Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 12
Tosprogede må gerne være lidt bedre
De tosprogede børn i Ishøj må gerne blive bedre til at tale dansk end deres etsprogede kammerater. Pædagogerne må også gerne blive bedre til integration. Selv om pædagoger og konsulenter har arbejdet med sprogstimulering og integration i kommunen i over 10 år, er der stadig et stykke vej, til indsatsen er i top
Af: Vibeke Bye Jensen
18 pædagoger er samlet til kursus i Ishøj. De skal lære at lave handleplaner for de tosprogede børn, der skal i skole efter sommerferien, og hvor en sprogscreening har afsløret mangler i børnenes sprog. I ti uger skal der satses på den tilrettelagte sprogindlæring og den læring, der foregår i det almindelig liv i børnehaven. Ikke mindst skal der satses på det, de tosprogede kan lære af samvær med deres etsprogede kammerater.
I 10 år har tosprogskonsulent Helle Kirud og talehørepædagog Lisbeth Hessner arbejdet for at gøre pædagogerne i Ishøj dygtigere til at sprogstimulere og få integreret kommunens mange indvandrerbørn i det danske samfund. Første hurdle er, at børnene lærer at tale dansk, og det skal de lære i daginstitutionerne. Ambitionsniveauet er højt:
"Det gør ikke noget, at de tosprogede børn er lidt bedre end de etsprogede," siger de to konsulenter flere gange i løbet af kursusdagen, netop for at højne pædagogernes forventninger og deres egen indsats.
Alligevel tager de begge den kritik til sig, som man kunne læse om i Børn&Unge nummer 5, hvor artiklen: "Børnehaven kan skade integrationen" viste, at pædagoger generelt ikke gør nok for at integrere indvandrerbørnene. Særlig den kendsgerning, at pædagoger, ifølge forskernes undersøgelse, ikke arbejder for, at indvandrerbørnene får gode relationer og leger med de danske børn, har fået alarmklokkerne til at bimle hos de to konsulenter.
"De to forskere kunne sagtens være dukket ned i en af vores institutioner og have set nøjagtig det samme, fordi man ikke alle steder har en høj bevidsthed og ledelsesmæssig opbakning omkring arbejdet. Men det giver jo os et billede af, at det handler om at komme i arbejdstøjet i de institutioner, så det bliver til børnenes og familiernes fordel. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt, hvis vi ikke gør alt, hvad vi kan for at få integreret de her børn," siger Helle Kirud.
"Og en god måde er at arbejde med handleplaner, for det sætter fokus på de ting, der fører til integration. Jo mere pædagogerne arbejder med handleplaner, jo mere bevidste bliver de," siger Lisbeth Hessner.
Bodil Petersen er souschef og sprogansvarlig i Børnehaven Svellen i Ishøj. Hun er på kursus for blandt andet at lave en handleplan for Ali, der enten skal i børnehaveklasse eller en særlig sprogklasse. Bodil Petersen mener, at hun ikke længere er på niveau med de pædagoger, som er omtalt i artiklen.
"Det, der står i artiklen, er os her i Ishøj for nogle år siden. Men vi har arbejdet hårdt, og vi er blevet gode til at sprogstimulere. Nu skal vi have noget nyt materiale, som kan føre os videre, så indsatsen bliver mere systematiseret, og vi får afdækket, hvad der er vores opgaver, og hvad der er forældrenes.
Forældrene skal mere på banen, for vi er forbi den tænkning, der herskede for nogle år siden, at bare de tosprogede kom i daginstitution, så lærte de automatisk dansk. Sådan er det ikke," siger hun.

Før var der fordomme. I hver daginstitution i Ishøj er der en tosprogsansvarlig pædagog, som har et tæt samarbejde med tosprogskonsulenten og som står for at sætte gang i sprogstimuleringsarbejdet. Yüksel Sertdemir er oprindeligt tyrkisk kurder og sprogpædagog i institutionen Bumle. Hun har været væk i et år for at læse en diplomuddannelse i dansk som andetsprog, og hun kan mærke, at kollegerne er blevet mere bevidste om sprogarbejdet.
"Nu efterlyser de hjælp. De ved nu, at det er en nødvendighed, at børnene kan det danske sprog ordentligt, og at det kræver en særlig indsats fra dem. Før var der mange fordomme og kritik af, at der var forskelsbehandling. At de tosprogede fik alt for meget opmærksomhed," siger hun.
Også kollegaen Carol Jensen fra institutionen Stæren, der netop er lagt sammen med Bumle, mener, at det i udgangspunktet er svært for pædagoger at forholde sig til den ekstra indsats, de skal yde for de tosprogede.
"Vi lærer ikke noget om sprogstimulering på grunduddannelsen, og de studerende er i første omgang skeptiske over, at vi tager de tosprogede fra, for at de skal lære dansk. Men når de ser, hvordan vi gør, og at de danske børn også er med, så bliver de mere positive," siger hun.
Bodil Petersen fra Svellen mener, at det er en god idé at have sprogansvarlige på institutionerne, for det er som regel folk, der brænder for arbejdet med de tosprogede, og med deres entusiasme smitter de kollegerne.
"På den måde spredes budskabet om, at der skal gøres en indsats, for at indvandrerbørnene kan blive integreret," siger hun.

Forældrearbejdet en varm kartoffel. De tre pædagoger mener, at en af grundene til, at de er blevet bedre til sprogarbejdet og integrationen, er, at der hele tiden kommer ny forskning, nye metoder og nye ideer til arbejdet. For eksempel havde man førhen en helt anden holdning til børnenes forældre, fortæller Yüksel Sertdemir.
"I begyndelsen sagde vi om forældrene, at de skulle hjælpe børnene med at lære dansk, men nu er man enige om, at forældrene skal tale modersmålet med deres barn. For når barnet har et sprog i forvejen, lærer det nemmere dansk. Derfor har der også været forvirring blandt forældrene om, hvad de skal gøre."
Bodil Petersen mener, at man nu vejleder forældrene i, hvordan de skal snakke med børnene og om hvad.
"Før i tiden var forældresamarbejdet en varm kartoffel, som vi knapt turde røre ved. Nu har vi opbygget en gensidig respekt i et ligeværdigt samarbejde, hvor begge parter har et arbejde at gøre og et ansvar for at hjælpe barnet," siger hun.
"Forældrene vil gerne hjælpe, og derfor er det vigtigt, at vi giver dem noget konkret at arbejde med," siger Yüksel Sertdemir.
Men selv om de tre pædagoger synes, at de er kommet langt med integrationen, så er der stadig meget at arbejde med. For Bodil Petersens vedkommende kan det stadig volde problemer med de kulturelle forskelle. Hun glemmer, at hun ikke kan sige "skål i et glas vand" til Mohammed, som hun gør det til Martin. Men når den slags sker, så får hun til gengæld en god snak med børnene om forskellen i kultur og måder at tænke på.
For Yüksel Sertdemir kan det være svært at byge bro mellem de danske pædagoger og de tosprogede forældre.
"Det handler om fordomme og kulturelle forskelligheder. Det er nemmere for mig, fordi jeg har en fod i hver lejr, men det er svært for mange danske pædagoger," siger hun.

Børnene bliver tabere. Integrationsarbejde handler om at have viden om forskelle og om, hvordan man konkret arbejder med sprogstimulering. Og så skal man have nogle, der bakker op om arbejdet. Det er både pædagoger og konsulenter enige om. Helle Kirud mener, at man skal få pædagogerne til at have højere forventninger til sig selv, børnene og forældrene.
"Det kan nemt blive alt for bevidstløst, det pædagogerne foretager sig. For os handler det om at blive ved med at fortælle dem om, hvad de skal gøre og støtte dem i arbejdet. Tingene skal gentages, for så lagrer det sig," siger hun.
Lisbeth Hessner mener, at det er så let at sige om pædagoger, at de kan ikke det, og de kan ikke det. "De er også gode til selv at fokusere på det, der går skævt. Vi har nogle meget dygtige og gode sprogansvarlige pædagoger, men de har det svært, hvis ikke resten af institutionen bakker op om arbejdet. Det er umuligt at gøre det alene. Det er ikke nok at sige, at det med at lære dansk, det har vi en pædagog ansat til at gøre. Den holdning har vi arbejdet meget med at få fjernet," siger hun.
Det har krævet en del af både konsulenter og pædagoger at få integrations- og sprogarbejdet op på det niveau, hvor det er i dag, mener Helle Kirud.
"Det kræver flere årlige serviceeftersyn og konstant dialog med pædagogerne at holde det i gang. En artikel som den i Børn&Unge fortæller mig, at vi skal kigge på, hvor vi skal forfine det gode integrationsarbejde, vi laver her i Ishøj. Den fortæller også, at det er vigtigt, at politikerne rundt omkring i landet skaber nogle betingelser for pædagogerne, så de får mulighed for at arbejde bedre med de tosprogede. Det ser ud som, der er nogle, der skal se at komme i gang, for de halter bagud, og det er børnene, der bliver taberne," siger hun.

Alle tosprogede får sprogstimulering
Der er plads til cirka 2.370 børn i dagtilbud i Ishøj Komunne fordelt på dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og al-klubber (fra skolestart).
33 procent af en årgang børn er tosprogede, og de går alle i et dagtilbud. Alle børn med anden etnisk herkomst end dansk, der går i dagtilbud, vurderes at have brug for sprogstimulering.