Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 13
Dynamisk trio bryder igennem
OK-matematik for viderekomne: Hvad er det, der har virkning for to, som det tager to mand og én kvinde 15 år at frembringe? Se facit herunder.
Af: Ivan Enoksen
Det var så det. Op af mappen trækkes en flaske champagne af god årgang og fra før verden gik af lave. Rød, sød og sovjetisk. Medbragte glas kommer på bordet. Proppen går. Knald Kommunaldirektør Hanne Lyhne er forbløffet og i tiltagende grad bekymret. Hva' fanden er det, hun har skrevet under på, der i den grad skal fejres?
Kommunekontoret i Them, en landsby i det midtjyske søhøjland ved Silkeborg og otte kilometer fra Himmelbjerget, udgør rammen. Til stede er, ud over kommunaldirektøren, sagsbehandler Jens Busk fra BUPL samt Ove Hjorth og Jette Falster, henholdsvis leder og kulturmedarbejder i Toftebjerg Medborgerhus. Og, bortset fra en køkkenmedhjælper på halv tid, i øvrigt også husets to eneste fastansatte.
Jens, Ove og Jette har noget sammen, og det har de haft længe. Hanne Lyhne, ung og nyansat kommunaldirektør, er ikke indviet, men kan vanskeligt undgå at fornemme, at hun med sin underskrift har bidraget til noget, de tre synes er stort. Meget stort.
Det store, der er sket, er, at to mænd og én kvindes arbejde - on and off - gennem 15 år er fuldbyrdet. Them Kommune har indgået overenskomst med BUPL for de to medarbejdere i Toftebjerg Medborgerhus.
Det har Them Kommune indtil denne første torsdag i december år 2002 ellers konsekvent afvist. En overenskomst kan de ansatte for så vidt godt få, men ikke én med BUPL. De insisterer imidlertid på, at netop sådan én skal det være, og så bliver der ingen bukser ud af det skind. Ikke før denne torsdag i december.

Mentalhygiejne. På indholdssiden er overenskomsten ikke specielt opsigtsvækkende. Ove Hjort, skolelærer af uddannelse, placeres på løntrin 40 og Jette Falster, faguddannet dekoratør, på løntrin 24. Det indebærer for begge en lønfremgang, men den er beskeden. Slet ikke én, der slår dørene op til en prangende flamboyant livsførelse. Det er nu heller ikke den slags forventninger, der gennem 15 lange år har næret de tos ønske om få en overenskomst og defineret deres tilhørsforhold til BUPL.
Jette Falster, der uden direkte at være omfattet af den har fået sine løn- og ansættelsesforhold reguleret af den fælles SID-FOA-overenskomst for teknisk servicepersonel, lægger meget mere vægt på den mentalhygiejniske side af sagen.
»Vi er ikke pedeller, men fagligt duelige medarbejdere inden for et kulturelt og socialpædagogisk arbejdsfelt. Det er det, overenskomsten signalerer, og det signal er jeg glad for.«
Glad er også Ove Hjort.
»Allerede under ansættelsessamtalen for snart 15 år siden advarede jeg om, at man var i gang med at antage en stædig rad. Alligevel blev jeg ansat, og jeg satte mig to mål. Det ene var, at vi skulle have en overenskomst, og at det skulle være en BUPL-overenskomst, fordi det er i BUPL, vores faglighed findes genspejlet. Det andet var, at vi skulle op på at være tre ansatte. Det første mål er nået, og det andet bliver det.«
Sådan.

Hjælp til selvhjælp. Undervejs er der mellem medlemmerne af den dynamiske trio opstået et særlig forhold. De kan kort sagt godt lide hinanden.
»Vi har været gode til at holde modet oppe hos hinanden, når det så sortest ud,« fortæller Jette Falster.
Det har der været god brug for.
»Det har gennem alle årene været en fast kutyme, at vi efter hvert nyvalg talte sammen om udsigterne. Kunne det tænkes, at den nye kommunalbestyrelse ville være mere fremkommelig end den gamle? Det blev såmænd også efterprøvet, men det var åbenbart gået hen og blevet et politisk princip, at man ikke ville tegne overenskomst med BUPL. Hvorfor ved jeg ikke. Da jeg efter det seneste kommunalvalg i en avis så, at Them Kommune havde fået en SF-borgmester, tænkte jeg, at tiden måtte være inde til at gøre endnu et forsøg. Vi aftalte i fællesskab strategien. Overenskomsten skulle ikke koste kommunen en bondegård, det vigtigste var, at den kom i hus,« fortæller Jens Busk.
Og det kom den. Stædigheden - kombineret med et vedholdende lobbyarbejde - blev belønnet.
»Man skal selv hjælpe til lokalt. Når lejlighed byder sig, skal der prikkes til de ansvarlige. Og stilles spørgsmål. For eksempel har jeg mange gange nede i Brugsen højlydt undret mig over, hvorfor vi to medarbejdere i medborgerhuset - som de eneste i kommunens tjeneste - ikke kunne få en overenskomst,« føjer Ove Hjorth til.
"Selv hjælpe til lokalt". Hørte I det derude?

Respekt for andre. Jens Busk, i 1972 ansat som den første funktionær i Landsforeningen Danske Klubfolk og siden 1991 medarbejder i BUPL's forbundsapparat med fast base i Århus, føler anledning til at dele æren for det heldigt gennemførte overenskomst- raid med andre.
»Tak til SiD, som kunne have krævet en overenskomst og sikkert også have fået én. Det undlod man. Og tak til HK i Silkeborg, som på et tidspunkt af Them Kommune simpelthen fik tilbudt overenskomsten på et sølvfad, men som afstod, da vi først fik talt sammen. Det er at vise respekt for andres ønsker, og ønsket var i dette tilfælde, at det skulle være en BUPL-overenskomst.«
Ligesom Ove Hjorth og Jette Falster nærer veneration for fællesskabet i BUPL, nærer Jens Busk veneration for den slags indretninger, som går under betegnelserne medborgerhuse, kulturhuse og aktivitetscentre.
»Det er gerne sjove folk, der arbejder i dem, og så er det i øvrigt et gammelt LDK-område. Vi indgik den første overenskomst på området i 1987. Den gjaldt kommunale huse, men ikke selvejende, og så var aftalen med Kommunernes Landsforening i øvrigt den, at kun huse, som udtrykkeligt gav tilsagn, var omfattet. Det gør det noget brydsomt at få overenskomstdækket området, men glæden er til gengæld stor, når der kan føres et nyt navn til,« siger Jens Busk.
LDK bragte i 1991 hus-overenskomst med sig ind i ægteskabet med BUPL, og den har i dag form af et protokollat til den store pædagog-overenskomst. 13 huse er omfattet af den.

Burnin Red Ivanhoe - nu med spisning
Ove Hjorth, leder af Toftebjerg Medborgerhus, slår en skraldlatter op.
Børn&Unges udsendte har bemærket, at Burnin Red Ivanhoe - det genopstandne superband tilbage fra de tidlige 70'ere - er på husets spilleplan, og at billetten koster 90 kroner, dog 130 kroner med spisning.
Burnin Red Ivanhoe - nu med spisning. Nej, hvor det rykker.
»Ja, i gamle dage havde det nok handlet om tjald (andet navn for cannabis, red.). Men tag ikke fejl. Publikum, der varmer op til koncerten med noget god mad og et par glas vin, er et godt publikum. Lydhørt, medlevende, simpelthen opsatte på at få en god aften. Derfor er det vel også, at musikerne er så glade for at spille her,« mener Ove Hjorth, selv en habil fritidsguitarist og sanger.
Medborgerhuse er ligeså forskellige, som de er mange. De har deres hver specialiteter. Et af Toftebjergs er et righoldigt udbud af kvalitetsmusik, som trækker folk til fra nær og helt hen til Århus.
Et særkende ved stedet er det derimod ikke, at det driver en cafe. Det gør de fleste medborgerhuse.
Men det er tvivlsomt, om deres køkkener er så ambitiøst, som det er her.
Dagens menu: Boergederulle (aner ikke, hvad det er, red.) med svampesauce, persilleselleri, ovnbagte kartofler og groft brød. Pris: 45 kroner, inklusive høflig selvbetjening.
Nu handler det ikke alt sammen om fed rock og gastronomi i Toftebjerg Medborgerhus.
Dagsprogrammet den første fredag i marts, da Børn&Unge er på besøg, ser ud sådan her:
09.30: Dagplejen. Tre grupper af dagplejere i følge med børn mødes fast
10.00: Legestue for børn og hjemmegående husmødre. Jo, de findes endnu.
10.00: Mødregruppe. Vordende og de facto mødre mødes.
14.00: Violinspil
17.00: Saxofonspil
17.00: Yoga
18.30: Local Vocals. Lokalt kor underholder.
19.00: Fuglemøde. Voliere-interesserede dyrker deres passion - og spiser oste- og rullepølsemadder til.
Hvad kan der mere fortælles?
Jo, at Thems hold i tæppe-curling, førende i Danmark, har hjemmebane i Toftebjerg Medborgerhus.
At huset årligt har 35.000 besøg af et overvejende voksent publikum. Samt at der er to fastansatte medarbejdere og en del frivillige medhjælpere til at få det hele til at løbe rundt. Og fra tid til anden nogle knapt så frivillige. Det er blandt andet folk, der soner en lovovertrædelse gennem samfundstjeneste.
Der findes ingen uddannelse som hus- eller kulturmedarbejder, men der er en på vej. Læs om den, og hvad der i øvrigt rør sig, på http://www.hid.dk, hjemmeside for organisationen Huse i Danmark.