Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 08
TEMA: DET PÆDAGOGISKE GRÆNSELAND. Eksperten
"Ensomme pædagoger må kæmpe for faglig identitet"
Den faglige identitet bliver i høj grad skabt ved at spejle sig i kollegerne. Som eneste pædagog på arbejdspladsen kan det derfor være svært at holde fast i fagligheden. Omvendt kan den faglige identitet også forstærkes, vurderer ekspert.
Af: Mikkel Kamp
En pædagog i en børnehave er omgivet af andre pædagoger. Derfor opfatter hun eller han sig i høj grad som pædagog. Skifter man til noget helt andet, kan den faglige identitet være mere kompleks.
»Jeg ser mig selv som en blanding mellem en pædagog, en træner og en konsulent,« siger den pædagoguddannede Jette Oskarson, der blandt andet underviser i zumba og powerhoop i sit eget firma.
Ulla Jacobsen, der for 11 år siden skiftede et job i en børnehave ud med et job som eneste pædagog blandt andre faggrupper på et aktivitetscenter, ser også sig selv som pædagog.
»Men jeg er ikke den samme pædagog, som da jeg begyndte her for 11 år siden. Jeg har efteruddannet mig og udviklet mig personligt. Samtidig med at jeg har en stærk faglig identitet som pædagog, er jeg meget åben over for andre faggrupper,« siger Ulla Jacobsen, der indimellem godt kan savne pædagoger at spejle sig i.
Kolleger er også afgørende for vores faglige identitet, forklarer forsker Merete Monrad fra Aalborg Universitet.
»Identitet er relationel. Derfor kan det være svært, når man ikke er omgivet af andre, der bekræfter éns faglige identitet. Omvendt kan man blive endnu mere opmærksom på, hvem man selv er rent fagligt, fordi de andre er ander­ledes. Problemerne opstår, hvis man over tid ikke har mulighed for at handle i overensstemmelse med sin faglige identitet. Nogle taler endda om, at det kan være en krænkelse, hvis vi ikke får lov til at leve vores faglighed ud,« siger Merete Monrad, der er i gang med en ph.d.-afhandling om, hvordan omsorgs­arbejdere håndterer følelser i arbejdet. Hun er blandt andet i gang med at undersøge, hvordan det påvirker pædagoger, hvis de oplever, at de ikke kan udføre arbejdet på en måde, der svarer til deres faglige identitet.
Hun kalder identiteten for det holdepunkt, vi navigerer ud fra.
»Det handler om, hvem vi selv er, hvem andre er, og hvordan vi forholder os til hin­anden. Det giver sikkerhed i, hvordan vi agerer i forhold til hinanden,« siger hun.
Alle har flere identiteter, og i hver enkelt person er der et hierarki mellem identiteterne.
»Man kan være pædagog og have en faglig identitet, men andre identiteter kan være vigtigere. Har man det sådan, behøver det ikke at være så slemt, hvis man ikke har mulighed for at leve op til sin faglige identitet i arbejdslivet,« fortæller Merete Monrad.

Bygger på kontraster. I tværfagligt samarbejde er det vigtigt at have en følelse af personlig og faglig integritet.
»Man skal kunne stå inde for sit arbejde. Hvis der er en konflikt mellem det, man anser som væsentligt, og de opgaver man skal udføre, kan det give problemer med det psykiske arbejdsmiljø,« siger Merete Monrad.
Omvendt er en identitet ikke statisk.
»Man skal ikke for enhver pris holde fast i, hvad man lærte på seminariet. Når man skifter job fra for eksempel en børnehave til at arbejde med voksne, ser man sig selv i en ny sammenhæng. Man ser ikke sig selv som pædagog i forhold til børn og forældre, men i forhold til noget andet,« tilføjer hun.
I det hele taget bygger vores faglige identitet også på, hvem vi ikke er.
»Kontrasterne er vigtige. Det handler om, hvem vi ligner, og hvem vi er forskellige fra. Ofte bygger det på forestillinger, som viser sig ikke at holde helt stik, når vi samarbejder tværfagligt. En faggruppe, som vi troede var meget anderledes, kan vise sig at ligne os mere, end vi troede.«
Skal den faglige identitet helt skiftes ud med en anden, er der mindst to veje at gå, vurderer Merete Monrad.
»Hvis man skifter til et job, hvor man slet ikke bruger sin pædagogiske faglighed, kan man forholdsvis hurtigt få en ny identitet. Ellers er det en langsom proces. Hvis man i lang tid oplever, at forventningerne til én er anderledes, end man har været vant til, kan man med tiden ændre opfattelse af sig selv og sin faglighed. Sådanne forandringer foregår særligt, hvis der ikke samtidig er andre personer – for eksempel kolleger – der bekræfter ens faglige identitet,« siger den ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet.

Merete Monrad, cand.scient.soc, ph.d.-stipendiat på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet