Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 18 Børn&Unge som e-paper
Hver 8. børnehaveansatte langtidssygemeldes
Af: Signe Skelbæk
Hver 8. pædagogiske personale i kommunale daginstitutioner kom på sygedagpenge i perioden marts 2015-marts 2016. Det er en forøgelse på 8 procent i forhold til 2013, skriver Politiken på baggrund af en undersøgelse udført af Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.
Chefanalytiker hos AE Mie Dalskov Pihl peger på pædagogernes hårde arbejdsmiljø som årsagen.
»Det pædagogiske personale har et hårdt arbejdsmiljø; deres sygdomsrate er langt højere end i andre fag, og samtidig skærer man på institutionerne, så der er færre ansatte. Det sætter hverdagen og økonomien i institutionerne under pres,«, siger hun til Politiken.
Til trods for de mange sygemeldinger kunne noget tyde på, at undersøgelsen kun viser toppen af isbjerget. En undersøgelse foretaget af BUPL i 2014 viser, at seks ud af 10 pædagoger inden for det seneste år er gået syge på arbejde.
Som forklaring nævner 78 procent hensynet til kollegerne, 50 procent siger hensynet til børnene, og 22 procent begrunder det med, at arbejdet ellers hober sig op.

Overgang til længerevarende sygemelding i perioden marts 2015 til marts 2016
Pædagogisk personale: 12%
Offentligt ansatte (eksklusiv ledere): 9,8%
Privatansatte (eksklusiv ledere): 8,5%
Tallene tager kun udgangspunkt i det pædagogiske personale i vuggestuer,
børnehaver eller integrerede institutioner.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd