Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 12
TEMA: FOLKESKOLEREFORM. Inde eller ude?
Skolereform er præget af stor uvidenhed
Faldende børnetal, skoleledere, der bestemmer, og planer, der slet ikke er på plads, gør det umuligt at få et overblik over skolereformens konsekvenser for pædagogerne. I første omgang har reformen ikke kostet så mange stillinger som frygtet, men konsekvenserne kan komme drypvis.
Af: Steffen Hagemann
Sommerferien er lige nu så tæt på, at man næsten kan nå den. På den anden side af en helt sikkert velfortjente ferie venter for omkring 15.000 pædagoger et forandret arbejdsliv.
I august træder folkeskolereformen nemlig i kraft, og pædagogerne rykker ind i skolerne for at sikre børnenes trivsel og bidrage til den understøttende undervisning sammen med lærerne.
Men hvor mange pædagoger rykker med over i skolen? Og hvor mange har mistet arbejdet eller er blevet sat ned i arbejdstid, nu hvor tiden i SFO, fritidshjem og klub bliver begrænset af den længere skoledag?
Det findes der ikke et overblik over, viser en rundringning til en række af BUPL’s lokale fagforeninger.
I nogle kommuner kan spørgsmålene ikke besvares, da de ikke er færdige med planerne for folkeskolereformen. I Ballerup ved pæda­goger og lærere for eksempel endnu ikke, hvad der skal ske til august, fortæller Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn.
»I Ballerup render de forvirrede rundt. Det ligner ikke et ordentligt forvaltningsmæssigt håndværk. Den politiske melding er god nok, men den udmøntede melding er ikke god nok, fordi den slet ikke er der. Vi ved ikke noget,« siger Michael Egelund og citerer en klubmedarbejder for følgende beskrivelse af situationen i forstadskommunen: ’Det svarer til, at jeg ved, at jeg skal være far til august. Nu mangler jeg bare moren’.

Skolelederens magt. Men selv i de kommuner, hvor planerne er på plads, er spørgsmålene ikke så lette at besvare, forklarer Lars Søgaard Jensen, formand for BUPL Fyn.
»Billedet kan næsten ikke gøres op på kommuneplan. Det skal gøres op på den enkelte skole, om der er et plus eller et minus i forhold til pædagogernes beskæftigelse,« siger Lars Søgaard Jensen.
Forklaringen er, at mange kommuner overlader det til skolelederen at bestemme, hvem der skal ansættes, når skolereformen skal udmøntes. Nogle kommuner giver skole­lederen en pose penge, og så kan lederen vælge, ’om der skal købes hæve-sænke-borde, males aula eller investeres i pædagoger’, som Bertha Langhoff Hansen, formand for BUPL Midtsjælland, siger.
»Slagelse er en af de kommuner, hvor man suverænt overlader det til skole­lederen at implementere reformen, vel vidende at Kommunernes Landsforenings (KL) anbefaling er, at man ikke skal gøre sådan. Intentionerne hos politikerne er gode nok, men udførelsen af den politiske beslutning i decentraliseringens navn har været op til den enkelte skoleleder,« siger Bertha Langhoff Hansen, der har forhandlet med den lokale skolelederkreds og hver enkelt skoleleder om, hvor mange pædagoger der skulle være råd og plads til i skolen.
13 pædagoger er varslet afskediget, og 41 bliver sat ned i tid i Slagelse Kommune.
I Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor økonomien i forvejen er stram, får skolelederne også ansvaret for personalesammensætningen. Det rammer de ansatte i klubberne, som alle sammen bliver afskediget, fordi kommunen etablerer SFO 2 på skolerne.
Men de ansatte kan ikke få nogen beskæftigelsesgaranti, siger Lars Søgaard Jensen fra BUPL Fyn.
»For det er den enkelte skole, som skal finde ud af, hvem de vil ansætte. Kommunen skubber det hele ud til skolelederen,« siger Lars Søgaard Jensen.

Pærer og bananer. En anden grund til, at det er så svært at få et overblik over, hvor meget reformen betyder for pædagogernes job, er, at børnetallet i Danmark falder. I mange kommuner er faldet så stort, at behovet for pædagoger også falder, og så bliver de sparet væk.
I Guldborgsund Kommune koster det faldende børnetal således 20 pædagogstillinger på SFO- og skoleområdet. Men samtidig satser kommunen så meget på skolereformen, at man opretter 14 nye stillinger. Netto er der dog stadig 6 pædagoger, der mister arbejdet.
Det er ikke alle kommuner, der er så gode til at skille tingene ad som Guldborgsund.
»I Slagelse bliver pærer og bananer blandet sammen,« siger Bertha Langhoff Hansen fra BUPL Midtsjælland om arbejdet med at implementere reform og tilpasse antallet af ansatte til antallet af børn.
»Nogle gange kan det være svært at skille det ene fra det andet,« siger Elisa Rimpler Bergmann, formand for BUPL Sydjylland, hvor børnetallet falder mange steder.
Også i Nordjylland har kommunerne været presset af kombinationen af faldende børnetal og skolereformen, forklarer Liselotte Thomsen, formand for BUPL Nordjylland.
»Så det er svært at se, om det er det ene eller det andet, der er årsag til afskedigelser. Det er et sammensurium. Så uanset om der var kommet en folkeskolereform eller ej, tror jeg, at vi havde set afskedigelser på vores skolefritidsordninger,« siger hun.
Men pædagogerne i det nordjyske har været godt rustet til reformen, fordi de i stort set alle kommuner allerede nu er med i undervis­ningen, anfører Liselotte Thomsen.
»Så politikerne har kunnet se det fornuftige i, at pædagogerne skulle endnu mere med i undervisningen. Derfor har vi fået en del ­timer, både i den understøttende undervisning og der, hvor pædagoger og lærere ellers er sammen i undervisningen,« siger hun.

Kunne være værre. BUPL Nordjylland har, på trods af vanskelighederne med at skille konsekvenserne af reformen fra det faldende børnetal, udarbejdet en samlet oversigt over, hvor mange stillinger reformen har kostet. I de 11 kommuner, som BUPL Nordjylland dækker, har reformen kostet 16 pædagoger jobbet, og andre er blevet sat ned i tid.
»Det er ikke godt for de pædagoger, der er blevet afskediget og sat ned i tid, men på et tidspunkt kunne man have frygtet, at det havde været meget værre,« siger Liselotte Thomsen.
Især var der bekymring for pædagogerne i Hjørring, for der meldte man tidligt ud, at man ville lukke alle SFO’erne og erstatte tilbuddet med et gratis tilbud, som nu er kommet til at hedde ’frivillig undervisning’.
»Vi tænkte, der ville ryge rigtig mange pædagoger i Hjørring, men der er vi heldigvis blevet skuffet,« siger Liselotte Thomsen.
8 SFO-pædagoger og 6 klubpædagoger har mistet arbejdet i Hjørring. Samtidig har kommunen nedlagt 8 lederstillinger. 3 af dem var vakante.

En smule optimistisk. Også i BUPL Storkøbenhavn bliver der færre pædagogstillinger, selvom det endelige regnestykke ikke er gjort op. Den negative forventning lyder på, at der forsvinder 37-38 lønsumsstillinger, som formanden for BUPL Storkøbenhavn, Michael Egelund, formulerer det. Men i praksis svarer det i nogle af kommunerne til, at der bliver taget lidt af åbningstiden. Og andre steder bliver der flyttet lønsum fra SFO til skole.
»Det er svært ikke at være en lille smule optimistisk,« siger Michael Egelund.
»Jeg skal ikke være blind for, hvad der sker rundt omkring, men vi har rigtig mange eksempler på, hvordan vores pædagoger og ledere sætter hele den pædagogiske tankegang i spil i den nye folkeskole. Jeg møder håbefulde og engagerede pædagoger, som glæder sig til at være med til at gøre en forskel,« siger han.
Det er helt afgørende at se på, hvilke kompetencer og fagligheder man har behov for, når man skal have udført opgaver i skolen, mener Michael Egelund.
»Vi skal ikke bare sige: ’Vi taber nogle stillinger’. Vi skal sige: ’Får vi styrket den opgave, der skal løses i samarbejde med lærerne inde i skolen?’ Det skal vi forholde det til, og når vi forholder os til den opgave, ser jeg ikke ret meget negativt i det store perspektiv,« siger han.

Ikke helt i mål. BUPL’s hovedbestyrelse har haft som målsætning, at antallet af pædagogstillinger på 6-18-årsområdet skulle bevares og om muligt forøges.
»Så vi er ikke kommet helt i mål, for vi har ikke kunne bevare alle stillingerne,« siger Liselotte Thomsen fra BUPL Nordjylland.
Også i BUPL Midtsjælland har reformen kostet stillinger.
»Det er bekymrende, når vi ser på vores målsætning i hovedbestyrelsen. Men vi er i gang med at afdække, hvor meget vi samlet set er blevet reduceret,« siger Bertha Langhoff Hansen.
I BUPL Sydjylland frygter Elisa Rimpler Bergmann, hvilke idéer der kan blive født i kommunerne, når først skolerne er i gang efter sommerferien.
»Konsekvenserne kommer drypvis. Lige nu sker der måske ikke så meget, men det kommer,« spår hun.
»For eksempel barsler Tønder Kommune med en ny Hjørring-model, men først fra 2015,« siger Elisa Rimpler Bergmann.
Der kan også blive andre afledte konsekvenser, advarer hun og peger på fritidsområdet i Esbjerg, hvor kommunen vil nedlægge alle de sociale klubber og i stedet lade en fritidsleder drive klubberne under skolen.
»Det vil fuldstændigt smadre den kultur, som vi har,« siger Elisa Rimpler Bergmann.

Så store er forskellene
Her kan du se, hvor kolossalt forskelligt kommunerne udmønter folkeskolereformen i forhold til pædagogernes arbejde. Vi har udvalgt nogle kommuner, som har skilt sig ud i arbejdet med reformen.
Hjørring
Lukker SFO’erne og indfører gratis, frivillig undervisning fra kl. 14-15.30. Om morgenen og efter kl. 15.30 kan børnene mod betaling blive passet af personalet fra et dagtilbud. 8 SFO-pædagoger bliver afskediget på grund af reformen og et faldende børnetal. Der opretholdes to klubber i kommunen, resten lukkes, og 6 klubpædagoger bliver afskediget.
Rebild
Ville først give børnene i indskolingen 5 timers ekstra undervisning om ugen, altså 35 timer i alt, og reducere SFO’erne til et pasningstilbud. Efter forældreprotester får indskolingsbørnene 30 timer og en SFO efter skoletid. Fritidsklubberne bliver nedlagt og erstattet af SFO 2. 16 medarbejdere er varslet afskediget, heraf 3 pædagoger.
Odense
Opretter 29 nye årsværk på området, primært fordi kommune har udvidet pædagogopgaven til også at omhandle mellemtrinnet på en række skoler i år. Resten af skolerne får flere pædagoger på mellemtrinnet næste år. Odense har allerede pædagoger ansat i indskolingen.
Faaborg-Midtfyn
Overlader beslutningen om personalesammensætningen til skolelederne. Laver juniorklubberne for 4.-6. klasse om til SFO 2. 16 klubmedarbejdere bliver fyret, fordi de ikke umiddelbart kan komme med over i skolen. Skolerne får lov til at ansætte det personale, som de mener, er bedst egnet til at løse opgaven.
Slagelse
Mærker konsekvensen af faldende børnetal og en skolereform, hvor skolelederne har ansvaret for personalesammensætningen. Det resulterer i 13 afskedigelser, mens 41 bliver sat ned i tid, herunder 6 personer med TR-beskyttelse.
Guldborgsund
Opretter 14 nye stillinger i skolen som følge af skolereformen. Men det faldende børnetal koster 20 pædagogstillinger, så 6 pædagoger er varslet fyret, mens 10 andre vil få ændrede vilkår.
Holbæk
Har slået 29 stillinger op og leder efter pædagoger, der kan hjælpe med at virkeliggøre reformen. Pædagogerne skal lægge halvdelen af arbejdstiden i 0.-6. klasse og den anden halvdel i SFO’en.
Helsingør
Ville først spare 71 årsværk på fritidsområdet på grund af kortere åbningstid. Fordi pædagoger skal være med i skolen, er det reduceret til, at der skal spares ca. 26 årsværk. På grund af tilbageholdenhed med at genbesætte ledige stillinger regner kommunen med, at der skal reduceres svarende til omkring 5 årsværk. De fleste timer forventes fundet ved at sætte medarbejderne ned i tid.
Gladsaxe
Gør pædagoger centrale i den sammenhængende dag. Fritidsklubberne bliver lavet om til SFO 2, og pædagogerne skal samtænke forløb for børnene fra kl. 7-17. Ungdomsklubben bliver et gratis tilbud til alle unge og skal åbne kl. 15. Reformen vil koste 6 årsværk, som bliver fundet ved naturlig afgang.