Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PENGE OG PÆDAGOGIK. Den lange rejse. Sådan får koncepterne fodfæste i Danmark
Personlige relationer og omtale de rigtige steder er afgørende faktorer for, om evidensbaserede koncepter vinder frem i Danmark. Skal der støtte til fra ministeriet, kræver det dokumentation og politisk medvind.
Af: Mikkel Kamp
Når nogle udenlandske koncepter vinder frem i Danmark, mens andre ikke gør, skyldes det, at de rammer en tendens i tiden, og at de rigtige mennesker hører om dem. Det vurderer de danske udbydere.
Et af de mest fremadstormende koncepter er De Utrolige År, der begyndte sit indtog i Danmark for omkring 10 år siden, da børne- og ungechefer fra en række midt- og vestjyske kommuner hørte om metoden på en konference.
De tog inspirationen med hjem, og i årene efter var blandt andre den danske psykolog Barbara Palmer, der er mentor i De Utrolige År, med til at indføre konceptet i kommunerne.
»På det tidspunkt var der begyndt at være en generel interesse for evidensbaserede programmer. Man begyndte at spørge sig selv: Ved vi, hvad vi laver, og kan vores indsats skabe langtidsholdbare forandringer hos målgruppen?« fortæller hun.

SFI blåstempler. I årene efter levede konceptet et forholdsvis stille liv, mens det blev udviklet i en dansk sammenhæng, men da SFI i en gennemgang af enkelte evidensbaserede programmer konkluderede, at De utrolige år har positiv effekt, steg den politiske interesse, og Socialstyrelsen blev i forbindelse med forhandlinger om Satspuljen pålagt at støtte programmet. Det har ført til, at flere end 40 kommuner i dag arbejder med programmet, oplyser Barbara Palmer.
Dermed er en vigtig indgang til succes på det danske marked for pædagogiske programmer at være synlig over for medarbejderne i Socialstyrelsen. De leverer blandt andet baggrundsviden til politikerne, som kan beslutte at støtte konkrete programmer.
Styrelsen får blandt andet sin viden ved at gennemgå forskning på feltet og gennemføre systematiske litteratursøgninger.

Nævner det alle steder. LP-Modellen ramte den samme trend som De Utrolige År, vurderer Kristine Vita Fooken Jensen. Hun er områdedirektør hos UC Nordjylland, som udbyder LP-modellen i Danmark.
»Den kom i første omgang til Danmark på baggrund af personlige relationer mellem udvikleren Thomas Nordahl og folk her på UC Nordjylland. Siden har modellen bredt sig, i takt med at den har givet positive resultater. Jeg tror, den store interesse blandt andet skyldes, at LP-modellen slog sig op på, at den baserede sig på data,« siger hun. Den nordjyske professionshøjskole udbyder også programmet ICDP, der blev skabt i begyndelsen af 1990’erne af den norske professor Karsten Hundeide. Når programmet i dag er vidt udbredt, skyldes det heller ikke
reklamekampagner, men at de rigtige hører om programmets positive resultater, forklarer selvstændig psykolog Anne Linder, der har været med til at indføre ICDP i Danmark. »Det foregår primært fra mund til mund. Har det været en succes i én kommune, hører de om det i nabokommunen. Samtidig taler jeg ofte på konferencer, og jeg nævner ICDP, hvor jeg kan komme til det, for jeg synes, det er rigtig godt. Udbredelsen foregår via netværk, og samtidig forsøger vi at være synlige,« forklarer hun.

Sådan vurderer Socialstyrelsen et pædagogisk program
Socialstyrelsen støtter kommuner i at implementere konceptet De Utrolige år. Støtten består af viden og i nogle tilfælde penge til uddannelse. Når styrelsen skal vurdere pædagogiske koncepter, lægger man vægt på 5 dimensioner.

Det er viden om:
● Målgruppen
● Indholdet
● Effekt
● Implementering – særligt i dansk sammenhæng
● Økonomi.

Kilde: Socialstyrelsen.