Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 13
Dokumentér dine påstande minister
En tredje og mere alvorlig årsag er, at regeringen med ministeren i spidsen faktisk mener, at den eneste vej til forbedringer går gennem straf og nedladen tale.
Af: Allan Baumann
I sidste uge præsenterede socialminister Benedikte Kiær (K) os for en ny pædagogik, da hun lancerede begrebet 'hippiepædagogik'. Begrebet skulle efter ministerens opfattelse beskrive den generelle pædagogik, der hver dag praktiseres i landets daginstitutioner. Og betegnelsen er ikke positivt ment, da ministeren har den opfattelse, at pædagogerne er mere optaget af at være væk fra børnene end at være sammen med børnene.
Det er beskæmmende, at pædagogernes egen minister fremfører sådanne udokumenterede og usaglige påstande. Desværre er det også et kendt retorisk trick: I i stedet for at forholde sig til substansen flyttes fokus over på modstanderen - og med sine udtalelser i sidste uge leverede socialministeren et karaktermord på en hel pædagogprofession.
Skal man spekulere over, hvorfor ministeren netop nu igangsætter sådan en dæmoniseringskampagne, så springer tre årsager umiddelbart i øjnene. Den første er ønsket om at få flyttet fokus væk fra rammer og betingelser, så det kommer til at handle om den enkelte pædagogs utilstrækkelighed. Vi er fanget i den klassiske flytte aben-øvelse: Kommunerne har ansvaret, staten har pengene, men pædagogerne gøres til problemet.
Den anden årsag er, at ministerens parti - De Konservative - er på desperat udkik efter valgkamptemaer, som kan rette op på de miserable meningsmålinger. Det er forventeligt, når valget rykker nærmere, men synd for landets børn og pædagoger. De har fortjent bedre.
En tredje og mere alvorlig årsag er, at regeringen med ministeren i spidsen faktisk mener, at den eneste vej til forbedringer går gennem straf og nedladen tale. Vi har set det samme praktiseret over for andre grupper i samfundet - ikke mindst vores professionskolleger lærerne, sygeplejerskerne og socialrådgiverne, som tidligere har været udsat for samme behandling.
Men i stedet for at dæmonisere en hel profession, så skulle ministeren hellere svare på:
• Hvis forholdene i daginstitutionerne er, som ministeren beskriver, hvorfor har hun så ikke kontaktet os, så vi i fællesskab kunne debattere problemerne og finde løsninger? Vi har ikke hørt en lyd.
• Hvorfor melder ministeren ud netop nu? Hun har nedsat en task force, som skal være færdig ultimo september. Undervisningsministeren har netop igangsat en evaluering af pædagoguddannelsen, som skal være færdig med udgangen af 2011. Hvorfor vil og hvordan kan ministeren konkludere allerede nu?
• Hvad er problemerne? Ministeren har forsømt at dokumentere de problemer, hun øjensynligt ønsker at løse. Vi kender dem ikke
• Hvor er dokumentationen for, at leg er nærmest skadelig for børn. Vores viden siger os nærmest det modsatte: At legen er børns måde at lære på, deres måde at erkende verden på.
• Hvorfor forholder ministeren sig ikke til den viden og de betingelser, som pædagogerne har til rådighed? Vi har i årevis dokumenteret behovet for flere pædagoger, flere efter- og videreuddannelsesmuligheder og bedre fysiske rammer.