Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 22
'Pædagoger skal finde deres egen måde at tænke læring på'
Spørgsmålet er ikke, om børn skal lege eller ej eller hvor meget.Men om, hvordan man bedst integrerer leg og læring i førskolepædagogikken, mener professor Ingrid Pramling Samuelsson.
Af: Vibeke Bye Jensen
For den svenske professor, Ingrid Pramling
Samuelsson, er leg en integreret del af førskolepædagogikken. Hun stiller ikke spørgsmål ved, om børn skal have lov til at lege selv, for det ville være at gøre vold mod børn, hvis man fratog dem den mulighed. Spørgsmålet er snarere, hvordan pædagogikken kan integrere leg og læring.
"Leg i førskolepædagogikken er noget andet end børns egen leg. Selve pædagogikken må have en form, hvor børns idéer og børns leg bliver en del af praksis. Det er to forskellige ting, at børns leg skal inspirere pædagogikken, og at man også giver plads til børns egne lege. Diskussionen om, hvorvidt børn skal lege selv i en time eller to timer, er egentlig irrelevant, for i en praksis, hvor børn får lov til at udtrykke deres egne tanker og idéer, kan de lege så længe, det skal være. Det er, når læring bliver formel og skoleagtig, at man begynder at snakke om, at der skal være plads til børns leg," siger hun.

Et parallelt parløb. Det er vigtigere at fokusere på, at legen i daginstitutionen er en pædagogisk leg, mener Ingrid Pramling Samuelsson.
"I børnehaven og vuggestuen leger man med andre, og det er pædagogernes opgave at inspirere og bidrage til, at børns leg udvikles, og at leg og læring bliver integreret," siger hun.
Det kan sagtens ske, selvom der er sat nationale læringsmål for det pædagogiske arbejde, mener Ingrid Pramling Samuelsson. For læringsmålene betyder ikke, at pædagogikken skal være undervisningsagtig.
"Hvis man ser de nationale planer som en skolificering, får man jo netop diskussionen om, hvor meget leg og hvor meget 'læring' der skal være. Men hvis leg og læring kører parallelt, behøver man ikke at tænke på, hvor meget de fylder hver især, for så er begge dele en integreret del af praksis," siger hun.

Styrer for meget. Den integrerede leg og læring skal handle om børns perspektiv, give mening for dem, skabe dialog og være varieret, mener Ingrid Pramling Samuelsson. Som pædagog må man derfor tænke over, hvad man lægger i både legebegrebet og i læringsbegrebet.
"Dansk praksis er meget styret af pædagogerne. Det er mit indtryk, at mange ikke lader børnenes idéer komme til udtryk og få indflydelse på den pædagogiske praksis. Vi trænger til, at pædagoger finder deres egen måde at tænke læring på. Der skal mere vægt på læreprocessen, og hvad der giver mening for børn, end at de skal lære det, vi synes, de skal lære," siger hun.
Ifølge Ingrid Pramling Samuelsson skal der fokus på, at førskolens indhold skal udvikles og ikke så meget på, hvad børn skal lære for at klare sig i skolen. Diskussionen om leg og læring findes også i Sverige, men her har pædagogerne nok accepteret, at der er en mulighed for at integrere leg og læring, så det bliver på daginstitutionernes og børnenes præmisser.
"Børnehavebørn skal ikke lære matematik, som det gøres i skolen. Pædagoger skal finde ud af, hvad børn har brug for at forstå, inden de skal lære den rigtige matematik. Det vigtige er, at børn bliver interesseret i at undersøge tingene. De skal ikke bare lære at komme med de rigtige svar," siger hun.

Ingrid Pramling
Samuelsson er professor i pædagogik ved Göteborg Universitet i Sverige. Forsker i børns læring og har netop udgivet bogen 'Lærerig leg - børns læring gennem samspil' sammen med kollegaen Eva Johansson