Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 26
Et frodigt klondike
Gennem 40 års skiftende pædagogiske vinde har Rødovre Byggelegeplads holdt fast i en grundpædagogik, der dybest set er ret banal: Alle børn får deres egen lille parcel med ret til at bygge bur og holde dyr
Af: Steffen Hagemann
Midt i virvaret af skæve kaninbure og vildtvoksende selvbyggerhuse er Camillas grund. "Velkommen til RBL" står der på et skilt ved den 11-årige piges lille parcel.
RBL, forhører Børn&Unges udsendte sig.
"Ja, Rødovre Byggelegeplads selvfølgelig," svarer Camilla og dykker ind i en selvbygget voliere, hvor hun holder duer - spinkle, hvide duer af den race, som tryllekunstnere ynder at gemme i høje hatte. De skulle angiveligt være født tamme, men de undviger nu alligevel, når Camilla rækker ud efter dem.
"Så gider jeg ikke snakke med dig mere," siger Camilla til duen med forstilt pigefornærmethed.
Og det nytter ikke at kalde på den.
"For jeg kan ikke huske navnene. Jeg kan ikke kende forskel på dem," lyder det inde fra buret.
Camillas navn pryder også to selvbyggede kaninbure på grunden. Gumle og Perle hedder de to beboere, som Camilla kommer for at fodre og passe hver eneste dag.
"Undtagen når jeg har ferie, altså," siger Camilla, som har haft sin faste gang på byggelegepladsen i to år.
Og så er der også hestene.
"Jeg er rimelig god til heste. Det er på grund af dem og kaninerne, jeg kommer," siger Camilla.

Personligt initiativ. Den 12. august er det præcis 40 år siden, Rødovre Byggelegeplads slog dørene op for kommunens børn. Det var ikke landets første byggelegeplads, den ære tilfalder Skrammellegepladsen i Emdrup, der åbnede i 1943. Men alle de byggelegepladser, der kom til verden for over en menneskealder siden, har en ting til fælles, påpeger Frank Simonsen, 54 år gammel og pædagog på Rødovre Byggelegeplads.
"De er alle sammen udsprunget af en enkelt persons initiativ. Og det er derfor, der ikke kommer nye byggelegepladser af vores slags til," fortæller han.
I Rødovre var det den daværende stadsarkitekt, Børge Lorentzen, der kunne se behovet for bedre legemuligheder for de mange børn, der boede i Rødovres mange nye sociale boliger. De første tre år holdt byggelegepladsen til på en grund, man havde lånt af dagligvarekæden Irma, og Børge Lorentzen fik også en aftale med lokale entreprenører om at give børnene brædder og søm. I 1967 flytter Rødovre Byggelegeplads, der er en selvejende institution, til sin nuværende placering, en kommunalt ejet grund. I dag har byggelegepladsen 15.000 kvadratmeter til rådighed.

Satser på dyr. I Rødovre skiller de sig ud ved, at de har satset på dyr, fortæller Frank Simonsen, der har arbejdet på byggelegepladsen i 25 år.
"Byggelegepladsen her er kendt for at være den første, der havde mange dyr. De første byggelegepladser havde måske et hønsehold eller en enkelt kanin i fællesskab. Men meget tidligt begyndte man her at have en stor flok geder og mange kaniner," siger Frank Simonsen, der ikke engang tør gætte på, hvor mange kaniner, der er på byggelegepladsen.
Men der er 230 børn indmeldt i alderen 9-18 år, og alle sammen har mindst en kanin, anslår han. Derudover er der heste, geder, påfugle, gæs, ænder, høns, ørkenrotter og tropefugle.
Ikke overraskende tager de mange dyr en masse tid.
"Der er meget håndarbejde ved det. Det får også et helt specielt udseende for børnene. Vi er meget praktiske i det. De møder os tit, når vi går og fejer eller river, eller er ved at læsse noget på en bil.
De møder os på den måde, at vi er en del af det.
Så vi er meget i øjenhøjde med børnene," frem-hæver Frank Simonsen.

Modebølger. Byggelegepladsen er i sin levetid også blevet ramt af de pædagogiske modebølger. Struktureret pædagogik, selvforvaltning og kompetente børn har sat spor, men det har aldrig ændret på byggelegepladsens grundidé, som blev formuleret for 40 år siden: At "bybarnet" får kontakt med de fire elementer jord, vand, ild og luft. I dag bliver institutionens formål udtrykt ved HAT, at børnene bliver Harmoniske, Ansvarsbevidste og Tolerante. Her spiller dyrene en stor rolle. Men byggelegepladsen satser også på andre tilbud for at fastholde interessen hos børnene. Man har blandt andet boldbane, trampolin, multihal og computere som faste tilbud.
Men ud over børnenes egne dyr, er der også nogle fælles dyr, som er vigtige: Hestene.
"Det får så mange piger herover, det er helt vildt," siger Frank Simonsen.
"Og ganske få drenge. De er ligeglade med heste," tilføjer han.

En skadet hest. I øjeblikket er der to heste på byggelegepladsen, men der er plads til fire. 16-årige Katarina er kommet på byggelegepladsen i dag for at ride på Fulton "og et andet navn, som jeg ikke kan udtale," siger Katarina.
Men det er ikke så let at komme ud og ride. For sadlen skal spændes fast, og det er åbenbart svært i dag.
"Nu gider jeg ikke mere," stønner Katarina, der står og kæmper med at få spændt gjorden. Til sidst overlader hun det til Frank at få spændt sadlen ordentligt på.
"Er du blevet tykkere, siden sidst jeg red på dig, skat," spørger hun ponyen, der næsten er stor nok til at være en hest.
Hun har gået på byggelegepladsen i fire år, og hun kommer især på grund af hestene.
"Det, og så mine kaniner. Jeg har tre lige i øjeblikket. Jeg har lige haft fem kaninunger. Men jeg har givet dem videre, man kan ikke have så mange kaniner," siger hun.
"Jeg kommer her næsten hver dag. Der er nogle dage, hvor jeg skal ride et andet sted, men ellers kommer jeg her hver dag," siger Katarina.
Hun forklarer, hvordan en masse hestetossede piger kan deles om så få heste.
"Man skriver sig på for en dag. For eksempel skriver jeg mig på i dag, så har jeg ham hele dagen for mig selv. Så kan jeg ride ham. Men jeg skal også muge ud og strigle ham. Jeg skal nå at ride ham inden klokken et, for der kommer smeden. Han skal have nye sko på," siger Katarina.
Sadlen sidder endelig rigtigt.
"Den har ondt i forbenet, men ellers er den glad nok," siger Katarina.

Anarki. Ved første øjekast ligner Rødovre Byggelegeplads et frodigt klondike, hvor huse og bure bare bliver klasket op efter forgodtbefindende.
"Ja, det ser lidt små-anarkistisk ud," medgiver Frank Simonsen og understreger, at det er det langtfra.
Byggelegepladsen er nemlig snarere organiseret som en kolonihaveforening i lille format. Den er delt op i fire disktrikter, som hver har nogle pædagoger tilknyttet. Hvert disktrikt er så delt op i et antal parceller, og når børnene så begynder, får de tildelt en parcel med ret til at bygge.
Brædderne er gratis, men børnene betaler for hvert eneste søm, de bruger.

Bur giver status. Svenne på ni år er lige begyndt på byggelegepladsen og har fået tildelt en plads på parcel 70. Nu skal der bygges kaninbur.
Svenne har sin far med. Han banker søm ud af gamle brædder, mens Svenne saver dem til i den rette længde. Det er ikke let at styre en stor fukssvans, men Svenne maser ufortrødent på. Han er nemlig i gang med noget meget vigtigt, byggelegepladsens indvielsesritual.
"Ja, det er det faktisk, det har meget, meget høj status. Man starter med at få pladsen, men det der med at bygge buret er en stor ting, også at få kaninen selvfølgelig. Det er en meget stor ting," fortæller Frank Simonsen.
Byggelegepladsen er populær, så populær at Svenne har stået på venteliste i to et halvt år.
"Nu er det endelig en realitet," siger Svennes far, der synes, at det har været alt for længe at vente.
"Svenne kommer fra en skovbørnehave, så han er vant til at være ude. Da han skulle skifte fra SFO1 til SFO2, havde han ikke lyst til det, fordi det bare var en gentagelse af SFO1 med computer og mangel på udfordringer. Der var ikke lige de rette voksne, de var kun til computer, brætspil og perleplader. Så det er et slaraffenland at komme herover, få sin egen kanin og løbe rundt," siger Svennes far.
Svenne siger ikke så meget. Han skal have bygget sit bur færdig, så han kan få sin kanin. Det er det, der tæller på Rødovre Byggelegeplads - og det har det gjort i 40 år nu.