Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan tager du ordet i en forsamling
Hvis du hellere vil stå ansigt til ansigt med slanger og edderkopper end at holde et oplæg på næste forældremøde, så fortvivl ikke. Alle kan lære at tale i en forsamling. Det handler om at flytte fokus fra dig selv til det, du vil sige.
Af: Henrik Stanek
Knæene sitrer, halsen snører sig sammen, og du kan ikke huske, hvad du skal sige. Det er naturligt at blive nervøs, når du skal holde oplæg på et forældremøde eller for en gruppe kolleger. Det er med til at skærpe din opmærksomhed. Men hvis du bliver grebet af panik ved tanken om, at der er flere end fem mennesker til stede, viger du måske uden om at tage ordet. Det stiller dig dårligt.
»Hvis du ikke hæver din røst, sætter du dig selv uden for indflydelse. Du mister også autoritet, hvis du aldrig tør stille dig op og fortælle forældrene, hvordan du griber en pædagogisk opgave an, fordi de ser din angst som en faglig og personlig svaghed,« siger cand.phil. og konsulent Signe Hegelund, der har 20 års erfaring som underviser i retorik.
Mange føler sig blottet, når alles øjne hviler på dem, og det gør dem bange for at dumme sig.
»Du bliver både bedømt på dit intellekt, din evne til at formulere dig og dit udseende. Samtidig har det været mændenes domæne at holde tale, mens kvinder skulle tie i forsamlinger.
Men alle kan lære at det,« siger Signe Hegelund.
Hun anbefaler pædagoger med taleskræk, at de først aktivt beslutter sig for at tage ordet. Det kan være over for lederen, på personalemøder og på møder med forældrene. Det centrale er, at man øver sig, og at man gør det jævnligt, så man holder sig i form.
»Alle kan blive bedre, og nogle bliver dygtigere end andre, fordi de har talent og er gode til at lure fif af fra andre talere. Men hvis man altid beder sin kollega om at føre ordet, fordi hun virker scenevant, får hun al troværdighed,« tilføjer hun.
Også lederen har et ansvar.
»Hvis kun lederen taler på forældremøderne, sender hun et signal om en topstyret institution. Den gode leder skaber et hverdagsmiljø, hvor alle siger deres mening og støtter, at alle kommer på til møder. Det er ikke ondt at
sige til en pædagog, at hun skal holde et oplæg om læring på legepladsen.
Det er yngelpleje,« siger Signe Hegelund.

Du er ikke alene
● Winston Churchill var en legendarisk taler. Men han led af taleskræk og øvede sig ofte på sine taler otte gange.
● Mens hver femte amerikaner siger, at deres største frygt er at dø, svarer dobbelt så mange, at det er at skulle tale offentligt og på møder.
● I Danmark viser en undersøgelse (YouGov Panelet for avisen 24timer), at 45 procent er nervøse for at tale i store forsamlinger:
● En Gallup-undersøgelse viser, at især kvinder har svært ved at stille sig op og tale.
● Der er ingen sammenhæng mellem uddannelse og evnen til at holde tale. Men det er en fordel at være vokset op i en familie eller et miljø, hvor der er blevet talt meget, lyttet til hinanden eller læst op. Omvendt kan det være en hæmsko, hvis man skal holde oplæg for folk, som er bedre uddannet end en selv.

»Hjernen er fantastisk. Den virker fra det øjeblik, du bliver født, og stopper med at fungere i det sekund, du står på en talerstol.«
Ukendt

Her er de typiske tankefælder
Jeg er ikke god nok.
Jeg har ikke noget at sige, som er interessant for andre.
Jeg bliver rød i hovedet.
Jeg vil ikke udsætte mig for kritik.
Jeg er bange for, at andre skal se, hvor usikker/dum/nervøs, jeg egentlig er.
Jeg går i panik, siger pinlige ting og brænder broer bag mig, så jeg aldrig kan møde op igen.

Hurra! Din skræk er usynlig
I et forsøg bad to forskere fra New York University 40 studerende om at holde en tale. Bagefter skulle de notere, hvor nervøse de havde følt sig, og hvor tydeligt de mente, det kunne ses af publikum. Samtidig skulle tilhørerne vurdere, hvor nervøse hver taler havde virket. Over halvdelen af de studerende følte sig temmelig nervøse under deres tale, og de overdrev stort set alle sammen om, hvor let det var for andre at se. Tilhørerne havde ikke scoret talernes åbenlyse nervøsitet blot tilnærmelsesvis så højt.
Derefter gentog forskerne eksperimentet, blot med den forskel, at halvdelen af de studerende fik at vide, at langt de fleste tilhørere ikke kan se, hvor nervøs en taler er. Disse studerende var betydeligt mindre nervøse under deres tale – både efter deres egen og tilskuernes mening – end den anden halvdel.
Kilde: Journal of Experimental Social Psychology.

3 former for taleskræk
Kognitiv taleskræk
En indre stemme gør dig opmærksom på alt det, der kan gå galt: ’Jeg kan ikke holde tale’, ’Jeg siger noget vrøvl’, eller ’Jeg går helt sikkert i stå og begynder at græde’. Fang stemmen i opløbet, og tal den til ro ved at sige højt til dig selv, at alle begår fejl indimellem, og at du er en god taler, fordi ... Forestil dig et forældremøde, hvor du taler med så stor succes, at folk klapper.
Emotionel taleskræk
Hjertet pumper voldsomt, og hænderne ryster ukontrollabelt, fordi den primitive del af hjernen bilder dig ind, at publikum er en fjende. Du kan få kroppen til at slappe af med vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser, yoga og meditation. Det hjælper også, at du under talen placerer fødderne, så du er svær at vælte. Det forstår kroppen og får dig til at slappe mere af.
Manglende træning
Hvis taleskrækken skyldes, at du ikke ved, hvordan du skriver og holder en tale, kan du låne bøger og deltage i kurser om, hvordan man disponerer et oplæg.

8 veje til at blive en bedre taler
1. Vær dig selv. Tilhørerne gennemskuer med det samme, hvis du prøver at spille en rolle.
2. Det kan hjælpe at have øjenkontakt med én person. Gerne en, som kender dig og ved, at du har det svært i situationen. Undervejs kan du måske skifte mellem to personer og senere blandt flere. Byg det langsomt og sikkert op.
3. Reager positivt, når ordet bliver dit. Præsenter dig selv, og kom straks i kontakt med tilhørerne.
4. Skab variation ved at tale hurtigere og langsommere, højt og stille, lyst og mørkt. Du kan også variere med timede pauser på to-tre sekunder.
5. Vær opmærksom på, at du får masser af luft til talen.
6. Hvis du bliver tør i halsen, kan det hjælpe at drikke en tår vand. Drik også af glasset, hvis du har brug for en lille pause.
7. Stå aldrig med hænderne i lommerne eller med korslagte arme. Vær så naturlig som muligt i dit kropssprog, og brug gerne ansigt, hænder og arme i din præsentation.
8. Det kan være lærerigt at se sig selv tale, så optag dine præstationer på video, eller få en til at evaluere din præstation.

Sådan laver du en god tale
Du er på mest sikker grund, når du har forberedt dig på, hvad du vil sige, og hvordan du vil sige det.
Forberedelse
Gør dig klart, hvad du vil opnå med dit indlæg.
Skriv stikord, anekdoter og sjove oplevelser med børnene, som ­illustrerer det, du skal tale om.
Husk på, hvem du taler til, og find den ’krog’, du vil hænge dit oplæg op på, så tilhørerne straks får at vide, hvorfor de skal lytte til dig.
Brug eksempler, som taler til sanserne og illustrerer dit budskab.
Et godt grin skaber sammenhold. Men hvis du aldrig fortæller vitser, skal du heller ikke gøre det i et oplæg.
Dine tilhørere kan ikke scrolle tilbage i talen, så brug gerne ­gentagelser.
Tal kort og præcist, så du fastholder folks opmærksomhed og også selv bevarer gejsten.
Tal højt for dig selv
Sig talen højt for dig selv, og fjern ord og sætninger, som du snubler over – det skyldes, at sproget ikke er mundtligt nok.
Du kan bede en kollega om at lytte med og give gode råd.
Brug eventuelt kort med stikord, som du skeler til undervejs. Hvis du vil føle dig ekstra sikker, kan du skrive hele talen ned og have den hos dig.
Under talen
Tal højt og tydeligt. Forestil dig, at du skal sende din stemme ned
bagerst i lokalet.
Brug talesprog. Du mister rytme, temposkift og fornemmelsen for dit publikum, hvis du læser op.
Vær varsom med fagudtryk. Fagsprog skaber distance til folk, som ikke kender det.
Brug pauser til at trække vejret og til at understrege en pointe. Det giver publikum tid til at fordøje dine budskaber.
Hvis klappen går ned, må du få den op igen: Tag dig tid til at se på dine stikord.
Efter talen
Hvis du er nervøs for at få spørgsmål, som du ikke kan svare på, kan du bede en kollega om at give dig input til kritiske spørgsmål. Så kan du forberede svarene. Men du har ret til ikke at kunne svare på alt.
Bøger om taler
’Stå frem – du kan godt!’ af Birthe Berger
’Bedre taler: En bedre taler holder bedre taler’ af Trine Nebel (e-bog)
’Få mod til at tale – sådan overvinder du taleangst skridt for skridt’ af Monica Tafdrup Notkin
’Bedre taler, tak!’ af Stig Ulrichsen
’Talerteknik: En håndbog i retorik’ (forskellige forfattere)
’Aschehougs store bog om at holde tale’ af Klaus Kjøller
’Tag ordet – grib forsamlingen’ af Anders Stahlschmidt

Kilder til denne guide: Cand.phil. og konsulent Signe Hegelund, retoriskraadgivning.com, 123tal.dk, Væksthus for Ledelse, jobfinder.dk, sdu.dk, bjarnehallstroem.wordpress.com, 24timer, Urban, Jyllands-Posten, euroman.dk og Journal of Experimental Social Psychology.