Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 17
Ny pædagoguddannelse. Ministeren har lyttet
Lovforslaget til en ny pædagoguddannelse ligger nu klar, og BUPL kan konstatere, at uddannelses­ministeren har lyttet. Målgruppespecialiseringen er nedtonet, men der er stadig knaster.
Af: Trine Vinther Larsen
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) præsenterede i sidste uge et lovforslag til en ny pædagoguddannelse, som har bred opbakning fra alle Folketingets partier.
BUPL har været med i ministerens maskinrum hen over sommeren, og forretnings­udvalgsmedlem Allan Baumann kan konstatere, at ministeren har lyttet.
»Det er et klart bedre lovforslag end før,« siger han.
Den nye pædagoguddannelse vil efter et fælles grundforløb komme til at indeholde tre specialiseringsspor. Studerende skal vælge mellem dagtilbudspædagogik for de 0-6-årige, skole- og fritidspædagogik for de 6-18-årige og social- og specialpædagogik. BUPL var meget kritisk over for specialiseringen, som sker efter et år på uddannelsen. »Der er blevet lyttet til os, og lovforslaget lægger nu op til, at de studerende skal træffe valg om specialiseringsspor efter en lidt ­længere fællesdel, end ministeren tidligere lagde op til. Valget sker dermed på et mere kvalificeret grundlag,« siger Allan Baumann.
Specialpædagogik til alle. Som BUPL har plæderet for i et høringssvar, er det blevet sikret, at alle pædagogstuderende får viden om udsatte børn og brugere med særlige ­behov. På alle tre spor indføres nu et studieelement om ’specialpædagogik’.
»Vi kunne selvfølgelig have ønsket os, at lige det element var taget ud af social-og specialpædagogiksporet, idet det allerede ligger i overskriften, at de studerende får viden om specialpædagogik. Men at det nu er skrevet ind på alle spor er en klar forbedring, som bløder op på den overdrevne specialisering, vi syntes, der var,« siger Allan Baumann. BUPL er også glad for at se uddannelsen bevaret som en enhedsuddannelse, men her hører roserne også op. Især kritiserer Allan Baumann, at lovforslaget ikke indfører en SU-finansieret praktik til de pædagogstuderende.
»Problemet med den nuværende lønnede praktik er, at de studerende på grund af lønforholdet betragtes mere som i arbejde end som studerende,« siger Allan Baumann. Han savner også et bedre økonomisk fundament under uddannelsen.
»Økonomien har betydning for timetallet, som i dag ligger lavere end på andre professions­uddannelser, vi typisk sammenligner os med,« siger han.
Bekendtgørelse på vej. Med det nye lovforslag er rammen for pædagoguddannelsen nu sat, men før en endelig bekendtgørelse for den nye uddannelse er formuleret og trykt, vil BUPL fortsat arbejde for at påvirke tekstens indhold og formuleringer. »Vi vil især arbejde på at sikre, at pædagoguddannelsen uddanner pædagoger, som er stærke i såvel teori som i praksis. Selvom vi ikke er for den overordnede specialisering i målgrupper, så mener vi, at når det handler om pædagogiske tilgange som idræts­pædagogik, musikpædagogik, naturpædagogik og den slags profiler, skal de studerende have mulighed for at fordybe sig i nogle af disse retninger. Vi kan jo se, at institutionerne er begyndt at have profiler som idrætsinstitution eller andet, og der skal de studerende med deres viden være med til at hæve kvaliteten,« siger Allan Baumann.

Nye elementer i lovforslaget
Ministeren har efter en høring hos de faglige organisationer indført nye elementer i lovforslaget om reform af pædagoguddannelsen. Her er et udpluk:
•’Etik og værdier’ skal indgå i grund­fagligheden
• Alle studerende får kompetencer til at gennemføre ’den svære samtale’, eksempelvis med forældre.
• ’Viden om specialpædagogik’ indgår nu på alle tre specialiseringsspor.
• Det fælles grundforløb skal minimum være på 60 ECTS, men kan udstrækkes til 70 ECTS, således at specialiserings­fagene kan reduceres til 50 ECTS.
• Pædagogernes nye opgaver i skolen som følge af folkeskoleaftalen er
præciseret.

En bekendtgørelse skal udarbejdes frem mod nytår. En ny uddannelse træder i kraft fra sommeroptaget 2014.

Sagt med tal
70% af de pædagogstuderende finder arbejde på normalområdet.
1.000 pædagoger skifter årligt frem og tilbage mellem at arbejde på normal­området og på specialområdet.