Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 01
TEMA. INTEGRATION: Hvorfor talte de voksne ikke med min far?
Pædagoger over hele landet skal blive bedre til at hive fat i forældrene til børn med anden etnisk baggrund, mener Özlem Cekic, der ikke måtte gå til festerne med de andre.
Af: Laura Philbert
’Min mormor er død.’ Den undskyldning stak Özlem Cekic flere gange i løbet af sin skolegang. Hendes forældre var utrygge ved at lade hende deltage i skolefester og fødselsdage, så hun måtte finde på en forklaring på, hvorfor hun ikke kunne komme med, til de voksne i skolen. Og så blev der ikke gjort mere ved det.
»Jeg har været enormt vred på min familie, for det er så svært at indhente det sociale i frikvartererne. Men jeg var endnu mere vred over, at de voksne på skolen aldrig talte med min far om, hvorfor han var utryg, og ikke gjorde en indsats for at nå ham,« siger Özlem Cekic, der er uddannet sygeplejerske, medlem af Folketinget for SF med fire forskellige ordførerskaber.
Så da forlaget Gyldendal spurgte hende, om hun ville skrive en børnebog til skolebibliotekerne rettet mod nydanske piger, greb hun chancen og skrev bogen ’Ayses pyjamasfest’.
Bogens hovedperson Ayse må ikke komme med til pyjamasfest med veninderne Anne og Louise. Ayses forældre er bange for, at der kommer drenge med, og at de skal drikke øl. For alle danskere drikker øl. Mange øl. Ligesom drankerne på bænken med de klirrende poser. Men Ayse og hendes veninder lægger en plan for at få forældrenes tilladelse.

De oversete piger. Özlem Cekic mener, at nydanske piger ofte bliver overset af lærere og pædagoger, fordi de klarer sig godt i skolen og opfører sig pænt. Men det betyder ikke, at de trives.
»De kan regne, de kan skrive, de bander ikke, og de brænder ikke ting af. De kommer ind på videregående uddannelser, og de får job. De klarer sig rigtig godt. Vores belønning må ikke være, at vi lader dem blive mere og mere isolerede. Vores belønning skal være, at vi rækker hånden ud til dem,« siger hun.
Özlem Cekic ved, hvad hun taler om, for hun var selv en af de oversete piger i skoletiden. Hun mindes den eneste gang, hvor hun fik lov til at deltage i en pyjamasfest med de andre piger fra klassen. Men kun i et par timer efter skole. Pigerne skulle spise aftensmad i pyjamas, så mens de hoppede i nattøjet, måtte Özlem Cekic gå hjem.
»Jeg græd hele vejen hjem. Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare de andre piger, hvorfor jeg skulle gå, for jeg havde ikke lyst til at udstille min familie. Så jeg sagde bare, at jeg var nødt til at gå, og lod som om, jeg var glad,« fortæller hun.

Det var trist. Den dag gik hun i seng allerede klokken 17. Og dagen efter skulle hun høre alle detaljerne fra pyjamasfesten og grine sammen med de andre piger, selvom hun mest syntes, det var trist, at hun ikke havde været med. Derfor har Özlem Cekic en særlig mission med bogen.
»Jeg ville gerne skrive ud til alle piger som Ayse derude og fortælle dem, hvor seje de er. Og sige ’bliv ved, bliv ved, bliv ved!’ Det er en stor sorg for de her piger, at de ikke kan tage del i glæden ved for eksempel at tage på lejrskole. At lave lister og pakke. Og at være sammen med klassekammeraterne i en hel uge,« siger Özlem Cekic.
’Ayses pyjamasfest’ henvender sig først og fremmest til nydanske piger i samme situation som Ayse, men Özlem Cekic håber også, at forældre og fagfolk tager budskabet til sig og dropper berøringsangsten.
»Vi har alle et ansvar, og fagpersonerne spiller en afgørende rolle, fordi de har autoritet. I Tyrkiet kalder man pædagoger ’børneeksperter,’ og pædagogfaget bliver anset for at være en vigtig profession,« fortæller Özlem Cekic.
Pædagoger skal blive bedre til at hive fat i forældrene, hvis et barn gentagne gange ikke deltager i fødselsdage. Og så må de prøve at finde ud af, hvorfor forældrene ikke lader deres barn deltage, mener hun.
Özlem Cekic mener desuden, at pædagoger har en fordel, i og med de møder børnene i mere uformelle rammer end i skolen.
»Jeg kan huske, at det var langt lettere at åbne sig for en pædagog end for en klasselærer, fordi rammen var lidt mere sat i skolen. Der var undervisning og mange børn, som kæmpede om lærerens opmærksomhed. Men man kunne altid lige fange pædagogen ovre i fritten,« siger hun.

Ozlem Cekic til pædagogerne:
Sådan kan du hjælpe
● Du skal ikke acceptere et afbud til skolefesten eller hytteturen fra pigen selv, men altid kontakte forældrene.
● Drop berøringsangsten. Vi har alle et ansvar for, at børn ikke holdes uden for det sociale liv.
● Prøv at spørge ind til, hvorfor pigen ikke må deltage. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil du får et svar.
● Forklar forældrene, hvad der skal ske til eksempelvis skolefesten. Det kan være helt konkrete og lavpraktiske ting, som hvad børnene får at spise, hvor lang tid festen varer, og hvor den foregår?
● Tag eventuelt hjem til forældrene og snak med dem i rolige omgivelser. Man kan for eksempel sige: ’Må jeg ikke nok komme forbi? Vi vil rigtig gerne snakke med jer om det her’.
● Hvis forældrene er utrygge, så prøv at finde ud af, hvordan man kan gøre dem trygge. Kan man invitere dem med? Kan man sætte en tolk på? Skal de selv køre børnene derhen og tilbage?
● En samtale med pigens forældre kan gør en stor forskel, så man må ikke undervurdere sin egen indsats.

Ayses pyjamasfest
Pigerne Louise og Anne vil gerne holde en pyjamasfest, men uden Ayse vil det ikke være fedt. Men Ayses mor og far vil ikke give hende lov til at sove hos veninderne. Derfor lægger de tre piger en plan for, hvordan Ayses forældre skal overtales. De skal narre deres forældre til at lære hinanden at kende. Men forældrene dummer sig, og planen er lige ved at gå i vasken.
Forlaget Gyldendal Uddannelse, illustreret af Runa Steppinge, 2013.
Til børn fra 8 til 10 år,