Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 07 Børn&Unge som e-paper
Der er sket en masse på fire år
Måske tænker du: Hvad har medlemmerne af Folketinget og regeringen foretaget sig de seneste fire år, som er relevant for mig og mit arbejde? Faktisk ikke så lidt. Det kan du læse om her.
Af: Steffen Hagemann
Hvem er børnenes minister?
Igen blev børnene kastebold i spillet om ministerposter. Under Helle Thorning Schmidts regering blev børnene samlet i et børne- og undervisningsministerium, for derefter at blive delt op i et børne- og socialministerium og et undervisningsministerium for skolebørnene. Den øvelse gentog Lars Løkke Rasmussen ved først at udnævne Ellen Trane Nørby (V) til børne- og undervisningsminister for siden at dele det op med Mai Mercado (K) som børne- og socialminister og Merete Riisager (LA) som undervisningsminister.

November 2016, da Konservative og Liberal Alliance kom med i regeringen.

Stærke dagtilbud
’Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i fællesskabet’ hedder aftalen, der blandt andet tilfører 84 millioner kroner årligt fra 2019 til institutioner med mange udsatte børn. I første omgang levede 543 daginstitutioner op til kriterierne om, at mindst 25 procent af børnene har en økonomisk eller socialpædagogisk friplads, men kun 100 institutioner fik del i puljen.

Vedtaget 2017

Antimobbelov
Grundskoler og ungdomsuddannelser skal have en antimobbestrategi – også for digital mobning. Elever og mindreåriges forældre kan klage, hvis der ikke er en antimobbestrategi, eller den er utilstrækkelig.

Vedtaget 2017

Lær dansk i børnehaven
Alle treårige, tosprogede børn med sproglige ­vanskeligheder, der er udenfor dagtilbud, skal have et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.

Vedtaget i 2017

En styrket pædagogisk læreplan
Folketinget vedtog en ny dagtilbudslov med en styrket pædagogisk læreplan, et større fokus på pædagogiske læringsmiljøer og en styrket evalueringskultur. Legen har fået en mere central plads i lovteksten.

Den styrkede pædagogiske læreplan trådte i kraft 1. juli 2018.

1 milliard til 1.000 dage
Sårbare og udsatte børn skal have en bedre start på livet. Derfor satte regeringen 1 milliard kroner af til det såkaldte ’1.000-dages program’. 760 millioner kroner skal gå til flere pædagoger i dagtilbud med en høj koncentration af 0-2-årige børn fra sårbare familier. Pengene skal gå til de 443 institutioner, som levede op til kravene om støtte i aftalen ’Stærke dagtilbud’, men som ikke fik penge i første omgang.

Vedtaget 2018

Børn er en del af en ghettoplan
Kampen mod sociale ghettoer involverer også dagtilbud. Der må nu maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i en daginstitution eller i en enhed i daginstitutionen på et kalenderår.

Vedtaget 2018

Etårige får obligatorisk tilbud
Som led i kampen mod ghettoer skal etårige børn fra udsatte boligområder have et såkaldt obligatorisk læringstilbud, hvis de ikke går i dagtilbud. Hvis forældrene ikke indskriver barnet i læringstilbuddet, kan de blive straffet økonomisk.

Vedtaget 2018

Der mangler 1-1,5 milliarder
Mens kommunerne stort set har haft de samme penge til velfærd hvert år fra 2015-2019, har befolkningen ændret sig. Flere børn og flere ældre betyder, at kommunerne hvert år har fået flere opgaver, der ifølge Finansministeriet svarer til udgifter på 1-1,5 milliarder kroner årligt - hvis målet ellers er at fastholde en uændret service.

Finansministeriets svar til Folketingets Finansudvalg, 2018

De små får en kortere skoledag
Partierne bag skolereformen blev enige om en justering, der skærer 2,25 timer af skoleugen for de mindste elever. På mellemtrinnet og i udskolingen får skolerne mulighed for at konvertere op til to timers understøttende undervisning til andre aktiviteter. Der skal gøre op med den udbredte brug af paragraf 16b til at gøre skoledagen kortere.

Forlig januar 2019