Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 02
Flere falder igennem sikkerhedsnettet
Omkring 250 ledige pædagoger ville miste deres dagpenge, hvis regeringens dagpengereform var gældende i dag. I lyset af kommunernes spare­runder og fyringer af pædagoger, frygter BUPL's a-kasse, at det tal stiger betydeligt frem mod sommeren 2012.
Af: Peter Bøgested
Det er en kold tid, som vi lever i ...
Og for de ledige var der ikke meget indre varme at hente, da a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, før jul offentliggjorde nye tal. De viser, at 14.000 danskere hvert år risikerer at miste deres dagpenge som følge af den dagpengereform, regeringen sammen med Dansk Folkeparti vedtog sidste sommer.
Reformen betyder, at dagpengeperioden er halveret fra fire til to år. Samtidig skal man arbejde dobbelt så mange timer som tidligere for at få dagpengene igen, hvis man først er røget ud af systemet.
Ifølge tallene ville flere end 3500 ledige set over tre måneder være røget ud af dagpengesystemet, hvis reformen var gældende i dag. BUPL's a-kasse har opgjort, at det ville være tilfældet for 250 af de pædagoger, der var ledige den 1. juli, da loven blev vedtaget.
A-kassechef i BUPL Gyda Rasmussen skønner tallet til at være højere nu, og at det vil stige yderligere fremover på grund af de fyringer, der er sket i løbet af efteråret på institutionsområdet.

Lovgivning bygger på mistillid. Medlem af BUPL's forretningsudvalg Lis Pedersen betegner det som 'fuldstændig vanvittigt', at regeringen forkorter dagpengeprioden under en lavkonjunktur, hvor ledigheden stiger.
"Der kunne måske være en vis fornuft i det, hvis vi havde højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Men lige nu oplever vi tværtimod, at kommunerne fyrer pædagoger i massevis. Og det vil være en økonomisk katastrofe for dem, der ryger helt ud af a-kasse-systemet. Nogle må klare sig på kontanthjælp, men den kasse er lukket, hvis de for eksempel har et hus med friværdi eller er gift. Oveni risikerer de at at miste muligheden for at gå på efterløn, selvom de har betalt til ordningen i årevis, fordi det kræver, at man er medlem af en a-kasse," siger Lis Pedersen.
Det gør kun ondt værre, at det er blevet vanskeligere at komme tilbage i a-kassen, tilføjer hun:
"Mange pædagoger arbejder som vikarer eller på deltid. Da regeringen samtidig har forringet muligheden for at få supplerende dagpenge, risikerer de at måtte melde sig fuldtidsledige, og det gør ikke vejen tilbage i job nemmere. Det er sørgeligt, at vi har en arbejdsløshedslovgivning, som bygger på mistillid og en tro på, at folk snyder. Den burde i stedet bygge på tillid og tiltro til, at folk gerne vil arbejde."
Er man først røget ud af a-kassen, bliver vejen tilbage til arbejdsmarkedet endnu længere. Det konstaterer professor ved Aalborg Universitet Christian Albrekt Larsen, der har forsket i netop det emne.
"Det er mere stigmatiserende at være kontanthjælpsmodtager end at være dagpengemodtager. Arbejdsgiverne ved, at man så tilhører en restgruppe, og den går de helst uden om, når de ansætter folk. Dagpengemodtagere er generelt stadig integrerede, de har ressourcer til at deltage i det sociale liv og kan blive boende. Mister man dagpengene, må man sælge hus, lejlighed og bruge, hvad man måtte have af formue, inden man kan gøre sig håb om at modtage kontanthjælp," siger Christian Albrekt Larsen.
Fortsætter lavkonjunkturen, og holder de systre tal fra AK-Samvirke, forudser han, at der vil opstå et betydeligt fattigdomsproblem i 2012.

Mere mobile og fleksible. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har ikke meget tilovers for AK-Samvirkes prognose. Hun mener, at skønnet over ledige, der mister retten til dagpenge, er urealistisk højt, fordi analysen bygger på ledige, der har en dagpengeperiode på fire år. Den tager derfor ikke højde for, at folk vil ændre adfærd, når perioden er halveret. Hun forventer, at mellem 2000 og 4000 ledige årligt vil opbruge dagpengeretten efter ændringen. Det er omkring dobbelt så mange som i dag.
"Når vi forkorter dagpengeperioden, sker det med en indfasningsperiode, der er lang nok til, at de ledige kan indstille sig på de ændrede regler. De, der var ledige, da loven trådte i kraft i juli 2010, vil have to år til at tilpasse sig de nye regler. Mine forventninger vil være, at langt de fleste vil have fundet arbejde, når ophøret af dagpengeperioden nærmer sig," skriver ministeren i en mail til Børn&Unge.
Regeringen regner til gengæld med, at den kortere dagpengeperiode vil sende flere i arbejde.
"Beskæftigelseseffekterne opstår, fordi de ledige bliver mere mobile og fleksible og generelt mere aktive med at søge arbejde - især dem, der nærmer sig udløbet af dagpengeperioden. Vi forventer, at afkortningen vil betyde 13.000 fuldtidspersoner i arbejde," lyder ministerens forklaring.

Ultraliberalistisk tankegang. SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen mener, at regeringens politik på beskæftigelsesområdet er udtryk for en ultraliberalistisk tankegang, som skal svække de lediges vilkår og stække fagbevægelsen.
"Argumenterne taler for sig selv: Bliver de arbejdsløse stresset tilstrækkeligt og presset så hårdt på økonomien, at de risikerer at må gå fra hus og hjem, så håber Inger Støjberg, at de er de parat til at tage et hvilket som helst groft underbetalt job og rejse urimelig langt frem og tilbage hver dag," siger han.
Eigil Andersen betegner regeringens påstand om, at den kortere dagpengeperiode i sig selv skaber 13.000 nye job, som 'det rene sludder'
"Der bliver ikke ansat én eneste pædagog mere i børnehaverne af den grund, og snedkermesteren og murermesteren har heller ikke brug for flere folk, blot fordi man forringer vilkårene for de ledige," siger han.
Skifter regeringsmagten side efter det kommende valg, er Socialdemokraterne og SF enige om, at hele besparelsen fra dagpengereformen skal føres tilbage til området. Om det betyder, at lovgivningen bliver rullet tilbage til det, den var før reformen, vil de to partier lade afhænge af trepartsforhandlinger med arbejdsgiverne og fagbevægelsen.
"SF's udgangspunkt er, at dagpengeperioden på fire år genindføres, og at kravet til genoptjening af dagpengeretten bliver som tidligere. Men vi vil især lytte til fagbevægelsen på de punkter. Måske foretrækker fagbevægelsen at bruge nogle af pengene på en højere dagpengesats mod til gengæld at få en dagpengeperiode, der er lidt kortere end fire år, men væsentlig længere end de borgerliges to. Det afgørende er at sikre større sikkerhed og tryghed for de ledige," siger Eigil Andersen.

De vigtigste elementer i dagpenge­reformen
• Halvering af dagpengeperioden fra fire til to år (inden for en treårs periode). Gælder alle medlemmer af en a-kasse, som er blevet ledige efter 1. juli 2010. Medlemmer, der allerede var ledige på det tidspunkt, kan derefter maksimalt få udbetalt to års ydelser inden for en periode på seks år Arbejdskravet ved genoptjening af dagpengeret er fordoblet fra tid­ligere 962 timer til 1924 timer.
• Perioden til beregning af dagpengesats er sat op fra tidligere 3 måneder til 12 måneder.
• Dertil kommer en række ændringer vedrørende feriedagpenge til ny­uddannede og ændringer omkring efteruddannelse m.m