Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Kære kommende statsminister
Af: Kurt Balle Jensen
Kære kommende statsminister

Der er noget, du bør vide: Der er for mange børn og unge, der ikke har det godt, og som ikke trives i det land, du skal være statsminister for de næste fire år. Jeg har snart 40 års erfaring som pædagog, og jeg ved, hvor vigtigt det er for børn og unge at blive set, hørt og forstået. Jeg ved, hvor vigtigt det er for dem at få omsorg og kontakt fra anerkendende voksne, som forstår at guide dem på positiv vis. Jeg hedder Marianne Blesky og er leder i Ganløse Fritids- og Ungdomsklub, hvor vi prioriterer forebyggelse og relationsarbejde højt.

Jeg har været leder i cirka 25 år
Og jeg har arbejdet inden for specialområdet i flere perioder. Jeg har taget flere uddannelser undervejs, sidst som underviser i ICDP (International Child Development Programme). Det er et program, der skal bidrage til at gøre omsorgsgivere til kompetente relationsmedarbejdere, der kan sikre børn og unges sunde psykiske og følelsesmæssige udvikling. En vigtig opgave, som Egedal Kommune har besluttet, at alle pædagoger og medhjælpere skal kunne løse i fritidstilbuddene og herunder i vores klubber. Det er en god beslutning i en tid, hvor inklusionsbegrebet indsnævres, og flere bliver ekskluderet.
Jeg har de seneste år oplevet en udvikling, der bekymrer mig. Dem, der før havde det svært, har det sværere i dag. Der er så mange krav, og der er lange skoledage. Et klubmedlem sagde engang til mig: Vi kan næsten ikke nå det. Hvad kan I ikke nå, spurgte jeg. At slappe af, lød svaret, og siger det ikke alt? Børn og unge har brug for at få deres sjæl ned i hylstret efter en lang skoledag.

Hvorfor er vores arbejde så vigtigt?
Det skal jeg fortælle dig. Når børn og unge kommer til os i fritids- og ungdomsklubben, er det fordi, de gerne vil være sammen med hinanden. Men det er også for at være sammen med os voksne. For nogle år siden skulle vi i klubberne sørge for en masse spændende aktiviteter, tilbyde ture og den slags. Det skal vi stadig, men mere end nogensinde kan jeg mærke, at vi voksne skal være der for medlemmerne. Det er det, de har brug for, og ikke de nyeste, fancy spil. Vi skal kunne tilbyde en kontakt, som kan udvikle sig til betydningsfulde relationer. Vi skal have tid til at se, høre og forstå børnene og de unge, og vi skal kunne bidrage til deres trivsel, læring og udvikling.
Desværre tror jeg, at spiseforstyrrelser, angst og depressioner bliver det ’det nye normale’ fremover, hvis vi ikke passer på.
Presset er stort: Hvad kan jeg, hvad skal jeg? Vi snakker med dem om deres liv og deres fremtid: Hvad er du god til? Er det ikke det, du gerne vil være? Eller: Tror du ikke, du skal tage 10. klasse med? Hvorfor skal du absolut på gymnasiet, er du klar over, hvor godt det er at være håndværker, og hvor let de har ved at få arbejde? Du kan jo virkelig noget med dine hænder…
Vi får de unge til at se sig selv som betydningsfulde. Vi prøver at guide dem til det gode liv. Et liv, de kan være i. Men vi har brug for, at I politikere giver os bedre betingelser til at udføre dette vigtige arbejde.

Måske kan du lytte lidt mere
Lyt til os pædagoger. Jeg ved, at vores arbejde betyder utroligt meget for utroligt mange unge. Og så er det, jeg undrer mig: Hvorfor er børne- og ungeområdet altid i spil, når der skal spares? Når jeg ved, hvor vigtigt forebyggende arbejde er på pædagogiske arbejdspladser som fritids- og ungdomsklubber, kan jeg ikke forstå, at det nedprioriteres og ikke opprioriteres. Det håber jeg, at du vil være med til at ændre på.