Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 05
Dueller inkluderer drenge
I Børnehuset Nattergalen har drenge lov til at være drenge. Her må man løbe på gangene og slås med sværd, og de voksne leger også med. Fokus på ‘drengede’ aktiviteter har hjulpet til at inkludere drengene bedre.
Af: Tanja Lærke Larsen
Treårige Yassin løfter armene og det sølvfarvede skumgummisværd højt op over hovedet i triumf.
»JAAAAA,« råber han, stolt over at have besejret sin kammerat. Den et år ældre Baran ligger på gulvet og slikker sine fantasisår.
»Er I klar, så starter vi igen. Husk, at man ikke må slå på hovedet, og man kan altid sige ’stop’, hvis man ikke vil mere,« instruerer en kvindelig pædagog.
Kampen går i gang. Drengenes kinder er røde, og de trækker vejret hårdt.

Løb på gangene. Tidligere løb flere af drengene rundt på gangene i Børnehuset Nattergalen i Brøndby, uden at de voksne involverede sig i deres lege. Institutionen har 31 kvindelige ansatte og kun 4 mænd, og som i mange andre institutioner var der en tendens til at have stillesiddende, sproglige og ’pigede’ aktiviteter.
Men med et drengeprojekt er pædagogerne blevet opmærksomme på, at især drengene har brug for andet og mere end at sidde bænket til bordene og lege med puslespil.

Fra perler til pudekamp. »Jeg er blevet bevidst om, hvordan drenge lærer ved at bruge kroppen og sanserne, og jeg er blevet mere tolerant i forhold til at lade dem bevæge sig fysisk. I stedet for at være efter børnene, når de løber rundt, tager jeg dem med ned på legepladsen eller over i salen for at lege kamplege og rytmik,« siger Hamide Kara, pædagog i børnehavegruppen.
Piger er sproglige og sociale, mens drenge er mere kropslige og kan lide at røre og gøre, og derfor er det nødvendigt med fysiske og sanselige aktiviteter, hvis drengene skal inkluderes bedre socialt, mener Jens Evald Jørgensen, leder af Børnehuset Nattergalen og initiativtager til projektet.
»Vi har fået fokus på, at drenge ikke hopper i vandpytter eller løber, fordi de er uartige. De hopper og løber, fordi de har behov for det, og det er legitimt at bevæge sig,« siger Jens Evald Jørgensen.
I stedet for udelukkende at læse højt eksperimenterer Nattergalen med at lade børnene selv dramatisere historien om De tre Bukke Bruse, og når vuggestuebørnene synger ­boogie-woogie, foregår det nede på gulvet fremfor at sidde passivt i stolene. Institutionen afholder også fodboldturneringer, laver strukturerede slåskampe og tager på drengetur i skoven.
Idéen til projektet opstod, da Jens Evald Jørgensen og personalet blev opmærksomme på, at drengene i institutionen havde en tendens til at ekskludere sig selv fra fællesskabet og dialogen med de voksne. Det skete, fordi de ikke fik tilbudt de aktiviteter, de har behov for.
Samtidig var det tydeligt, at langt flere drenge end piger kom i udsatte positioner. Med andre ord: Der var behov for at sætte bedre ind mod drengene.
Nattergalen søgte BUPL’s udviklingspulje og fik en bevilling. Gennem inspiration fra konsulenter og faglitteratur, diskussioner i personalegruppen og ved at foretage interview med institutionens egne drenge blev pædagogerne mindet om, at der er forskel på drenges og pigers behov.
Desuden lærte de på egen krop en række aktiviteter og læringsstile, som i højere grad tilfredsstiller drenges behov.

Han, hun og hen. Men forstærker drengeaktiviteterne ikke de stereotyper, der allerede eksisterer om drenge og piger? Det har personalet diskuteret, og en svensk model om kønslighed har også været oppe at vende.
Ifølge Pernille Steensborg, souschef og pæda­gog i vuggestuen, handler Nattergalens projekt ikke om at gøre forskel på drenge og piger. Det handler om at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov.
»Det er jo ikke sådan, at pigerne ikke må være med til fodbold, eller at drengene ikke må lege med perler. Men der er nogle helt grundlæggende forskellige ting, som børnene bliver tiltrukket af, og det er det vigtigt at få en forståelse for. Det handler om at se det enkelte barn,« siger hun.

Solstrålehistorier. Siden april 2012 hvor projektet startede, er det sproglige niveau i huset steget. Hamide Kara fortæller også, hvordan flere drenge er blomstret op.
»Vi lavede et skovprojekt, hvor de vilde og mere ’besværlige’ drenge tog på tur i skoven for at lave gynger, snitte buer og pile og balancere på træstammer. Det var en succes, for der kunne de pludselig se, at her var noget, de var gode til,« siger pædagogen.
Hun lægger samtidig ikke skjul på, at det er udfordrende som kvinde at skulle sætte sig ind i drengenes behov.
»Det ligger måske mere naturligt til kvinder at sidde og sysle med perler. Jeg spørger jo ikke, hvem der er klar til en slåskamp, når jeg kommer ind af døren.Så det kan være en udfordring, for det er der også behov for,« siger Hamide Kara.
Ude på gangen lakker Yassins og Barans fægtekamp mod enden.
»Kom, vi lægger sværdene og skjoldene ned i kassen. Så tager vi dem frem i salen i morgen,« siger den kvindelige pædagog.
»Jeg vandt i kampen,« smiler en anden dreng, som også har leget med. Så sætter drengene i løb ned ad gangen.

Det har drengene behov for
I forbindelse med drengeprojektet har Børnehuset Nattergalen interviewet drengene i børnehavegrupperne. Formålet var at finde ud af, hvilke lege og læringsstile der passer godt til drenge. Undersøgelsen viste disse behov:

Fysisk aktivitet. Drenge er ofte mere fysiske end piger. De kan godt lide at vælte rundt, dyrke sportslige aktiviteter og være fysisk aktive på legepladsen. Generelt har drenge også en tendens til at være mere udadreagerende end piger.
Godt med plads. Drenge har brug for mere plads end piger i deres daglige aktiviteter, både indendørs og udendørs. Drenge ’spreder sig ud’ og elsker at spille og arbejde på gulvet. De bruger plads på legepladsen og gangene og presser ’grænserne’, når de er på udflugt.
Kropslig læring. Drenge lærer bedst ved at bevæge sig og bruge kroppens muskler. De elsker udendørs projekter, havearbejde, at bygge med klodser og andre enheder, tage på udflugt og at spille spil.
Gøre-det-læring. Alle børn under omkring syv år har brug for at lære ting ved at gøre det, men det gælder især drengene. Mundtlige instruktioner, læseaktiviteter og udenadslære er derfor ikke særligt egnede læremetoder til drenge.
Masser af spil. Leg er en ideel måde at lære bestemte sociale færdigheder og øge hjernens udvikling. Drenge er glade for at lave tumlelege, hvilket kan bruges som en måde at øve blandt andet de motoriske færdigheder.

5 SKARPE
- til leder Jens Evald Jørgensen
Det handler ikke om kønsstereotyper, når drengene leger vilde lege. Projektet handler om at skabe inklusion.
Jeres projekt fokuserer på drenge og drengeaktiviteter. Glemmer I ikke pigerne?
»Nej, det gør vi ikke. For når vi bliver klogere på drengene, bliver vi samtidig også klogere på pigerne, fordi vi får mulighed for at diskutere forskellene på de to køn.«
Støtter jeres projekt op om de kønsstereotyper, der allerede eksisterer omkring drenge og piger?
»Det kommer an på, med hvilket perspektiv man ser på det. Vores perspektiv har været, at drenge har en større tendens til at komme i udsatte positioner, og derfor har vi startet det her projekt med henblik på at skabe inklusion.«
Hvad med de stille drenge – kan det være, de kommer til at føle sig forkerte, hvis alle drenge skal tumle?
»Vi har et stort hus, og derfor prøver vi at skabe en masse forskellige muligheder for børnene. Så det vil sige, at der også er hjørner, hvor der er mulighed for stille aktiviteter.«
Er det et problem for drengene, hvis der er en overvægt af kvindelige pædagoger i en institution?
»Det er vigtigt at tiltrække mænd, så børnene har forskellige roller at spejle sig op ad. Jeg så gerne, at der var en mere ligelig fordeling mellem kønnene, men det er svært at tiltrække flere mænd til 0-6-årsområdet. Men netop derfor er det vigtigt at få det italesat, når der er en overvægt af kvindelige pædagoger og medhjælpere.«
Kan kvindelige pædagoger fægte med sværd og lege brydekamp?
»Det kan de godt, men det falder dem måske ikke lige så naturligt. Der er heldigvis nogle kvinder, der er gode til at spille fodbold og lave de aktiviteter, som drengene interesserer sig for. Men man skal være bevidst om at finde drengeperspektivet.«

Børnehuset Nattergalen
Børnehuset Nattergalen består af 118 børn fordelt på to børnehaveteams, et vuggestueteam og et specialteam. Institutionen ligger i Brøndby og har en del tosprogede børn. Der er ansat 31 kvinder og 4 mænd. Jens Evald Jørgensen er institutionens leder.
Drengeprojektet er støttet af BUPL’s udviklingspulje. Pengene er gået blandt andet til events og konsulentbistand. Projektet løb officielt fra april 2012 til august 2013 og har involveret børnene i både vuggestue, børnehave og specialgruppe.
Du kan læse mere på denup.dk