Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING. Forældres viden undersøges
Amerikansk Nobelpristager og dansk forsker afdækker i nyt forskningsprojekt i Danmark betydningen af samspillet mellem forældre og dagtilbud, og hvordan pædagogernes stimulering af børnene følges op i hjemmet.
Af: Helle Bjerre Christensen
I Danmark spiller pædagoger en vigtig rolle i at styrke børns udvikling.
Men hvordan påvirker de universelle tiltag og tilbud, som det offentlige tilbyder, børns udvikling af færdigheder og i sidste ende deres sociale mobilitet? Og hvilken betydning har samspillet mellem hjem og daginstitution?
Svarene på disse centrale spørgsmål har seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, den amerikanske økonom James Heckman samt forskere fra Københavns og Aarhus Universitet sat sig for at finde i et nyt omfattende forskningsprojekt, der involverer forældre til 8.000 børn i danske dagtilbud.
»De fleste børn i Danmark får understøttet deres udvikling fra to primære kilder: Deres forældre og deres dagtilbud. Men der er meget lidt viden om, hvad forældre egentlig ved om deres børns hverdag i dagtilbud og deres syn på og tanker om dette,« siger Rasmus Landersø.
»Derudover ved vi i det hele taget ikke særlig meget om, hvordan offentlige tiltag påvirker og spiller sammen med den primære kilde til børns udvikling: deres forældre.«

Dynamisk påvirkning. I projektet ’Start på livet’ har forskerne via et spørgeskema spurgt forældre til børn i daginstitutioner over hele landet om, hvor meget de ved om deres barns hverdag i dagtilbud.
Vil forældrene gerne vide mere om, hvad deres barn foretager sig henne i vuggestuen eller børnehaven? Påvirker denne viden – eller mangel på viden – hvilke aktiviteter de har med deres børn? Og hvad har de selv fokus på i deres barns udvikling og læring? lyder nogle af spørgsmålene.
»Ultimativt håber vi at opnå en dybere viden om, hvordan forældrenes og dagtilbuddenes understøttelse af børns udvikling og læring påvirkes af hinanden, og hvordan de samlede effekter af øget kvalitet af vuggestue og børnehave påvirker børns færdigheder,« siger Rasmus Landersø og kommer med et eksempel:
»Et dagtilbud med stor fokus på sproglig udvikling og stimulans vil måske få nogle forældre til at fokusere mere på andre aspekter, når de har hentet børnene, mens det kan få andre forældre til at blive mere opmærksomme på selv at understøtte barnets sproglige udvikling derhjemme. I sådan et tilfælde vil dagtilbuddets indsats ikke bare ’lægges til’ forældrenes, men ’dynamisk’ påvirke, hvad forældrene gør. Enten i positiv eller negativ retning.«
Og dermed får samspillet ifølge forskerne også relevans for den sociale mobilitet og for, hvordan samfundet kan påvirke den.

Lige muligheder? I projektet, der ventes færdigt i 2020, har forskerne indsamlet data om familiernes hverdag, vaner og aktiviteter i hjemmet. De trækker også på evalueringer af sprogindsatser i institutionerne.
»For det første giver det os et indblik i det enkelte barns styrker og svagheder. Og for det andet giver det os mulighed for at sammenholde to grupper, der er ens, men hvor den ene gruppe har modtaget en større sprogindsats end den anden i dagtilbuddet,« forklarer Rasmus Landersø.
Svarene er ifølge de to forskere centrale i forhold til at forstå, hvilke muligheder samfundet har for at fremme social mobilitet og lige muligheder gennem dagtilbud.
»Samtidig vil det bidrage med vigtig viden omkring forældres reaktioner på og viden om deres børns hverdag, og hvordan dette samspil kan hjælpe til at forbedre børnenes trivsel og udvikling,« siger Rasmus Landersø.
Hvordan kan et udbytterigt samspil mellem daginstitution og forældre se ud?
»Det vigtigste er en god og regelmæssig kommunikation mellem daginstitution og forældre om, hvordan barnet trives og udvikler sig. Derudover kan personalet dele deres viden om børn og børns udvikling generelt.«
Forskerne erkender, at pædagoger risikerer at blive beskyldt for at blande sig. Om det siger James Heckman:
»Familien er en meget hellig institution. Og forældre ønsker ikke at få fortalt, hvordan de skal opdrage deres børn, og hvordan de skal gøre dit og dat. Folk kan ikke lide, at der kommer nogen og fortæller dem, hvordan de skal opdrage deres børn. For børnene er jo i sidste ende udtryk for forældrenes egne mål og håb. Men som pædagog kan du tilbyde information, støtte og involvere forældrene.«

Det skal forældrene forholde sig til
I undersøgelsen ‘Start på livet’ forholder forældrene sig til i alt 45 spørgsmål og udsagn. Nogle handler om deres viden om og behov for at vide mere om deres barns hverdag. Andre om deres tilfredshed med og understøttelse af aktiviteterne i daginstitutionen.
Her er et udpluk af spørgsmål og udsagn:

● Hvor mange gange om ugen informerer personalet dig om, hvad dit barn har lavet
i løbet af dagen?
● Hvor tilfreds er du med den sproglige understøttelse, dit barn får i dagtilbuddet?
● Hvor enig/uenig er du i disse udsagn:
'Jeg ville gerne vide mere om, hvor ofte der bliver læst med mit barn i ­børnehaven,
hvis jeg fik muligheden’.
'Jeg nyder at læse for mit barn.'
'Jeg er ofte for travl eller for træt til at læse med mit barn.'
'En af grundene til, at jeg hjælper mit barn med at forbedre sin evne til at fokusere, koncentrere sig og fuldføre en opgave, er, at der ikke er nok fokus på det i børnehaven’.

Projektet er udført i et samarbejde mellem forskere fra Trygfondens Børneforskningscenter, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Københavns Universitet og University of Chicago.

Kilde: Seniorforsker Rasmus Landersø, ’Start på livet’.

Sådan kan du støtte udsatte familier
Som pædagog kan du bruge din erfaring, faglighed og viden om børns udvikling til at vejlede forældrene om, hvordan de bedst stimulerer deres barn i dagligdagen derhjemme. Her er fire håndgribelige råd til forældrene:

Samtale: Tal med børnene, stil åbne spørgsmål til dem, og lad dem (øve sig i at) formulere deres svar.

Læsning: Inddrag børnene i læsningen, lad dem være med til at fortælle historien, og relater historien til børnenes egne oplevelser
og hverdag.

Tid: Tag jer tid til omsorg og nærvær, tid til at hjælpe børnene med at lære at gøre ting færdige, tid til at sætte rammer for børnene og til at være konsistente over for dem.

Nysgerrighed: Børn er ekstremt nysgerrige og videbegærlige: Hvorfor dit og hvorfor dat? Honorér nysgerrigheden med faktiske svar, hvad end det synes som ‘ligegyldige’ eller komplicerede spørgsmål. Og gør børn mere nysgerrige på verden omkring dem fremfor mindre.

Kilde: Seniorforsker Rasmus Landersø, Rockwool Fondens Forskningsenhed.