Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 25
Børn og stress: Børnenes frirum
De voksne smitter danske børn med stress. Det har Børnehuset Humlen taget konsekvensen af. Gennem et toårigt udviklingsprojekt og med hjælp fra en stresskonsulent er børnehuset blevet et frirum, hvor børnene kan slappe af og udvikle sig i deres eget tempo
Af: Trine Vinther Larsen
Af med jakker. På med sutsko. Telefonen ringer. Vinke til far med barnet. Made de mindste. Gråd, når mor er gået. Forældre, der spørger til dagens udflugt. Og børn, der sværmer omkring i stuerne. Morgenstunderne i vuggestuer og børnehaver har ikke altid guld i mund, men er ofte præget af en larm og et leben, der stresser både pædagoger og børn. Resten af dagen holdes stresshormonerne i sving af støj fra legetøj, de mange skiftende aktiviteter, uoverskuelige udflugter, og af nye børn, som hele tiden henvender sig med behov, der kræver svar i øst og i vest.
Det oplevede pædagogerne fra den integrerede institution Børnehuset Humlen i en sådan grad, at de kastede sig ud i et toårigt udviklingsprojekt fra august 2001 til december 2002 om børn og stress. Pædagogerne har netop færdiggjort en rapport om emnet, og Børn&Unge tog på besøg i det afstressede børnehus, hvor blandt andet morgenmodtagelsen er blevet justeret.

Stille morgenstund. Ude i entreen sidder seksårige Oliver Gregersen og krammer med mor, inden hun skal på arbejde og Oliver i børnehave. Mor har smidt jakken og har tid til en snak med sin søn.
"Du glemte at vaske dig," siger Maj-Britt Gregersen, da hun kysser Oliver, som med et glimt i øjet spørger:
"Glemte du at vaske dig?"
"Du skal vist have vasket ører," smiler mor.
Før brugte Maj-Britt Gregersen fem minutter på at dumpe sønnen af i børnehaven, nu bliver hun gerne et kvarter længere. Det skyldes blandt andet ændringerne i Humlens morgenmodtagelse.
Før foregik modtagelsen og morgenmaden i samme rum, men nu er pædagogerne og de morgensultne børn rykket ind på selve stuen, og for det meste løber børnene nu selv ud og vinker til forældrene.
Maj-Britt Gregersen føler, at ændringerne har skabt roligere morgener i børnehaven.
"Selv om man som Oliver er seks år, kan det være svært at sige farvel. Og det kan virke forstyrrende, når man har publikum på. Det hjælper, når der ikke er 1000 andre børn og pædagoger omkring os," siger Olivers mor.

Et frirum. Morgenmodtagelsen er et af i alt fem indsatsområder, som pædagogerne fra Børnehuset Humlen i deres udviklingsprojekt om børn og stress har beskæftiget sig med.
De andre områder, de har foretaget småjusteringer af, er institutionens indretning, voksenkontakten, fysisk aktivitet og udelivet. Det er ifølge institutionsleder Anne From de steder, pædagoger kan gøre noget for at afstresse moderne børns hverdag.
"Vi kan ikke ændre arbejdsmarkedet, det moderne familieliv eller verdensøkonomien, men vi kan sørge for, at børnene i det mindste inden for institutionens rammer har et frirum, hvor de kan udvikle sig og lege i deres eget tempo," siger hun.
I børnehuset møder hun også de børn, der bliver jaget tidligt ud af sengen og bragt til institutionen af travle karriereforældre, som først henter dem igen klokken fem.
"Nogle forældre kommer ikke før, vi næsten står med tasken i hånden," siger hun og fortsætter.
"En traditionel børnehavedag er stressende, og jo længere den er, jo mere slides der på barnets stresstærskel. I løbet af dagen stilles der krav til barnet om at deltage i hele tiden skiftende aktiviteter. Også støjen stresser, og det kan være trættende i så mange timer og på meget lidt plads at forholde sig til alle de forskellige børn og voksne. Når børnene så kommer hjem, vil forældrene have kvalitetstid med barnet, og det er ikke altid ensbetydende med afslapning," siger hun og påpeger, at mange forældre sætter en disneyfilm på i stedet for at tage sig tid til at snakke med barnet.
I Humlen skærer pædagogerne hellere ned på antallet af aktiviteter, end de slækker på kvaliteten, og på den måde er det lykkedes dem at sænke børnenes stress.

Stress smitter. Udviklingsprojektet tager udgangspunkt i det faktum, at stress smitter.
Pædagogerne oplevede børn, der ofte havde mavepine. Var aggressive og urolige. Eller
viste andre symptomer på stress. Men det er en kendsgerning, at børn ikke fødes stressede.
"Det er os voksne, der smitter børnene med stress, eller børnene stresser hinanden. Men vi har hævet børnenes stresstærskel bare ved at ændre på indretningen og på børnenes aktiviteter," siger Anne From.
For eksempel har pædagogerne lavet tumlerummet om til et stillerum.
"I stedet for at slås ligger børnene nu tit inde i "øen" og læser bøger eller giver hinanden massage. Vi har også indført daglige afslapningsøvelser og afspænding, der gør børnene mere fysiske over for hinanden, og dermed er de meget langt fra at slå," siger Anne From.
Også institutionens indretning smitter af på børnenes adfærd over for hinanden. Før fyldte spisebordet midt på gulvet, men nu har det skabt plads til leg at rykke det ind i et hjørne.
I andre hyggekroge og sofahjørner bliver der leget med bogstavbrikker og læst i billedbøger. Børnene sidder i små grupper i de private rum skabt af skillevægge i form af persienner eller lave reoler, hvor legetøjet er placeret, så børnene kan se og selv gribe ud efter det.
"På den måde bruger vi ikke tid på at finde legetøjet til børnene, og de bliver inspireret til at vælge præcis det, de gerne vil lege med. Så bliver barnet ikke stresset af, at pædagogen giver dem et andet stykke legetøj, end det barnet havde i tankerne," siger Anne From.
Initiativerne giver ikke pædagogerne mere tid, men bedre tid.
Det er noget Jan Carstens, konsulent i Pædagogisk Forum og seminarielærer, er ekspert i at skaffe, og det er blandt andet med inspiration i et af hans kurser, pædagogerne fra Humlen har gennemført stressprojektet.
"Jeg kan som konsulent hverken give pædagogerne flere kvadratmeter, mere tid eller bedre normering, men jeg kan hjælpe dem til at forøge overskuddet i institutionen ved at se på de daglige rutiner," siger Jan Carstens.
Han mener, at skal man afstresse børnene, må man starte med pædagogerne, og under kursusforløbet med Jan Carstens udarbejdede pædagogerne derfor slogans som: "vær' god ved din kollega", "tal om dine problemer i dagligdagen", og "delagtiggør kollegerne i dine observationer".
"En god institutionskultur kommer ikke bare af at stå sammen om lønpolitik og i faglig kamp. Den skabes i høj grad, når man er fælles om en arbejdsopgave," siger Jan Carstens, der mener, at det viser tegn på overskud, når en institution som Humlen kaster sig ud i et fælles udviklingsprojekt.

Kreativitet vaccinerer. Mange institutioner har ikke overskud i dagligdagen til at lappe på skader, som det ydre miljø og de voksnes stress påfører børnene. Derfor mener Jan Carstens, at man bør vaccinere pædagogerne mod stress allerede på pædagoguddannelsen.
"Det kan man gøre ved at give aktivitets- og kulturfag en langt større plads i pædagoguddannelsen, end de har i dag," siger han.
Som seminarielærer på Københavns Pædagogseminarium underviser han i bevægelse og naturfag. Fag der vægtes mindre og mindre, men som han ser som et vigtigt værn mod stress.
"Jeg siger ikke, vi skal tilbage til primitivt friluftsliv og stråtag. Jeg er ikke maskinstormer. Men vi skal sørge for at pleje det menneske, der biologisk set ikke har ændret sig, siden vi var jægere og samlere. Det er ikke nok alene at udvikle den matematisk logiske og den sproglige intelligens hos hverken pædagoger eller børn," siger han, og henviser til Howard Gartners teorier om de mange intelligenser.
"Det er de fantasifulde, de kreative og de musiske aktiviteter og kundskaber, der giver os overskud på bruttonationalproduktet," fortsætter han.
For at udnytte pædagogens evner og udvikle barnets interesser mener han, at pædagoger med musisk talent skal kunne arbejde med musik. Pædagoger, der kan male, skal sætte kunstaktiviteter i gang. Og har pædagoger et hjerte, der banker for den levende natur, skal de i teori og praksis kunne dyrke denne interesse.
"Det er et slogan, der kører i en TV-reklame for øjeblikket, men jeg mener faktisk, at pædagogen skal gøre det, han eller hun er bedst til. Det betyder ikke, at pædagogerne bestemmer, hvad børnene skal lave, men at børnene får engagerede pædagoger, der kan guide dem i deres udvikling, hvis de viser interesse for det, pædagogen brænder for, om det så er musik, udendørsaktiviteter eller maling. Vi skal tilbage til traditionel tænkning i pædagogikken, der vægter de kreative aktiviteter," siger Jan Carstens.
Besøger man Humlen, mærker man hurtigt, at institutionen er særlig god til kunstaktiviteter og udendørsliv. I børnehusets åbne stuer pynter fine, hjemmeproducerede kunstværker. Sirligt ophængt i forgyldte rammer, eller omkranset af et fletværk af pinde, som børnene har fundet i den nærliggende skov.
Lige uden for vinduet blomstrer kreativiteten direkte ud af træstammer, som børnene har udhulet til potteplanter. Børnene er på legepladsen mindst en gang om dagen. Det regner, den dag Børn&Unge er på besøg, og børnene leger indendørs. Tålmodigt venter fire børn på at blive sminket af pædagog Carmen Ragn, der kan det der med at male.

Stress i tal
Stressede voksne:
- Andelen af stressede danskere i arbejdsstyrken er vokset fra 35 procent i 1987 til 44 procent i 2000.
- Cirka 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge af stress.
- Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil stress blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.
- Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for cirka 900 millioner kroner.
- I dag anslås stress at koste det danske samfund op mod 10 milliarder kroner om året. Blandt andet går pengene til nervemedicin.
Stressede børn:
- En svensk undersøgelse har vist, at dårlig normering i vuggestuer og børnehaver forøger antallet af stresshormoner hos børn. Stressede børn bliver muligvis mindre tolerante over for stress-påvirkninger, når de bliver voksne. Derfor kan høje normeringer i børneinstitutioner i dag give flere stressede voksne om 15-20 år.
- Eksperter anslår, at godt hver femte barn i Danmark har symptomer på stress
- Hvert fjerde barn, som indlægges på en psykiatrisk afdeling, har en stressrelateret lidelse.

Kilder: Statens Institut for Folkesundhed, Center for Stress Og Danmarks Radios temahjemmeside om stress, http://www.dr.dk/undervisning/stress/, hvor du kan se tv-udsendelserne ”stress – den moderne syge” og lytte til fem radioprogrammer om stress og børneliv i dag.