Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 17 Børn&Unge som e-paper
Efter erstatning. Nu ser voldsramte Kirsten fremad
Kirsten Frederiksen er psykisk skadet efter at have været udsat for vold i sit tidligere job i psykiatrien. Med BUPL’s hjælp har hun fået erstatning og er kommet i fleksjob i kommunen.
Af: Trine Vinther Larsen
Dette efterår blev enden på pædagog Kirsten Frederiksens langstrakte arbejdsskadesag. Efter års kamp får hun endelig erstatning for de psykiske skader, som opstod efter særligt to voldelige hændelser, der fandt sted i henholdsvis 2007 og i 2008, mens hun var ansat på et psykiatrisk bosted.
Kirsten Frederiksen var dengang social- og sundhedshjælper, men samtidig under uddannelse til pædagog, og BUPL har overtaget hendes sag, efter at hun i 2009 blev færdiguddannet.
Årligt henter BUPL store millionbeløb hjem til medlemmerne i erstatninger for arbejdsskader, og senest i 2015 blev op mod 75 arbejdsskadede medlemmer tilsammen tilkendt over 13 millioner kroner i erstatninger, viser en ny opgørelse.
Kirsten Frederiksen har fået en erstatning for varigt mén på 109.000 kroner. Dertil er hun i erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt 350.000 kroner med tilbagevirkende kraft samt et månedligt beløb på 8.915 kroner i supplement til sin løn.
Selvom Kirsten Frederiksen efter voldsepisoderne fortsatte sit arbejde og færdiggjorde pædagoguddannelsen, var hun ofte sygemeldt og fandt aldrig igen rigtig fodfæste i hverken psykiatrien eller som pædagog.
I dag er hun ansat i et 15 timers fleksjob på et kontor i Ikast-Brande Kommune og glæder sig over, at erstatningssagen er slut.
»Jeg er tilfreds og har bare brug for at lukke sagen. Den livskvalitet, jeg har mistet, kan ikke gøres op i penge. Men erstatningen kan give mig en fornuftig tilværelse med en økonomi, som hvis jeg stadig arbejdede som pædagog. Det kommer jeg ikke til, men jeg håber, jeg kan beholde mit fleksjob til pensionen. Nu ser jeg fremad,« siger den i dag 60-årige pædagog.
Vold var hverdag. Kirsten Frederiksens liv blev ændret, da hun i efteråret 2007 oplevede en kollega på bostedet blive truet med kniv og ­pistol af en af beboerne. Pistolen viste sig at være en ’splatterpistol’, men manden havde altid knive liggende, og Kirsten Frederiksen blev utryg ved at gå på arbejde.
»Når jeg mødte ind til en nattevagt, kiggede jeg op på hans vinduer. Hvis der var lys, vidste jeg, han hele natten ville fortælle historier om, hvordan han ville dræbe sig selv og tage andre med sig i døden,« siger hun.
Vold var hverdag, men sammenbruddet kom i starten af 2008 efter endnu tre måneder med pludselige overgreb og dødstrusler.
»Den aften skulle jeg ind til en skizofren kvinde med medicin. Hun ville spise, men beboerne måtte kun få mad efter sengetid, hvis de selv havde noget i køleskabet. For at afværge en konflikt tilbød jeg den kande saft, der som det eneste stod i køleskabet, men kvinden kastede glaskanden efter mig, og jeg fik kun lige afværget,« fortæller Kirsten Frederiksen.
Herefter smadrede kvinden tallerkener, og den selvmordstruede mand kom farende på grund af larmen. Politiet blev så tilkaldt og kørte kvinden til psykiatrisk skadestue.

Giver et livsgrundlag. Kirsten Frederiksen arbejdede videre i ni uger, men måtte så sygemelde sig.
Også de pædagogjob, som hun siden prøvede at genstarte arbejdslivet i, måtte hun opgive.
»Jeg kunne ikke rumme larm fra børnene, og det var ikke dem, der var noget i vejen med,« siger hun.
Hun har fået anerkendt arbejdsskaden som en posttraumatisk belastningsreaktion, og i afgørelsen om erstatning beskrives hendes skånebehov i forhold til et job samt hendes psykiske gener såsom angst, flashbacks, depressive reaktioner og problemer med at huske eller lære nye ting.
Økonomisk påvirkede arbejdsskaden hende så meget, at hun og hendes yngste af seks nu voksne børn i en periode måtte finde mad i containere.
»Det var frygteligt. Jeg har altid forsørget min familie og haft styr på tingene, men dengang sejlede det. Erstatningen giver mig ikke mit helbred tilbage, men den giver mig et livsgrundlag,« siger hun.