Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 16
Redningskrans til selvejende
Selvejende institutioner, der trues af lukning, får mulighed for
at omdanne sig til "privat-institutioner." På den måde kan
de fortsætte med fuldt driftstilskud fra kommunen, fremgår det af lovforslag fra socialminister Henriette Kjær (K)
Af: Morten Bonde Pedersen
Mange steder føler ledere og personale i de selvejende institutioner sig truet, fordi kommunerne står over for at skulle lukke institutioner. Børnetallet falder, og de selvejende institutioner frygter at stå forrest, når kommunerne skal føre nedskæringskniven.
Siden 1. november 2002 er godt 100 selvejende institutioner enten lukkede eller i fare for at lukke på grund af kommunale beslutninger som eksempelvis vedtagne ændringer i strukturen, vurderer de selvejendes organisation, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO).
Men nu kaster socialminister Henriette Kjær (K) en redningskrans ud. Med et lovforslag, som blev fremsat før påske, åbner hun mulighed for, at de selvejende kan søge ly under en ny kategori, som ministeriet betegner som "privatinstitutioner".
Vælger de selvejende den mulighed, har de ret til at fortsætte med fuldt driftstilskud og et bygningstilskud fra kommunen, så længe institutionerne lever op til serviceloven og andre love inden for området.
Netop hensynet til de selvejende var noget af det, Henriette Kjær fremhævede, da hun fremsatte forslaget 31. marts.
"Selvejende daginstitutioner har i den seneste tid følt sig udsat for et pres på grund af det faldende børnetal og kommunernes kapacitetstilspasning. Det er i den relation hensigten at sikre et friere valg for forældre og et bredt udvalg af forskellige daginstitutioner," sagde hun.

Redningskrans bliver grebet. I DLO er sekretariatschef Morten Kyst overvejende positiv over for udspillet, som Socialministeriet venter at få vedtaget i løbet af efteråret.
"Jeg er sikker på, at selvejende institutioner mange steder vil benytte sig af muligheden for at blive omdannet til privatinstitution," siger han.
Morten Kyst tilføjer, at de selvende daginstitutioner gennem en årrække har oplevet dels, at mange kommuner ikke ønsker at opretholde samarbejdet, og dels at kommuner "sovser" samarbejdet ind i kommunale retningslinjer og administrative forordninger.
"På den måde kommer de selvejende daginstitutioner mere og mere til at fungere som kommunale institutioner, og vi får således meget svært ved at profilere institutionerne som nogen, der kan gøre en forskel," tilføjer han.

Sværere for kommunerne. Hvis de selvejende i stedet vælger at omdanne sig til privatinstitutioner, skal kommunerne godkende dem, før de før lov at passe børn. Godkendelsen skal gives til institutioner, der lever op til kravene i serviceloven og andre love inden for området og til kriterier, som kommunen på forhånd skal offentliggøre.
Hos Kommunernes Landsforening frygter chefkonsulent Jan Dehn, at ordningen med privatinstitutioner vil gøre det vanskeligere for kommunerne at regulere antallet af institutionspladser, fordi kommunerne ikke kan opsige en aftale med en privatinstitution, der er godkendt.
"Det vil betyde, at kommunerne ikke længere kan regulere hele pasningssektoren. I dag kan kommunerne opsige driftsaftaler med puljeinstitutioner og selvejende institutioner. Samme mulighed vil der ikke være med den nye type private institutioner. Derfor kan de selvejende bare hoppe over på den private ordning, hvis de føler sig truet af lukning," siger han.
Jan Dehn forudser, at institutionsområdet på den måde kommer til at ligne skoleområdet.
"I dag er det næsten sådan, at hver gang kommunen lukker en skole, så opretter en gruppe forældre i området en friskole. Sådan kan det også let gå hen at blive inden for institutionsområdet," siger han.