Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 06 Børn&Unge i pdf-version
Trivsel: Den gode vilje er ikke nok
I Danmark bruger vi mange ressourcer på at give børn og unge en god start på livet. Men vi ved for lidt om effekten af indsatserne. Det bliver der rådet bod på med et nyt center for forskning i børns og unges trivsel.
Af: Trine Kit Jensen
Hvad virker, og hvad virker ikke ?
De spørgsmål skal en række større forskningsprojekter på børne- og unge­området belyse over de næste seks år. Bag initiativet står TrygFonden, der har skudt 60 millioner kroner i et nyt center for forskning i børns og unges trivsel. Foreløbig er 10 projekter sat i gang, og yderligere 40 millioner kroner til andre projekter følger snart i kølvandet.
Målet er at skabe et mere solidt fundament for indsatsen på et område, hvor resultaterne i dag ikke er imponerende, selvom Danmark er et af de lande, der bruger flest penge og ressourcer på feltet. Mange børn bliver for eksempel stadig anbragt uden for hjemmet. Danske børn har også sværere ved at bryde den sociale arv end for eksempel finske og canadiske børn. Samtidig får en høj andel af danske unge stadig ingen uddannelse.
»Der er masser af god vilje og masser af god arbejdskraft på det her område. Men der er ikke nødvendigvis en lige linje mellem den gode vilje og den konkrete trivsel hos børn og unge. Laver man punktnedslag forskellige steder, peger indikatorer på, at resultaterne ikke står mål med indsatsen,« siger Merete Konnerup, områdechef for Trivsel i TrygFonden.

Altid positivt. Trods mange signaler om, at de nuværende indsatser på børne- og ungeområdet ikke i tilstrækkelig grad giver pote, er evalueringer i den offentlige sektor paradoksalt nok næsten altid positive, fortæller Merete Konnerup. Det viser blandt andet en undersøgelse, som SFI står bag.
»Det er der ikke meget læring i, og det er heller ikke særlig sandsynligt, at alt bare virker. I så fald må man i hvert fald undre sig over, at det ikke går bedre på for eksempel anbringelsesområdet og i folkeskolen,« siger Merete Konnerup.
Områdechefen håber derfor, at det nye center kan blive bannerfører for valide, forskningsbaserede effektmålinger, der giver et mere reelt billede af, om et initiativ virker, ikke virker eller måske er direkte skadeligt.
»Man kan gå ind med den bedste vilje og en teori om, at hvis vi gør a, b eller c, så ’siger det jo sig selv’, at børnene må trives bedre. Men det helt afgørende og etisk forsvarlige er, at vi som mennesker og professionelle kan se os selv i øjnene og indrømme, at vi trods de bedste intentioner en gang imellem tager fejl. Fejl, vi gerne skulle opdage og ikke gentage,« siger hun.

Fagligheder i spil. I spidsen for forskningscenteret står Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Her har centeret base, men ikke kun forskere fra Aarhus Universitet bidrager. En lang række samarbejdspartnere er involveret, og både pædagogiske, psykologiske, sociologiske, politologiske, analytiske og økonomiske kompetencer kommer i spil.
»Problemerne på børne- og ungeområdet er komplekse, og inden for mange forsknings­discipliner er man nået til den erkendelse, at de næste store fremskridt skal tages i et samarbejde. Vi skal ikke kun se på tingene med én faglighed, men anskue dem nuanceret, både når vi designer indsatserne og fortolker resultaterne,« siger centerleder Michael Rosholm.
Centeret vil beskæftige sig med alle aspekter af børne- og ungdomslivet, og de første 10 projekter spænder vidt. Et projekt skal for eksempel se på, hvad der virker i forhold til at forhindre skolefravær. Et andet projekt ser på effekten af en tidlig, intensiv indsats i forhold til udsatte familier med børn. Det gennem­føres i samarbejde med Aarhus Kommune, der i projektperioden ansætter lidt flere sagsbehandlere, så nogle får færre sager og mere tid til den enkelte familie. Resultaterne måles ved at sammenligne med en kontrolgruppe af familier, der ikke får øget opmærksomhed.
»Hypotesen er, at man ved at bruge lidt flere penge i en tidlig fase kan forebygge, at der siden bliver behov for anbringelser eller andre mere indgribende og også meget dyre foranstaltninger,« fortæller Michael Rosholm.

Fokus på vuggestuer. Dorthe Bleses, der er professor på Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, skal lede et projekt med fokus på vuggestueområdet, der ikke er forvænt med effektstudier. Projektet er stadig på tegnebrættet, men vil tage sigte på at undersøge, hvordan 0-3-årige børn bedst stimuleres, så det øger chancen for skole­parathed, når den tid kommer.
»Ved at sammensætte programmer af forskellig type vil vi se på, om det har en positiv indflydelse på den pædagogiske praksis, og om det smitter af på børnenes sproglige og ’matematiske’ udvikling og deres sociale og personlige kompetencer,« fortæller Dorthe Bleses.
Når det gælder sprogudvikling, peger alt næsten entydigt på, at de mindste børn profiterer af ’samtaler’ med voksne, som inddrager dem aktivt og udfordrer dem lige dér, hvor de er. Men hvordan man i praksis gør det, kan være en stor udfordring for pædagogerne.
»En del af projektet kunne derfor være at finde ud af, hvordan vi klæder de voksne bedre på til sproglige interaktioner med bittesmå børn,« siger Dorthe Bleses.
Da forældrene spiller en stor rolle i de små børns liv, er det også tanken at undersøge, hvordan forældre aktivt kan understøtte børns trivsel og læring.
»Men til en start forestiller vi os, at vi vil kortlægge, hvordan den pædagogiske praksis i landets vuggestuer ser ud lige nu og studere den internationale forskningslitteratur. På den måde vil vi sikre os overblik over, hvor der er størst behov for at sætte ind,« siger projektlederen.
Udover Dorthe Bleses er blandt andre lektor Anders Højen fra Center fra Børnesprog med på holdet, der også tæller professor Bente
Jensen fra Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Derudover deltager manager Line Dybdal fra Rambøll Management.

Universel viden. Når TrygFonden åbner for puljen på 40 millioner kroner til nye projekter, kan alle danske forskere i børns og unges trivsel byde ind.
Michael Rosholms ambition er, at centeret skal gøre en forskel både herhjemme og i udlandet.
»Mit håb er, at forskningen fører til reel forandring og forbedring af livet for børn og unge. Og de ting, vi forhåbentlig lærer, vil bidrage til den universelle viden på området. Hvis en indsats virker i dansk kontekst, kan den i nogle tilfælde være direkte anvendelig også i andre lande,« siger han.

Millioner til børneforskning
TrygFonden har i første omgang skudt 60 millioner kroner i det nye center for forskning i børns og unges trivsel, som har fået navnet TrygFondens Børneforskningscenter. 10 projekter er sat i gang, men endnu flere kommer til, når fonden kommer med yderligere 40 millioner kroner.
Den tværfaglige forskning gennemføres i et samarbejde med en lang række partnere: Center for Børnesprog, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Ministeriet for Børn og Uddannelse, Beskæftigelsesministeriet, Socialstyrelsen, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, VIA University College, Rambøll Management og Børnenes Hovedstad (LegoFonden og Billund Kommune).
Aarhus Universitet lægger 24 millioner kroner oven i bevillingen fra TrygFonden.
De andre partnere bidrager med 5 millioner kroner.