Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 16
TEMA: PÆDAGOGER I SKOLEN: Skolen har brug for pædagoger
Pædagoger er gode til at arbejde med relationer. Når lærere og pædagoger samarbejder, får de ofte et mere nuanceret blik på barnet, viser forskning. Men ingen ved,
om eleverne får bedre karakterer.
Af: Mikkel Kamp
Pædagoger rykker stille og roligt ind i klasseværelserne. Det giver nye vinkler på eleverne, nye sparringspartnere for lærerne og – nogle steder – mere deltagende børn. Om det fører til, at eleverne præsterer bedre i skolen, ved man til gengæld ikke. Der findes ingen undersøgelser af, hvad pædagoger bidrager med på den front, lyder meldingen fra eksperter, som har overblik over skoleforskningen.
De gange, hvor der har været oplagt mulighed for at undersøge sagen, har man forpasset muligheden, fortæller Jørgen
Søndergaard, direktør for SFI – ­Det Nationale forskningscenter for velfærd og formand for skolerådet.
»Da man lavede forsøg med undervisningsassistenter, blev forsøgene evalueret, men på en måde, så man ikke kan afgøre, om man får noget ud af, at netop pædagoger indgår i undervisningen,« fortæller han.
Det samme gør sig gældende ved forsøg med heldagsskoler.
»Forsøget er lavet, så man ikke har noget sammenligningsgrundlag, og derfor er det svært at dokumentere effekten. Hvis man ville blive klogere på, hvad pædagoger bidrager med, har man ramt forbi skiven,« siger Jørgen Søndergaard.

Ordning under lup. Til gengæld er der forskning på vej, som kan give mere end et fingerpeg om pædagogernes bidrag. Ministeriet for børn- og undervisning har søsat forsøg med tolærerordninger. I nogle klasser vil der være to lærere, mens der i andre vil være en lærer og en pædagog.
Forsøgene bliver fulgt af en gruppe forskere, som undersøger, hvad man får ud af de forskellige kombinationer af voksne i klassen. Forskerne følger også sammenlignelige skoler, der kører videre som normalt, så resultaterne kan sammenlignes med, hvad der ville være sket, hvis man ikke havde to voksne i klassen.
’Målet er at afprøve nye veje til at sikre god inklusion og gennem forsøgene at få ny viden om, hvordan kommunerne bedst muligt kan støtte de lærere, der skal inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning’, skrev ministeriet på sin hjemmeside, da forsøget blev lanceret.

Anderledes blik. Selvom man ikke ved, om pædagogerne får elever til at præstere bedre rent fagligt, findes der forskning om pædagogernes indsats i skolen.
Tre forskere i projektet ’Det gode samarbejde’, der blev afsluttet i år, har undersøgt, hvordan lærere og pædagoger samarbejdede på fire udvalgte skoler, og hvilken betydning samarbejdet havde for inklusionsindsatsen.
»Det havde helt klart en positiv effekt på børnenes deltagelse, hvilket blandt andet skyldes, at lærere og pædagoger sammen iscenesatte undervisning på andre, mere kropslige måder, end lærerene traditionelt gør. Det var ofte på en mere legende måde,« fortæller Andy Højholdt, der er lektor på Institut for læring, Professionshøjskolen Metropol og en af forskerne bag undersøgelsen.
Samtidig viser undersøgelsen, at pæda­gogerne styrker lærernes arbejde.
»Vi så, og lærerne fortalte det også selv, at de var glade for at sparre med pædagogerne i forhold til de elever, der falder uden for fællesskaberne. Pædagogerne kender børnene fra fritiden og ser andre sider af børnene, end at de er børn med faglige problemstillinger. Pædagogerne er skarpe, når det handler om at give et andet blik på børnefællesskaberne, som i den grad udfordres af inklusions­bestræbelserne,« siger Andy Højholdt.
Han fremhæver, at pædagogernes tilstedeværelse i timerne også har en positiv effekt i fritidsdelen.
»Pædagogerne bringer viden fra skolen over i fritidsdelen. På den måde kvalificerer man også tilbuddet i fritiden,« siger han.

Kan fremme inklusion. Som formand for skolerådet har Jørgen Søndergaard tidligere anbefalet, at pædagogerne skal spille en aktiv rolle i skolen. Det holder han fast i.
»I forhold til adfærd, kontakt og trivsel (AKT) har pædagogerne nogle fortrin frem for lærerne. Det fylder meget mere i pædagoguddannelsen,« siger Jørgen Søndergaard og understreger, at pædagoger hverken kan eller skal erstatte lærere.
Når det er sagt, skal man efter Jørgen Søndergaards mening ikke gå så meget op i faggrænser.
»Vi besøgte flere heldagsskoler, hvor der nærmest var en skræmmende skarp opdeling mellem pædagogernes og lærernes arbejde. Der var vandtætte skotter mellem de to faggruppers arbejde, hvilket betød, at de ikke fik så meget ud af samarbejdet. Andre steder var pædagogerne aktive aktører i klasseværelserne. Og det er der større potentiale i,« siger han.
Andy Højholdt er enig i, at pædagogerne har en rolle at spille i skolen.
»Hvis man vil inkludere flere børn i skolen, har man også brug for flere måder at se børnene på. Her kan pædagogerne bestemt byde ind med noget. Men platformen skal være til stede. Mange steder kræver det, at man genovervejer pædagogikken, og at man har en meget synlig ledelse,« siger han.

BUPL’S VISION FOR FREMTIDENS SKOLE
BUPL’s hovedbestyrelse har vedtaget ’BUPL’s vision for fremtidens skole’, hvor der blandt andet står:
I BUPL vil vi åbne skolen op i samarbejde med pædagoger, lærere og ledere. Fremtidens skole skal bygge på tillid til pædagoger, lærere og ledere, høj faglighed og en styrket fælles ledelse.

Fremtidens skoler skal organiseres ud fra følgende principper:
• Fokus på inklusion – hvilket betyder rammer, som hjælper til at skabe forpligtende fællesskaber. 95-procent-målsætningen skal opfyldes. Overgange forbedres og gøres mere flydende.
• Fokus på samarbejde – i skolebestyrelser, hvor pædagoger og pædagogfaglige ledere skal være repræsenteret, i relation til børn og forældre, kommunen og i forhold til kolleger på andre institutioner. En tværfaglighed og ligeværdighed i skolens ledelse og blandt medarbejderne.
• Ad hoc-organisering – fagene kan integreres (projektorganisering), læringsteam, farvel til den gamle klassestruktur baseret på alder, men fortsat med forpligtende og støttende fællesskaber.
• Varierede pædagogiske aktiviteter – både børneselvvalgte samt voksenstyrede aktiviteter i løbet af hele dagen og stor variation i indholdet af trivsels- og læringsaktiviteterne.
• Åbne læringsrum – men også specialiserede rum og læring andre steder end på skolen. Naturen og kulturen uden for skolen skal i endnu højere grad anvendes.