Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 15
Valg 2011: Arbejdsmarkedspolitik: En stille revolution
Claus Hjort Frederiksen havde en hemmelig drejebog med fire punkter, mener arbejdsmarkedsforsker. Den plan har revolutioneret arbejdsmarkedspolitikken og tvunget fagbevægelsen i defensiven.
Af: Steffen Hagemann
Selvtilliden var i top hos fagbevægelsen efter otte år med Poul Nyrup Rasmussen som socialdemokratisk statsminister. Arbejdsløsheden styrtdykkede, og der blev skabt 200.000 nye arbejdspladser. Fagbevægelsen var også blevet styrket med dannelsen af 14 regionale arbejdsmarkedsråd i 1994, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere sad med ved bordet, når arbejdsmarkedspolitikken skulle udmøntes.
"Det var mange penge, 15 milliarder kroner, som parterne selv var med til at bære igennem regionalt og lokalt," siger Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitets Institut for Statskundskab.
Den danske aktiveringsindsats' succes gav genlyd i Europa, hvor aktivering blev et europæisk fællesprojekt. Og den danske model blev berømt under navnet flexicurity - en sammentrækning af flexibility og security, der skulle illustrere, at det danske arbejdsmarked var fleksibelt, men at arbejderne samtidig havde stor sikkerhed for ikke at miste hele deres indtægtsgrundlag, hvis de mistede deres job.
Men Anders Fogh Rasmussens (V) valgsejr i 2001 har givet 10 år med modgang for fagbevægelsen, vurderer Henning Jørgensen.
"Det har været en næsten revolutionerende periode, når det gælder politikken på arbejdsmarkedet og dens konsekvenser for fagbevægelsen."
Regimeskiftet blev signaleret ved, at Arbejdsministeriet skiftede navnt til Beskæftigelsesministeriet. Samtidig rykkede Venstres partisekretær og indpisker Claus Hjort Frederiksen ind som minister.
"På forhånd havde han en drejebog, som sagde, at der skal gå 10 år, inden vi kan få folk til at acceptere alle de ting, vi vil revolutionere arbejdsmarkedet med. For de må ikke opdage, hvad det er, for så vil de sige nej. Men han har fra starten haft fire ønsker, der skulle opfyldes," siger Henning Jørgensen.

Drejebogens punkter. De første to punkter i drejebogen handlede om at svække fagbevægelsens indflydelse og kommunalisere beskæftigelsesindsatsen.
"Regeringen brugte strukturreformen i 2007 til at smide arbejdsmarkedets parter ud af styringsværket, ud af den offentlige forvaltning og over til kun at være rådgivende," siger Henning Jørgensen.
Fra den 1. august 2009 blev alle jobcentre lagt over til kommunerne på trods af protester fra både fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening.
"Man har vristet arbejdsmarkedspolitikken ud af hænderne på arbejdsmarkedets parter og lagt den over i et offentligt system," forklarer Henning Jørgensen.
Tredje punkt var at svække fagbevægelsen ved at afskaffe a-kassesystemet.
"Det startede med en frihedspakke i regeringsgrundlaget i 2001, hvor man ville lave en statslig a-kasse. Men man kunne ikke få nogen til at melde sig ind, så det måtte man opgive," konstaterer Henning Jørgensen.
Til gengæld blev det muligt at etablere tværfaglige a-kasser.
"Og så har man løbet et marked i gang omkring a-kasserne, som smitter af på fagforeningerne og presser dem enormt meget," siger han.
Samtidig har regeringen fulgt op med et loft på fradrag for fagforeningskontingent. Fra i år kan der kun trækkes 3000 kroner fra i skat om året. Det svarer lige nøjagtig til kontingentudgiften hos de såkaldte gule fagforeninger, bemærker Henning Jørgensen.
"Ad den vej har finansministeren gjort, hvad han kunne for at galvanisere de ideologiske alternativer og svække de fagligt baserede a-kasser."
Det fjerde punkt i drejebogen har været at gøre 'job, job, job', som Henning Jørgensen kalder det, til det væsentligste og øge arbejdsudbuddet.
"Hvorfor skal man øge arbejdsudbuddet? Aktuelt har vi jo 160.000 arbejdsløse. Men tankegangen er neoklassisk: Jo mere overudbud du har, jo mere kan du presse lønnen ned. Hvis du bare sørger for, at lønnen bliver lav nok, vil markedet sørge for at skabe ligevægt i 2047," siger arbejdsmarkedsforskeren ironisk.
"Jeg hverken tror, det sker, eller synes, det er godt," siger han.

Den største succes. En konsekvens er, at man har udvidet målgrupperne, så alle, også bistandsklienter med store sociale problemer, er underkastet beskæftigelsespolitikken. Samtidig har man omdefineret aktiveringsbegrebet, så den enkelte i dag selv skal være aktiv, ellers vanker der med fars hammer, og vi kan tage dagpengene fra folk, påpeger Henning Jørgensen.
"Det er den største succes for VK-regeringen. Folk er begyndt at se det som deres eget problem, hvis de er arbejdsløse, i stedet for at se det som en samfundsmæssig underefterspørgsel på arbejdskraft og samfundsmæssige strukturer, der virker på en bestemt måde," siger han.
"Men hvis det er den enkeltes egen skyld, hvordan kan der så pludselig komme massearbejdsløshed? Er det noget, der griber folk? Det kan økonomer ikke forklare," siger Henning Jørgensen.

Hykleri. VK-regeringen har ofte med ord støttet op om den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere selv aftaler overenskomsterne. Men Henning Jørgensen giver ikke meget for regeringens retorik.
"De har gjort, hvad de kunne for at underminere den danske model. Der er hykleri, så det basker," siger han.
Ved strejken i 2008, hvor blandt andet BUPL's medlemmer nedlagde arbejdet for at få højere løn, afviste regeringen at standse strejken med henvisning til, at man troede på den danske model. Men Henning Jørgensen ser det anderledes.
"Da konflikten kom, brugte man den danske model som et skjold for at tømme strejkekasserne."
Der var ikke tale om en bevidst strategi i starten, vurderer han.
"Regeringen troede, at parterne ville finde hinanden. Da de ikke gjorde det, fandt man ud af, at man kunne lade dem strejke sig ihjel. Man tog ikke så meget hensyn til befolkningen. Man tog mere hensyn til, at man kunne svække organisationerne, for så kunne de ikke mange år frem gå ud i en ny lønkamp," siger han.