Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 42
Anarkistiske SFO-takster
Der er ingen regler for, hvor meget kommunerne må kræve for en SFO-plads. Det udnytter flere kommuner, hvilket medfører, at en SFO-plads kan være en dyr fornøjelse for mange danske forældre.
Af: Jesper Nørby
Der er stor forskel på, hvor meget børnenes SFO-plads koster landets forældre.
Det viser en rundspørge, som Børn&Unge har foretaget blandt de største af landets kommuner.
I København slipper man for eksempel med at betale 1190 kroner om måneden for en fuldtidsplads, mens forældre i Esbjerg må punge ud med 1818 kroner, hvis deres børn skal passes på fuld tid i en af kommunens SFO'er.
Det sker, fordi SFO-området i Danmark er den sidste lovløse bastion i den ellers yderst regelrette enklave af kommunale pasningstilbud.
Folketinget har vedtaget regler for, hvor meget kommunerne må kræve i betaling for børnehaver, fritidshjem og flere andre pasningsordninger. Men i modsætning til for eksempel fritidshjemmene hører SFO'erne under folkeskoleloven. Og her er der ingen regler for, hvor meget kommunen må kræve i forældrebetaling.
Det giver dem frit slag til at lægge så stor en del af driftsudgifterne over på forældrene, som de finder bekvemt.
Det er der flere kommuner, som udnytter. Et kendt eksempel fra dagspressen er Århus Kommune, hvor man i 2007 nedlagde kommunens fritidshjem og flyttede børnene over i skolefritidsordninger. Med dette snuptag sneg kommunen sig uden om fritidshjemmenes regel om, at højst 30 procent af kommunens driftsudgifter må blive dækket af forældrenes egenbetaling.

Forældrebetaling svinger. Børn&Unge har sammenlignet takster og driftsudgifter for en fuldtids SFO-plads for børn i nulte-tredje klasse i 13 af landets 20 største kommuner.
København ligger i bunden med en takst på kun 1190 kroner om måneden, hvilket svarer til godt 28 procent af driftsudgifterne. Københavns Kommune er dog speciel, eftersom der kun er ganske få skolefritidsordninger i kommunen, og kommunen har valgt at lade prisen for en SFO-plads følge taksten for en plads i en af kommunens mange fritidshjem.
I Esbjerg må kommunens forældre til gengæld betale for 85 procent af kommunens driftsudgifter for en SFO-plads til deres børn. Og med en månedspris på 1818 kroner for en fuldtidsplads overhaler Esbjerg lige præcis Århus i kapløbet om, hvem der kan levere landets dyreste SFO-plads.

Uden regler, intet tilskud. Kurt Jakobsen fra partiet Venstre er næstformand i Esbjerg Kommunes Børn & Familieudvalg og en del af den borgerlige blok, som har presset kommunens tårnhøje pris for en SFO-plads igennem.
"Til børnehaverne giver regeringen og Folketinget kommunerne et økonomisk tilskud, fordi kommunerne højst må opkræve 25 procent af de faktiske udgifter. Men sådan har regeringen ikke ønsket at gøre med skolefritidsordningerne. Derfor er der et skisma, at forældrene ikke betaler så meget i begyndelsen for at få passet deres børn, men ender med at betale meget senere," siger han og henviser til, at den høje takst er nødvendig for at få kommunens økonomi til at hænge sammen.

Venter på et loft. Sammenlignet med de andre kommuner i undersøgelsen er Esbjergs egenbetaling på 85 procent dog ekstrem høj, og Kurt Jakobsen påpeger også, at Esbjerg Kommune har vedtaget at gøre SFO-pladserne billigere næste år.
Forældrebetalingen falder til omkring 73 procent af driftsudgifterne, men Esbjerg vil også næste år ligge solidt blandt de af landets kommuner, som har den allerhøjeste egenbetalingsprocent.
Alligevel er Kurt Jakobsen positivt stemt for, at der på Christiansborg vedtages et loft for, hvor meget kommunerne må opkræve. Men kun hvis der følger en økonomisk kompensation med.
"Det ville være fint, hvis man på Christiansborg besluttede sig for at lave et loft. Når man beslutter sådan noget, må man jo også kompensere for den manglende indtægt, kommunerne får," siger han.

BUPL: Det er mindre for mere. Allan Baumann, medlem af BUPL's forretningsudvalg og politisk ansvarlig for SFO-området, efterlyser et nationalt regelsæt for skolefritidsordningerne, sådan som det findes for fritidshjemmene.
"Man får fornemmelsen af, at kommunerne ser SFO-området som et sted, hvor de kan hente tabte penge hjem. Det virker lidt, som om kommunerne her leverer dårligere kvalitet for flere penge i stedet for bedre kvalitet for færre penge," siger han og påpeger, at en lov på linje med den for fritidshjemmene kan sikre, at børnene får et ordentligt pasningstilbud, som deres forældre kan betale.

Bekymret over forskelle. De store forskelle i driftsudgifterne fra kommune til kommune tyder desuden på vidt forskellige indsatser på området. Den forskel ønsker Allan Baumann også udjævnet med et landsdækkende regelsæt.
"Det virker, som om nogle kommuner reelt opfatter SFO-pasningen som en opbevaring af børnene. I praksis kan de indholdsmæssige ambitioner ikke være særligt store i for eksempel Odense," siger han og hentyder til, at Odense Kommune har de laveste driftsudgifter af samtlige kommuner i Børn&Unges undersøgelse.
Københavns Kommune, som har den laveste takst, har til sammenligning undersøgelsens højeste driftsudgifter.

SFO-plads skema.pdf