Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 37
Børn og Unge i USA - Kæmper med historien
Indianerreservatet Robinson Rancheria i det nordlige Californien gemmer på en tragisk fortid. Men også på en pædagogisk institution, hvor man er fast besluttet på at give børnene et godt værested på trods af omgivelserne. Og her har en dansk pædagogstuderende en finger med i spillet.
Af: Jesper Nørby
Nyheden spreder sig lynhurtigt gennem den store bygning: Det er tid til udflugt.
En gruppe på tolv børn i seks-ni-års alderen har siddet og lavet lektier. Men nu er lektierne ligegyldige, og børnene styrter ud af lokalet og hen mod hovedindgangen. En enkelt væltet stol vidner om spændingsniveauet.
Børnene er Pomo-indianere, og de bor i det lille indianerreservat Robinson Rancheria. De bliver passet i institutionen 'The Boys & Girls Club of the Pomo Nation's after school-program'.

Institutionen har givet de børn, som har været flittigst med lektielæsningen, en belønning i form af en tur til en nærtliggende majslabyrint. En hvid minibus på parkeringspladsen foran institutionen skal tage børnene på deres første udflugt, siden institutionen åbnede i juli.

Området lægger ikke op til de store udendørs udfoldelser. Foran institutionens hallignende bygning løber en trafikeret hovedvej, og den afsvedne bakke bag institutionen byder store dele af året på en temperatur omkring de 50 grader.

Børnenes begejstring for at komme på udflugt er derfor helt forståelig.
På vej gennem korridoren ud til hoveddøren stopper en af pigerne op og vender sig om.
"Du skal da med, Miss Dorte, skal du ikke?"

Vil finde den danske pædagogik. Den 29-årige pædagogstuderende, Dorte Johnsen, har i 'The Boys & Girls Club of the Pomo Nation' valgt et noget uortodokst praktiksted.
Men stedet er bevidst valgt, og hun er ikke i tvivl om, at hun kan bruge de erfaringer, hun gør sig under sit seks måneder lange ophold i det nordlige Californien.

"Jeg valgte stedet, fordi udfordringerne er anderledes end i Danmark. Jeg finder også ud af en masse om dansk pædagogik, når jeg kan sammenligne den med pædagogikken her," siger hun.
I sin gymnasietid var Dorte Johnsen udvekslingsstudent hos en indiansk familie i den nærtliggende by Geyserville.
Hendes værtsbror fra dengang arbejder i øjeblikket på det enorme casino ved indgangen til det lille reservat Robinson Rancheria. Han hjalp hende med at få praktikplads hos 'The Boys & Girls Club of the Pomo Nation', som ligger lige over for casinoet.
Institutionen åbnede i juli 2008 som en del af Boys & Girls Club of America. Før fungerede stedet alene som et lektiehjælpstilbud til børnene fra reservatet.

Uhyggelig historie. Indianerreservatet ligger i det tyndtbefolkede, men naturskønne Lake County, 300 kilometer nord for San Francisco. Engang var de smukke, træ-klædte bjerge i området indianernes land, men i dag må Pomo-folket leve i det lille Robinson Rancheria-reservat, hvor casinoet er eneste jobmulighed - udover de job, der findes i de omkringliggende byer, opkaldt efter de koloniherrer, som dræbte deres forfædre og stjal deres land.

Den hændelse, som piner indianerne i området mest, er den såkaldte 'Bloody Island' - en massakre kun få kilometer fra reservatet, hvor over 200 Pomo-indianere, heriblandt kvinder og børn, blev dræbt af amerikansk militær.

Hændelsen var dybt traumatiserende for Pomo-folket, og traumet er gået i arv fra generation til generation, fortæller Dorte Johnsen.
"Mange af børnene ved egentlig ikke ret meget om deres folks historie. For meget af det, der er sket, er ikke særlig rart at tænke på eller lære videre," siger Dorte Johnsen og tilføjer:
"Det er ikke et sundt miljø for børnenes selvværd og selvforståelse."

Ind i labyrinten. Knap er børnene kommet ud af bussen, før de kaster deres kærlighed på en bunke græskar, som ligger foran majs-labyrintens indgang. Der bliver dog hurtigt kaldt til samling, og børnene bliver delt op i tre hold. Pigerne vil gerne være sammen, så Dorte Johnsen tager dem i hånden og begiver sig ind i labyrinten med de enorme majsplanter. Alle børnene er spændte og glade for muligheden for at komme på udflugt.
Dorte Johnsen fortæller, at turen også er vigtig for at vise børnene, at man kan få noget godt ud af at følge med i skolen. Forhåbentlig kan det give pote senere i livet, hvor mange af de unge indianere fra området ellers dropper ud af High School og kan se frem til en tilværelse, der ikke er bedre end deres forældres.

Ingen drømme. Ligesom mange andre indianerreservater er Robinson Rancheria på nogle områder et trist vidnesbyrd om indianernes skæbne efter mødet med de europæiske indvandrere.
Mange af børnene i området kommer fra familier, hvor druk og usund livsstil er et stort problem. Dorte Johnsen fortæller, at omkring 80 procent af de voksne beboere lider af livsstilssygdomme som for eksempel type to diabetes.
En af de ting, som slog Dorte, da hun ankom, var, at børnene tilsyneladende ikke havde nogle drømme om deres fremtid.
"Når man spurgte dem, hvad de ville være, når de blev voksne, var der ingen af dem, som vidste, hvad de skulle sige. Hvis så
bare de havde drømt om at blive et eller andet helt urealistisk, som astronaut eller noget. Men der kom bare ingenting," fortæller hun.
Blandt reservatets voksne beboere er drømmene også pakket væk, og interessen for det forestående præsidentvalg er til at overse. Beboerne har andre problemer at slås med, og indianerne er stadig så marginaliserede i det amerikanske samfund, at mange ikke føler, at landets præsident repræsenterer dem.

Socialrådgiver. Udover Dorte Johnsen har institutionen kun fem medarbejdere til en børneflok på over 50, så der er meget at se til. Og i modsætning til institutioner i Danmark, er ingen af medarbejderne uddannet til at arbejde med børn.
Dorte Johnsen har bidt mærke i, at 'The Boys & Girls Club of the Pomo Nation' har en fastansat socialrådgiver, som vejleder flere af familierne i området. Den model kan hun godt lide.

"Det fungerer rigtig godt. Medarbejderne får en indgående viden om børnenes familiesituation. På den måde kan de give børnene en ekstra hånd, når det er nødvendigt," fortæller hun.
Pædagogikken hos 'The Boys & Girls Club of the Pomo Nation' bygger i noget højere grad på disciplin, end Dorte er vant til fra Danmark.
"Man lægger ikke op til dialog med børnene her. Der er i det hele taget meget fokus på forbud og påbud og ikke så meget fokus på at give børnene en nuanceret tilgang til, hvordan man tackler livets problemer," siger hun.
Det har også gjort indtryk på hende, at centeret ikke har nogle kroge, børnene kan samles i, eller rum, hvor de kan være uden opsyn. Det medfører, at mange af børnene bruger en stor del af deres tid i centeret på at gå formålsløst rundt i bygningens firkantede korridor.

"Udover gymnastiksalen er her ingen steder, hvor børnene kan fordybe sig. Det gør, at der er en meget rastløs stemning. Den rastløshed har jeg det lidt svært med," fortæller Dorte Johnsen.
Hun satser dog på, at institutionen får sat gang i flere nye aktiviteter, så børnene får noget at lave.

Inspirerende engagement. Dorte Johnsen savner den professionelle ekspertise som pædagogerne i Danmark har. Til gengæld er centerets medarbejdere ildsjæle, som gør en enorm indsats for børnene.
"I Danmark har man en meget professionel holdning til arbejdet med børnene. Her tager man nok arbejdet mere med sig hjem. Medarbejderne her har aldrig rigtig fri. Det er hårdt, men jeg tror, de synes, det er det hele værd, hvis man kan redde nogle børn," fortæller hun.
De medarbejdere i 'The Boys & Girls Club of the Pomo Nation', som bor tæt på reservatet oplever af og til, at børnene fra centeret banker på døren. Det kan ske, hvis der er problemer hjemme hos børnene, eller hvis børnene ikke har noget at lave. Så får de en snak med en af de voksne fra centeret.
Den form for engagement har gjort stort indtryk på Dorte Johnsen.

Souvenir med hjem. De små piger på Dortes hold er ved at være trætte. De har efterhånden løbet rundt i lang tid. Efter lidt søgen finder de udgangen og mødes med de andre børn. I anledning af Halloween den 31. oktober beslutter Sheeyay, Matt og Dorte, at børnene kan få et græskar med hjem. Der bliver kaldt til samling, og børnene kravler ind i bussen med hver deres græskar i favnen. De er tydeligvis glade for at kunne få noget med hjem fra turen.

Det samme er Dorte. Hun har ikke fortrudt sin beslutning om at tage praktikophold på den anden side af Atlanten.
"Jeg lærer rigtig meget af det her. Og jeg synes, det har åbnet mine øjne for, hvad dansk pædagogik egentlig er," siger hun.

Obama lover flere penge
• Boys & Girls Club of America er en amerikansk non-profit-organisation, startet i 1860, som arbejder for at give især udsatte børn et sundt værested.
• Organisationen har flere end 4000 lokale institutioner spredt over hele USA. Det vurderes, at organisationen yder service til 4,8 millioner amerikanske børn.
• Boys & Girls Club of America er en af de organisationer, som præsidentkandidaten Barack Obama har lovet at give flere midler, hvis han bliver valgt som præsident.