hoveder. Grøn og blank ser Månemanden ned på palmeøen, hvor en gråpjusket fugl med besvær er kravlet ud af et kæmpeæg fulgt af nysgerrige blikke. Fugleungen kan ikke så meget - kun hoppe og fløjte, men er godt tilfreds. Lige indtil den opdager, at de mere farvestrålende og selvbevidste dyr ikke gider have med den at gøre. Men så står månen op og opmuntrer fugleungen, der bare skal være modig og tro på, at den godt kan flyve. Og fuglen øver og øver, og med ét flyver den op mod himlen, møder skyer og en rød flyver, så de andre dyr fortryder drillerierne. Men den lille fugl har lært at springe ud efter livet selv og flyver lige op til stjernerne.

"Spring ud efter Månen" Teatret Månegøgl, tlf. 3257 7370


Suverænt raseri
Det er godt og sundt at eje raseriets nådegave. Det véd Rita i Anemoneteatrets drønskægge "Rita i Raseriskoven", hvor sang, poesi og raseri trives i skøn forening. Så når far beordrer klapbukserne på, før hun går ud og leger, farer Rita direkte ind i Raseriskoven. Rita afskyr klapbukser. Så når hun er edderspændt, er det fedt at forsvinde ind i en mystisk skov med blinkende blade. Her kan Rita rase ud for fuld, stemmefræsende udblæsning, ryste høstakhåret og hengive sig til hasarderede, fysiske udfoldelser. Mette K. Madsens Rita har da også en kælderrøst og et kropsspil, der kan skræmme de fleste. Men ikke skovens søde og skægge trolde, selvom de ikke kan hamle op med Ritas frådende, hidsige temperament. Kun troldepigen yder Rita et værdigt modspil i kampen om at være mest rasende - og hun ligner til forveksling Rita selv! Men raseriet ebber ud, og Ritas tårer drypper, og så går det fra Raseriskoven hjem til far igen.

"Rita i Raseriskoven" Anemone Teatret, tlf. 3332 1949


Tur - retur til livet
Teatret Møllen er et af de teatre, der sætter fokus på døden på en vidunderlig livsbekræftende måde. I "Trinbræt" konfronteres publikum - tragisk og højdramatisk - med ulykke, hvor en kvinde drukner. Fortvivlet vil ægtemanden gøre hende følgeskab. Sådan går det bare ikke - heldigvis, for parret har en søn. Ham ser man aldrig, for scenen med et flot, gammeldags trinbræt er i den grad indtaget af et skønt, urkomisk stationsforstanderpar. De huserer ved livets endestation, hvor der både tildeles stop til at mindes fortiden før den videre færd og udstedes deciderede returbilletter. Med en vildt underholdende blanding af flerstemmig sang, alskens musik og litervis af vand i gummistøvlerne, skændes de om mandens videre skæbne. Hun vil straks ekspedere ham videre, så hun kan få sin kaffe. Men stationsforstanderen lister sig til at give manden en ekstra mulighed for at vende retur til livet og sønnen.

"Trinbræt", Teatret Møllen, tlf. 7452 6679


Ustyrlig fortællestil
I en skæg, grum nytolkning af "Hans og Grethe" konfronterer Teater Lampe børn - og voksne! - med et aktuelt tabuemne. "Gulvtæppet" handler om ønskebørnenes tarv i de voksnes velsmurte karriereliv. Men muligheden for at trives i forældrenes designerhvide, fnugfri univers er små. Så Far og - især - Mor har taget konsekvensen og sendt børnene væk - ud i skoven, hvor heksen venter. Ikke mere børnehørm og snot på det lækre, langhårede gulvtæppe, nu skal der selvrealiseres med klaverspil og rumba! Undervejs trylles personer og situationer ud af gulvtæppet i en ustyrlig, direkte fortællestil i øjenkontakt med tilskuerne. Der jubles, når Grete til sidst slynger heksen lige ind i ovnen. For kvinderne er skurkene, mens snarrådige Hans med kiselsten i lommen og hans far er de gode. Farmands savn vinder nemlig over Mors skråsikre argumenter, og børnene hentes hjem igen. Andet ville også være for synd for tilskuerne!

"Gulvtæppet", Teatret Lampe, tlf. 3536 1947


Formildende humor
Der er højt til himlen i Teatret Skægspires hjertevarme forstilling "... Om Jonas". En skotsk inspireret beretning om dødens nødvendighed, der har formildende humor og blandt andet en fortællende pianistinde med på sidelinjen. Jonas er på sommerferie hos sin højtelskede morfar, hvor de gode dage i naturen og med pudekamp synes endeløse. Det er de bare ikke, for Morfars hjerte er svagt. Så da morfar bliver syg, går Jonas i sin afmagt på jagt efter døden for at overbevise ham om det urimelige i, at alt levende skal dø engang. Det lykkes den ihærdige dreng at sætte døden på stand by ved at spærre ham inde i en nød. Men Jonas - spillet blændende med en drengs hurtige krop og mundrette jargon - må lukke ham ud igen, fordi de syge dyr lider og mennesker med. Også Morfar, som nænsomt forklarer Jonas, at det gamle må vige, for at det nye kan leve.

"... Om Jonas" Teatret Skægspire, tlf. 6311 7820


Herligt hjernespind
Med Teater Hunds rablende skægge og kloge "Tænk engang!" har hjerneforskningen også nået børneteatret. Anne har firkant-fobi, og det tærer slemt på selvværdet. Når hun prøver at forme en firkant i modellervoks, blokerer tankerne. Derfor kommer Anne til læge, og det udløser et orgie af komiske undersøgelser med slubren og susen. Hun skal ikke opereres - heldigvis - for publikum er med hele vejen. Helt ind i Annes hjerne, hvor der foregår de mest sindoprivende ting, når Hæmmerne og Fremmerne slås om magten. De sidste er de stærkeste. Det er dem, der skaber problemer, indtil Anne omsider erfarer, at tanker kan styre det, man gør. Men også at der er mange måder at tænke på og mere end én måde at gøre tingene på. Og så kan Anne alligevel godt lave en firkant! Med sin rappe tegneseriestil og absurde kropssprog er forestillingen et flot eksempel på dramatiseringen af et svært emne.

"Tænk engang!" Teater Hund, tlf. 2616 1410


Rappe replikskifter
Hvornår bliver man den, man er, og hvem har bestemt det? Og hvad foregår der egentlig, før vi bliver født? I "Fosterland" styrer Teatret Trekanten med rappe replikskifter og spilleglæde publikum gennem fosterlandets hvide labyrint med spidse toppe og skjulte kroge. Et spektakulært sted med mange snurrige veje og genveje, der indholdsmæssigt nu og da er lovlig svære at følge. Med tidens flair for videnskab leger den fabulerende forestilling morsomt med oplevelsen af fostertilstanden. Underfundigt beskrevet igennem et par tvillinger, så der kan snakkes og diskuteres om alt det spændende, der venter udenfor. Samtidig er det tiltrækkende trygt og varmt at forblive inde i maven og prøve at huske, hvordan det hele begyndte. Men ud skal de jo, ud til mor, og kommer det også helt uden fødselskomplikationer!

"Fosterland" Teatret Trekanten, tlf. 7643 3701


Skægt fysisk teater
Er det ikke for barskt at spille teater for femårige om en gammel mand og døden? Ikke når det er "Teatret", der opfører "Ze Malandro og døden". En skæg monolog med et stærkt musikalsk islæt, der bygger på en indiansk myte om at snyde døden og nyde livet. En flot, stor væg til væg hængekøje spiller også en væsentlig rolle i forestillingen, hvis markante, fysiske udtryksform fremmer forståelsen og komikken. Gamle Ze Malandro elsker at spille kort og spille guitar. Men han er også vældig dygtig til at narre døden i baghold og opnå udsættelse. Desværre får hans fordelagtige aftaler hver gang uheldige følger for dyr og mennesker, så han må slippe døden fri. Alligevel er Ze Malandros drillerier så udspekulerede, at hverken Helvede eller Himlen vil have ham. Og så beslutter han igen at sætte sig i hængekøjen for at spille kort og guitar.

"Ze Malandro og døden" Teatret, tlf. 8654 4171


Fabelagtig dans
Gider halvstore børn se danseteater uden handling? Vel gør de så! Når det blot er skabt specielt til dem og danses med så stor opmærksomhed og humor, som i Åben Dans' "Arme og Ben - og noget ind imellem". Med øjnene på tilskuerne placerer danserne fødderne i det fede, røde underlag, der løber dekorativt op ad bagvæggen. Og så - pludselig og overrumplende - går det løs i et samspil, hvor de smidige sorte skikkelser skiftes til at indtage førerrollen og fysisk nedgøre den anden. Med elegance og komik giver forestillingen en fabelagtig oplevelse af, hvad den menneskelige krop formår af strabadserende udfoldelser for at skabe levende billeder. Men også, hvad den evner at fortælle. Ikke mindst, når den musikalske makker er tusindkunstneren Thomas Sandberg, hvis åndedræt er basis for en ustyrlig lydside. Tilsammen et fremragende eksempel på, at dans rummer oplevelser for store og små.

"Arme og Ben - og noget ind imellem" Åben Dans Productions, tlf. 3582 0610


Følelserne uden på
"Vejen til min far" af Corona La Balance handler om et moderne barn med moderne problemer og lidt for meget ansvar. Nick synes for eksempel, det er meget sjovere at lege stopleg, end at snakke om fjollede fædre. For faktisk er det så længe siden, hans egen far forlod familien, at Nick ikke rigtig mere kan huske ham. Men savnet husker han. I forestillingen sidder følelserne uden på tøjet - fint afbalanceret i en vekselvirkning mellem replik og en ekspressiv spillestil med fart, fald og rul. Alligevel er Nick ikke et offer. Han kan godt håndtere sin hverdag - og sin tudende lillesøster, når mor ikke kommer hjem. På biblioteket fordyber han sig i bøger, og der er trøst i fodboldspillet med kammeraterne og idolet Zidane som en slags fadererstatning. "Vejen til min far" er noget særligt ved at være almindelig. Nick er ikke misbrugt eller mishandlet eller dybt forsømt. Han er en lille - sårbart spillet - dreng med en stor smerte, som modnes og erfarer, at livet er værd at leve.

"Vejen til min far" Corona La Balance, tlf. 3877 3877


Tung bagage
Med "Rejsen hjem" har Odsherred Teater skabt et lynende stærkt spillet drama om en ung flygtningedreng i Danmark. Plaget af frygtelige minder fra borgerkrigen beslutter han at vende hjem for at hævne sin dræbte familie. Men vejen tilbage med en transport af stjålne biler bliver langt mere grusom og farefuld, end han har forestillet sig. Og hjemkomsten er ikke meget bedre. Drengens mor døde ikke. Hun vendte hjem efter en voldtægt og fødte et barn og med det måske et håb om at bryde ondskabens cirkel. Bid for bid med befriende indslag af humor afdækkes en fortid og nutid fuld af svigt og had. Det går i arv i familien og skifter tilmed side mellem generationerne i et samfund mærket af krig og århundredgammelt nag. Men det er også en opløftende beretning om, hvordan en mor og hendes søn forenes. Og hvordan de - trods hver sin tunge historie i bagagen - stopper hævn- og dødsspiralen.

"Rejsen hjem" Odsherred Teater, tlf. 5993 0301


Forrygende nyfortolkning
Mægtige, klassiske dramaer skåret til - ikke ned! - i børnestørrelse. Det har altid været Det lille Turnéteaters speciale, og "Romeo og Julie" er da også en fuldstændig forrygende teateroplevelse. Frækt, men langt fra respektløst er Shakespeares store persongalleri minimeret til en flok kanon-skægge dukker med flade ansigter. Suverænt ført og skarpt spillet af to fremragende dukkeførere, der magter både generationopgør, kærlighed og fundamentalistisk stupiditet. Et poetisk rødt, bankende hjerte indgår i de originalt fortællende lysprojektioner, der ligesom nutidsprog og sirenehyl placerer tragedien i et moderne, ungt univers. Dér, hvor knivdrab og blodhævn igen er sørgeligt aktuelle og genkendelige. For selvom tonen er lys i denne "Romeo og Julie", er slutningen mørkt og klassisk. En voksengeneration må se i øjnene, at deres forstokkede fjendskab har kostet en hel håndfuld unge livet.

"Romeo og Julie" Det lille Turnéteater, tlf. 5944 0066


Populær underholdning
Interaktivt teater, hvor det unge publikum selv bestemme handlingsgangen, vinder frem. I "IRL - In Real Life" af Corona La Balance ligner det mest en hybrid mellem teatersport og den digitale verdens zapper- og rollespilskultur. En tjep og underholdende spillet stop-and-go forestilling under en flot udspændt teltdug og med en spilbestyrer og publikumsindpisker som særdeles myndig førerhund. De indbyrdes forhold og udviklingen mellem fire unge "arketyper" afgør publikum ved at råbe ja eller nej. Hvilket indebærer en risiko for manipulation - eller stilstand - hvis alle ikke er på mærkerne. Skal det gå personerne godt eller skidt? Skal de have en uddannelse eller lide af ulykkelig kærlighed? Mulighederne er mange, men spørgsmålet er, om unge blot oplever forestillingen som et spil. Og ikke som en teateroplevelse, der kaster nyt lys på den virkelige virkelighed, de ikke bare kan interaktivere sig fra.

"IRL - In Real Life" Corona La Balance, tlf.3877 3877


Teater på skærmen
Debat lægges der også op til i "Det er helt uskyldigt, Mor", hvor Teatret Vestenvinden inviterer på netcafé med chatbar. Det er ikke for småbørn, det, der afsløres undervejs i et spil, der smart og effektivt lader publikum læse med på storskærm. Men det er store børn og unge, der med tilsyneladende naivitet leverer indholdet! En af dem er den søde skolepige, der liiige stikker indenom for at læse lektier. Der er kø ved computeren derhjemme, påstår hun i telefon til sin mor. Men hun er ikke længe om at flirte sig til chat-tid hos den klamt manipulerende og tvetydige caféejer. Faktisk er pigen en erfaren og kynisk mester i alle de frække tricks for at få mænd til at betale. Ikke kun for tid på nettet, men for også mobiltid og andet godt - eller skidt. For spørgsmålet om, hvad hun yder til gengæld, bliver mere og mere påtrængende - ligesom caféejeren.

"Det er helt uskyldigt, mor" Teatret Vestenvinden, tlf. 8641 2099


Dramatisk debatteater
De dygtige skuespillere Munk og Pollner har med "Ene men stærk" præsteret en debatforestilling med dramatisk vingefang. Det handler om unges dokumenterede ensomhed. Men historien om Stephan, der prøvede at tage sit eget liv, bliver ikke kun fortalt. Den bliver spillet med hudløst nærvær og intensitet. En musiker, en guitar og en videoskærm er strålende medspillere på turen ned ad mindreværds-bakken mod selvdestruktion. Især videoen udnyttes skægt og opfindsomt til formidable dialoger med Stephan selv og de mange tegneserieagtige stereotype personer, han også spiller. Alle tilskuerne til en barndom med for lidt på overskudskontoen og alt for meget mobning. At sangteksterne er ordinære, betyder mindre. Oplevelsen af en ung fyr med et indre som en tikkende bombe og fuld af ydre aggression er skræmmende. Især når han leger massemyrdende desperado, men så galt går det heldigvis ikke!

"Ene men stærk" Munk & Pollner Teaterproduktion, tlf. 2398 2655