Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 01
Psykisk arbejdsmiljø: Pædagoger vil have mere indflydelse
Pædagoger føler flere steder, at deres indflydelse på forandringer i daginstitutionerne er begrænset, viser en række aktindsigter. Eksperter advarer mod demotiverede pædagoger. Det kan have alvorlige konsekvenser for børnene.
Af: Rikke Gundersen
Har du indflydelse på forandringer på din arbejdsplads? Når pædagoger skal svare på det spørgsmål, er det et af de forhold, som scorer lavest. Det viser de seneste trivsels­undersøgelser blandt personalet i 98 daginstitutioner i tre tilfældigt udvalgte kommuner, som Børn&Unge har fået aktindsigt i.
I trivselsundersøgelserne skal pædagogerne blandt andet vurdere deres indflydelse på forandringer på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er det højeste. I Kolding Kommune er der kun én af kommunens i alt 54 institutioner, hvor medarbejdernes vurdering af deres indflydelse ligger over 90. I 45 af institutionerne scorer indflydelsen mindre end 80. I Furesø Kommune ligger tallet under 80 i alle kommunens institutioner. I Rødovre Kommune er billedet det samme: Her føler de ansatte i institutionerne heller ikke, at de har særlig stor indflydelse.
Det er de mange strukturændringer på daginstitutionsområdet med sammenlægninger og indførelse af område- og klyngeledelse, som pædagogerne ikke føler, de har haft indflydelse på, forklarer BUPL’s formand, Henning Pedersen.
»Vores medlemmer vil gerne ind på et tidligere tidspunkt i processen, når der planlægges strukturforandringer på deres arbejdsplads. De vil gerne have indflydelse på, hvad strukturforandringerne betyder for deres muligheder med det pædagogiske arbejde i hverdagen,« siger Henning Pedersen.

Landsdækkende problem. Da strukturændringer er et fænomen, som foregår i de fleste kommuner, vurderer flere eksperter, at pædagogers følelse af manglende indflydelse er et problem i mange af landets kommuner.
»Det er en dominerende trend i kommunerne at indføre områdeledelse på pædagogområdet. I den forbindelse har man typisk ikke inddraget den menige pædagog i arbejdet med, hvad det er for en struktur, man ønsker i kommunen,« siger Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet.
Ser man på de forandringer, der er sket siden kommunalreformen blev indført i 2007, er det også lektor i pædagogisk ledelse Kasper Kofods vurdering, at problemet med manglende indflydelse er et landsdækkende problem.
»Alle de strukturforandringer, der er kommet i kølvandet på kommunalreformen, og som ikke er overstået endnu, betyder, at der er sket en masse omrokeringer og strukturforandringer på de enkelte daginstitutioner, hvilket pædagogerne ikke har meget indflydelse på. Ud fra den betragtning er det en generel problemstilling,« siger Kasper Kofod, Aarhus Universitet (DPU).

Man opgiver lidt. En af de daginstitu­tioner, som har gennemgået strukturforandringer, er den integrerede daginstitution Pinjevejens Børnehus i Kolding. Tidligere var de to integrerede daginstitutioner, men nu er de slået sammen til et samlet børnehus.
»I den proces er der mange, som ikke føler, de har haft indflydelse,« fortæller pædagog Rasmus Gath, som er arbejdsmiljørepræsentant i Pinjevejens Børnehus, hvor personalets tilfredshed med deres indflydelse på forandringer i trivselsmålingen var 72 på en skala fra 0 til 100.
»Når man ikke har indflydelse, bliver man lidt opgivende og yder ikke helt det, man skal,« vurderer arbejdsmiljørepræsentanten.
Det er en almindelig konsekvens, når folk ikke føler, de har indflydelse, påpeger eksperter, men det kan have alvorlige konsekvenser for børnene.
»Når de ansatte føler, de ikke har indflydelse, virker det demotiverende. Glæden ved at engagere sig i sit arbejde bliver mindre. Man er tilbøjelig til at lægge mindre energi i sit arbejde, hvis man er demotiveret. Det kan påvirke børnene, sådan at de får mindre opmærksomhed og måske en dårligere læring,« siger Kurt Klaudi Klausen.
Lektor i pædagogik Kasper Kofod til­føjer, at stigningen i antallet af private dag­institutioner kan være et fingerpeg om, at pædagogernes manglende indflydelse går ud over børnene.
»Fra 2006 til 2011 er der sket en stigning i de private daginstitutioner og puljeinstitutioner fra 230 til 382. Det kunne være et tegn på, at nogle forældre ikke er tilfredse med det, der foregår på de offentlige daginstitutioner,« siger han.

Konsulent kan forbedre. Sammenlægningen i Pinjevejens Børnehus betød, at personalegruppen og børnegrupperne skulle omstruktureres. I det arbejde ville personale­gruppen gerne have haft mere indflydelse, fortæller Rasmus Gath.
»Man vil gerne have indflydelse på, om man skal arbejde med børn på tre eller fem år. Hvis jeg skulle have en gruppe på tre år, kunne jeg lige så godt arbejde i en vuggestue. Det er ikke det, jeg brænder for,« siger han.
Det, der kunne have forbedret processen i Pinjevejens Børnehus, er ifølge arbejdsmiljø­repræsentanten, hvis der havde været en konsulent udefra med i processen.
» Jeg har været med i en sammenlægningsproces før, hvor der var en konsulent med til at sætte processen i gang, og det gik bedre,« fortæller han.
Lederen i Pinjevejens Børnehus, Kirsten Johannesen, er enig i, at det havde været en god idé, hvis ledelsen havde inddraget en udefrakommende sparringspartner.
»Man tror, man kan mere selv, end man kan. Set i bakspejlet ville det have været en god idé med en sparringspartner udefra. Personen kunne være med til at stille nogle spørgsmål om proces og inddragelse af medarbejderne, hvilket kunne få os til at se processen på en anden måde og overveje, om noget kunne gøres smartere og enklere,« siger hun.
Efterfølgende har Kolding Kommune lavet en drejebog for fusioner på daginstitutionsområdet, som sammenlægningsinstitutioner fremadrettet kan få gavn af, fortæller Kirsten Johannesen.

Det viser trivselsundersøgelserne også
Det er ikke kun indflydelse på forandringer på arbejdspladsen, som scorer lavt i trivselsundersøgelserne blandt personalet i de 98 daginstitutioner i tre kommuner, som Børn&Unge har fået aktindsigt i.
Efteruddannelsesmuligheder og fremtidsudsigter ligger også i den lave ende flere steder.
I for eksempel Furesø Kommune ligger scoren for daginstitutionerne alle steder under 70, når personalet bliver spurgt, om de har gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Det samme gør sig gældende, når de bliver spurgt, om de er tilfredse med deres fremtidsudsigter.
Til gengæld udtrykker medarbejderne høj enighed i, at de blandt andet kan bruge deres evner og færdigheder i deres arbejde, samt at de får hjælp og støtte fra deres kolleger, når de har brug for det. I Kolding Kommune er tallet for eksempel over 90 i over halvdelen af institutionerne, når personalet bliver spurgt, om de får hjælp og støtte fra kolleger, når de har brug for det. Kun i to institutioner er scoren under 80.

Sådan får medarbejderne mere indflydelse
1. Når man begynder at overveje forandringer på daginstitutionsområdet i kommunen, kan det være en fordel at inddrage medarbejderne så tidligt som muligt, da de kan komme med faglige input.
2. Er rammerne for en forandring fastsat, kan lederen i den enkelte daginstitution inddrage personalet i, hvordan forandringen bedst bliver en realitet i den enkelte daginstitution. Det betyder, at medarbejderne føler, de har indflydelse på resultaterne og dermed er mere motiverede til at arbejde med de nye forhold.
3. Det kan være en god idé, at ledelsen i den enkelte vuggestue eller børnehave inddrager en konsulent, når der skal laves forandringer, hvilket kan være med til at sikre, at medarbejderne bliver hørt i processen.

Kilder: Kasper Kofod, lektor i pædagogisk ledelse ved Aarhus Universitet, Henning Pedersen, formand for BUPL, og Kirsten Johannesen, leder i Pinjevejens Børnehus, Kolding.