Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 08
Leder: Kampen om den offentlig velfærd
Skal vi blive ved med at lægge fordelingsslagsmålene længere og længere ud - i sidste ende helt ud til det enkelte medlem - eller skal vi genopdage vores fælles historiske mission?
Af: Allan Baumann - medlem af forretningsudvalget
Den offentlige sektor presses både ideologisk og økonomisk. Ideologisk buldrer regeringen frem med frit-valgordninger, udliciteringer og privatiseringer, hvor det grundlæggende princip er, at den almene velfærd skæres ned til et minimum, og resten kan man så købe alt efter pengepungens størrelse.
Økonomisk har den offentlige sektor også fået tommelskruerne på. Arbejderbevægelsens erhvervsråd offentliggjorde i sidste uge en undersøgelse over de (amts-)kommunale budgetter for 2003, hvor tendensen er klar: Alle de offentlige velfærdsområder holdes i en økonomisk spændetrøje, hvor de eneste løsninger er enten at skære kvaliteten ned eller at hæve brugerbetalingerne.
De meget snævre økonomiske rammer kan nu også aflæses i vores løn. Danmarks Statistiks nyeste tal for offentligt ansattes løn viser en stigning på 1,3 procent fra november 01 til november 02, mens priserne i samme periode steg omkring 2,6 procent altså en reallønsnedgang på over 1 procent.
En af grundene er naturligvis, at OK-02-resultatet langt fra var tilfredsstillende, da det kun indeholdt en stigning på 1,24 procent det første år.
Oveni de aftalte 1,24 procent burde der dog lægges den såkaldte reststigning på 0,8. Reststigningen er en af de forudsætninger, der ligger til grund for OK-resultatet, og indeholder bl.a. lokale lønstigninger udover forlodsfinansieringen, lønstigninger på grund af ændret personalesammensætning m.m. Og uanset om den manglende udmøntning skyldes manglende evne eller vilje, så hænger den snævert sammen med de stramme økonomiske rammer, som kommunerne opererer under.
Denne udvikling bør give stof til eftertanke både blandt de faglige organisationer, men også i den (amts-)kommunale verden.
De faglige organisationer bør overveje, hvordan vi får mere indflydelse på udviklingen. Hvordan kan vi sammen skabe bedre muligheder for vores medlemmer, både ressourcemæssigt og lønmæssigt? Skal vi blive ved med at lægge fordelingsslagsmålene længere og længere ud - i sidste ende helt ud til det enkelte medlem - eller skal vi genopdage vores fælles historiske mission, nemlig at udfordre magten til gavn for vores medlemmer, hvilket konkret betyder et opgør med regeringens økonomiske og ideologiske felttog mod den offentlige velfærd.
Den kommunale verden bør overveje, hvor langt man vil trækkes rundt i manegen. Hvor længe vil man finde sig i, at regeringen træffer alle beslutningerne, men lægger ansvar og dermed sorteper ud i den enkelte kommune.
Der er basis for en fælles indsats mellem den kommunale verden og de faglige organisationer for at sikre en ordentlig og værdig offentlig velfærd frem mod budgetterne for 2004.
Lad os sammen diskutere rammerne og muligheder for en anden udvikling.