Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 10 Børn&Unge som e-paper
TEMA: FREMTIDENS DAGTILBUD. De ville ikke snakke. Konsortiet skriver selv svar
Konsortiet bag Fremtidens Dagtilbud (FD) har ikke ønsket at deltage i et interview om forskningen nu. I stedet har konsortiet valgt at svare på kritikken skriftligt på mail. Børn&Unge har derfor ikke haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål.
Af: Vibeke Bye Jensen
Hvad undersøger Fremtidens Dagtilbud (FD)?
»Vi undersøger, hvordan det pædagogiske personale med udgangspunkt i en pædagogisk, didaktisk ramme kan arbejde målrettet og systematisk med at eksplicitere og reflektere over de pædagogiske intentioner i arbejdet med børnene med fokus på børnenes udbytte af de pædagogiske aktiviteter. Vi undersøger, om de greb og tilgange, som programmet indeholder, kan bidrage til at styrke børns udvikling og læring.«

Kritikerne siger, at I ikke har kontrolgrupper i jeres forsøg. Har I det?
»Effektdesignet er tilrettelagt som et lodtrækningsforsøg med en forskudt afprøvning af indsatserne, hvor nogle dagtilbud i det første halve år af afprøvningsperioden fortsatte med deres vanlige praksis (kontrolgruppe), mens andre begyndte at implementere en ramme for en systematisk pædagogisk og didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde (indsatsgruppe). Designet muliggør, at alle deltagende dagtilbud har arbejdet med indsatsen, og at ingen dag­tilbud udelukkende er indgået i en kontrolgruppe. Samtidig sikrer den indledende kontrolgruppe, at vi kan undersøge sammenhænge mellem indsats og effekt.«

Når I undersøger jeres egne opstillede forudsætninger, er undersøgelsen så ikke en selvopfyldende profeti?
»Som i de fleste lignende undersøgelser undersøger vi videns­baserede hypoteser og antagelser om, hvordan dagtilbud kan styrke det pædagogiske arbejde til gavn for børnene. Indsatserne afprøves i praksis for at belyse, om antagelserne holder, under hvilke vilkår samt hvilke drivkræfter og barrierer der har betydning for, om børnenes kompetencer styrkes. Vi kan ikke sige, at indsatsen skaber de forventede resultater, men det er præcis det, som undersøges.«

Hvorfor anvendes test på små børn?
»Test anvendes til børn i alderen fra tre år til skolestart for at sikre ­pålidelig indsigt i børnenes udvikling på udvalgte kompetenceområder. De anvendte test er validerede, så vi er sikre på, at de måler de kompetencer, der understøttes i indsatsen.«

Tester I for at vide, om indsatsen virker, eller kan pædagogerne bruge testresultater til at understøtte barnets udvikling?
»Det primære formål med måleredskaberne er at få viden om, hvorvidt indsatsen virker set i forhold til børns kompetencer inden for sprog, matematisk opmærksomhed og socioemotionelle kompetencer. Selvom måleredskaberne bruges til at indhente dokumentation til følgeforskningen, har mange pædagoger meldt tilbage, at måleredskaberne bidrager til at få flere nuancer og mere viden om børnenes kompetencer. Vi kan naturligvis ikke sige, om det er en generel opfattelse.«

Kritikere siger, at pædagogerne ikke 100 procent følger anvisningerne. Hvad betyder det for forskningsresultaterne?
»Hensigten er at undersøge afprøvningen af indsatsen inden for hverdagsrammer og med de forskellige vilkår, dagtilbuddene har, netop for at belyse, hvorvidt og i givet fald hvilke resultater der kan opnås inden for disse rammer. Vi skal altså se på, om det har betydning for resultaterne, at nogle dagtilbud har arbejdet mindre med indsatsen end andre, og om dette skyldes selve indsatsen eller rammerne for indsatsen.«

Hvordan ser FD på, hvordan børn lærer?
»FD bygger på et inkluderende afsæt med en forståelse af, at børn tilegner sig og konstruerer nye kundskaber, kompetencer og handlemåder i aktivt samspil med andre. Omdrejningspunktet har været planlagte vokseninitierede aktiviteter. Forskning peger på, at målrettede aktiviteter er centrale for at støtte børns udvikling og læring, men de vokseninitierede aktiviteter må og skal aldrig stå alene. Det er vigtigt, at de supplerer øvrig leg og læring i det upåagtede, i rutinerne og i børneinitierede aktiviteter og samvær.«

Hvad skal FD bruges til?
»Det er hensigten, at Fremtidens Dagtilbud skal bidrage med viden, som kan kvalificere og styrke det pædagogiske arbejde i danske dagtilbud. Hvordan erfaringerne skal forankres og udbredes vil givetvis afhænge af resultaterne. De konkrete modeller bliver sandsynligvis ikke implementeret, præcis som de ser ud i FD, men vil snarere give veje til, hvordan man kan arbejde målrettet og systematisk med at understøtte børn.«

Skulle der ikke være kommet en midtvejsrapport?
»På tidspunktet for en midtvejsrapportering var der indsamlet forholdsvis begrænsede kvalitative data, som ikke kan belyse implementeringen af FD generelt. Det er besluttet at udarbejde en samlet evalueringsrapport, når følgeforskningen er klar i 2017.«