Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 10 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Forskerne er uenige
Er pædagogerne for loyale overfor deres arbejdsplads og for omsorgsfulde overfor børnene? Eller er forklaringen på den store forskel i antallet af ­påbud, at arbejdsmiljøet bare er værre i skolen?
Af: Mikkel Prytz
Forandringer og fjern ledelse presser arbejdsmiljøet

Kan du genkende det billede, at pædagoger i højere grad taler om, hvad et hårdt psykisk arbejdsmiljø gør ved børnene, end om hvad det gør ved dem selv, og at det er derfor, at Arbejdstilsynet ikke i så høj grad udsteder påbud?

»Nej, jeg mener faktisk, at pædagoger er lige så kritiske overfor dårligt arbejdsmiljø som lærere. Og jeg møder gennem min forskning mange pædagoger, der er bekymrede over, at de har for travlt. Jeg tror, at forskellen ligger i, at forandringerne i dag- og fritidsinstitutioner ikke er foregået i et lige så højt tempo som i skolerne. Derfor har man i institutionerne ofte stadig en oplevelse af, at man gør det bedste, man kan. Den oplevelse har man ikke på samme måde i eksempelvis folkeskolen.«
»Jeg kan sagtens genkende, at pædagoger drager stor omsorg for børnenes ve og vel. Men de pædagoger, jeg har interviewet i forbindelse med min forskning, bider bestemt ikke noget i sig. De giver udtryk for, hvordan de har det på deres arbejde.«

Hvad kan så være forklaringen på, at Arbejdstilsynet i højere grad giver påbud om det psykiske arbejdsmiljø på skoler end i dagtilbud eller SFO’er?

»Der er massive problemer med stress på folkeskoler, og når det gælder om at arbejde med det stressrelaterede sygefravær, spiller ledelsen en meget vigtig rolle. Når jeg er i en vuggestue eller børnehave, er lederen typisk i spidsen for 20-25 medarbejdere, og det er en synlig og daglig leder, som kender medarbejderne og de opgaver, de varetager. På en skole er ledelsesspændet større, og der er mere selvledelse. Det vil sige, at de ansatte selv sætter barren for deres arbejdsindsats, samtidig med at de oplever et stigende pres fra ministeriet og større krav fra forældre. Alt det betyder, at det bliver svært at finde ud af, hvornår man har udført sit arbejde godt nok, og hvad kerneopgaven egentlig er.«
»Vi har brug for, at andre går ind og hjælper os med at sætte den barre, så vi ikke skuffer os selv og andre. For det er den største kerne i stress – følelsen af ikke at leve op til egne eller andres forventninger. Det kender man også til i daginstitutioner, men der har man ofte en leder tæt på, der kan træde i karakter og overtage de vanskelige forældre og andre udfordringer.«

Pernille Steen Pedersen
Ph.d. og postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, forsker i stress og sygefraværsforebyggelse.

Forskellen er meget bemærkelsesværdig

Hvad er din reaktion på, at Arbejdstilsynet giver påbud om det psykiske arbejdsmiljø 4-5 gange oftere på folke- og specialskoler end i dag- og fritidsinstitutioner?

»Det finder jeg meget bemærkelsesværdigt og interessant. Jeg kan godt forstå, hvis man undrer sig over den forskel. Hvis der ikke findes en god og brugbar forklaring på spørgsmålet, som for eksempel at der er markante forskelle i det psykiske arbejdsmiljø, så er det en udfordring for hele systemet bag vores arbejdsmiljø. Det må ikke være sådan, at man i det ene tilfælde slår ned på problematikker vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, som man i andre sammenhænge er blind overfor.«

Ifølge Arbejdstilsynet og BUPL er en del af forklaringen, at pædagoger fokuserer på børnene og ikke deres eget arbejdsmiljø, når Arbejdstilsynet er på besøg. Er du enig?

»Det kan sagtens være den problemstilling, der er på spil. Danske lønmodtagere er generelt enormt loyale over for deres arbejdsplads og har meget lidt lyst til, overfor Arbejdstilsynet eller andre instanser, at udstille de problemer, der måtte være på deres arbejdsplads. Jeg kan forestille mig, at de ansatte på skolerne også har et stort fokus på børns ve og vel, og at de dermed kan komme til at glemme sig selv og deres arbejdsmiljøproblemer. Forskellen kan dog være, at de store ændringer på skoleområdet, eksempelvis folkeskolereformen, har skabt en kultur på arbejdspladsen, hvor man i højere grad tager bladet fra munden og råber op, når vilkårene er for dårlige. Og der bliver ikke lagt skjul på, at det er hårdt at være ansat på en skole. Det betyder, at hvis man som pædagog eller lærer på en skole siger: ’Alt er fint, der er ingen problemer her’, så taler man op imod et narrativ, der er bredt anerkendt i samfundet.«

Per Tybjerg Aldrich
Markeds- og projektchef i konsulentvirksomheden NIRAS Joblife, medlem af regeringens ekspertudvalg om udredning af arbejdsmiljøindsatsen.

Højere faglighed styrker det psykiske arbejdsmiljø

Hvad er forklaringen på, at der bliver givet 4-5 gange så mange påbud om det psykiske arbejdsmiljø pr. besøg på en folke- eller specialskole end i dag- og fritidsinstitutioner?

»Det er generelt mit indtryk, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet bedre blandt pædagoger. Der er en lavere tilgang af pædagoger til de arbejdsmedicinske klinikker her i Nordjylland, og jeg oplever, at pædagogerne er blevet bedre til at kræve ordentlige vilkår.«
»Desuden viser forskning, at det giver tilfredshed med arbejdet, hvis man arbejder på et fagligt højt niveau. Det synes jeg, man har formået i vores kommune, Aalborg, hvor man har arbejdet på at få en fælles pædagogik og højne pædagogfagligheden. Det betyder, at arbejdsmiljøet bliver bedre.«
»Forældrene bakker også mere aktivt op om medarbejderne indenfor småbørnsområdet end indenfor skoleområdet, hvor det er mere acceptabelt og almindeligt, at forældrene klager, hvis de er utilfredse. Samtidig er der ikke samme tradition for supervision og hjælp fra ledelsen på skoleområdet, og det belaster også arbejdsmiljøet.«
»Det er desuden mit indtryk, at skoleområdet er kommet i miskredit i offentligheden. Den almene befolkning kunne ikke forstå uroen omkring skolernes arbejdstidsaftale. Skolerne er faldet i agtelse, og det er også med til at presse det psykiske arbejdsmiljø.«

Hvordan synes du, Arbejdstilsynet er klædt på til at opfange problemer med pædagogers psykiske arbejdsmiljø?

»Arbejdstilsynet gør en stor indsats for at uddanne og opkvalificere de tilsynsførende, så de kender de arbejdspladser, de besøger. Der er blevet udviklet en række specifikke brancherelaterede værktøjer, som har hjulpet godt i den retning. Det kan dog stadig godt ske, at der møder en tilsynsførende op, som ikke har kendskab til faggruppen, og det kan være problematisk. Arbejdstilsynet har et ønske om at være generalister til en vis grænse. Og følelsesmæssige dilemmaer kan være nemmere for en pædagog at tale om med en sundhedsfaglig medarbejder.«

Pia Ryom
Ledende psykolog ved Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital, forsker i stress og arbejdsliv.