Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
Kristine ser optimistisk på ny læreplan. Vi får en helt ny beskrivelse af børnesynet
Barndommen har en værdi i sig selv. Det vil en revision af de pædagogiske læreplaner slå fast. Eksperter og praktikere som Kristine Schroll har gjort deres del. Nu skal politikerne i gang.
Af: Steffen Hagemann
Forarbejdet er afsluttet. En gruppe eksperter, interessenter og praktikere har formuleret et bud på en fornyelse af de pædagogiske læreplaner, som blev indført i 2004. En af dem er leder Kristine Schroll, dagtilbudsleder i Hasle, Aarhus.
»Vi er vant til at arbejde med pædagogiske læreplaner som ramme. Men jeg håber, at den enkelte pædagog vil kunne se, at der er en større sammenhæng. Hele børnesynet, dannelse og leg er beskrevet på en anden måde end i de nuværende læreplaner,« siger hun.
For et halvt år siden kom den såkaldte mastergruppe med et bud på en samlet ramme for læreplanerne. Siden har seks arbejdsgrupper arbejdet med nationale mål for læreplanstemaerne.
Kort før jul blev arbejdet præsenteret for den nyudnævnte børne- og socialminister Mai Mercado (K) og Kvalitetsforum for Dagtilbud, hvor blandt andet Kommunernes Landsforening og BUPL sidder med.
Nu venter det politiske benarbejde, hvor de pædagogiske tanker skal omformuleres til lov. Netop det arbejde er gået lidt i stå med dannelsen af den nye VLAK-regering. Faktisk foreligger der lige nu ikke en tidsplan for lovarbejdet, forlyder det fra Børne- og Socialministeriet.

Fremskridt. De nye læreplaner skulle gerne være et fremskridt for pædagogerne, siger Kristine Schroll, som har deltaget i hele revisionsarbejdet, udpeget som repræsentant for BUPL’s Lederforening.
Hun var ikke så optimistisk, da arbejdet skulle gå i gang. ’Det hele er nok givet på forhånd’, tænkte hun.
»Men der har været en utrolig åbenhed og lydhørhed overfor det, vi kom med fra praksis. Jeg er stolt af det børnesyn, der er beskrevet, for det repræsenterer vores tilgang til pædagogik på 0-6-årsområdet,« siger Kristine Schroll.
Hun fremhæver, at dagtilbudsområdet bliver beskrevet som et selvstændigt område, hvor man ikke bare forbereder børnene til skolen, men til livet. Man ser børn som aktive medskabere af deres egen læring, og betragter legen som en del af børns læringsproces.
»Og så rummer børnesynet det mest essentielle: At barnet og barndommen har en værdi i sig selv. Det er det, vi skal værne om i de danske dagtilbud. Vi er ikke sat i verden for udelukkende at gøre børnene klar til skolen,« siger hun.

Fingeraftryk. Kristine Schroll har især kæmpet for, at læreplaner skal siges i ental.
»Et af de fingeraftryk, jeg har været med til at sætte, er, at vi går fra ’de pædagogiske læreplaner’ til ’den pædagogiske læreplan’. I min optik er de seks temaer hinandens forudsætninger. Når vi sætter pædagogiske arbejde i gang, skulle vi gerne have elementer af alle læreplansmålene i spil.«
Efter at have arbejdet med masteren har Kristine Schroll siddet i den arbejdsgruppe, der skulle udarbejde nationale mål for kommunikation og sprog. Men alle arbejdsgrupper fandt en fællesnævner for målene.
»Læringsmiljøer og børnefællesskaber er omdrejningspunktet i de nationale mål. Det ligger godt i tråd med vores tilgang til det pædagogiske arbejde, at det er væsentligt at få fokus på læringsmiljøerne frem for hele tiden at kigge på det enkelte barns præstation,« siger Kristine Schroll.

BLÅ BOG
Navn: Kristine Schroll
Stilling: Leder, dagtilbud i Hasle, Aarhus