Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 07
Skolekonflikt: Forstå konflikten på 2 minutter
Hundredtusindvis af pædagoger, forældre, børn, unge, studerende og lærere er berørt af skolekonflikten. Men hvad slås lærerne og kommunerne egentlig om?
Af: Steffen Hagemann
Kommunernes Landsforening (KL) vil have afskaffet lærernes arbejdstidsaftale, som KL mener, er utidssvarende og står i vejen for mere undervisning.

Lærerne vil ikke være med til at afskaffe arbejdstidsaftalen, som de mener sikrer dem tid til forberedelse af og kvalitet i undervisningen.

KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, til Politiken:
»Enten har man arbejdstidsregler, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til. Eller også har man ikke, og så er det overladt til skolelederne. Det er altså meget svært at finde den gyldne middelvej.«

KL’s ønsker, at arbejdstidsreglerne sætter den ydre ramme om arbejdstiden, for eksempel ved at angive den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdstidsreglerne skal ikke regulere, hvad arbejdstiden anvendes til.

Danmarks Lærerforening ønsker at beholde den eksisterende arbejdstidsaftale og har uden held forsøgt sig med en række andre udspil under forhandlingerne.

Da den nuværende aftale blev indgået i 2008, fik den disse pæne ord med på vejen:
»Jeg synes, at den arbejdstidsaftale, der er indgået, er helt rigtig. Den skaber en fleksibilitet i dagligdagen og giver fleksibilitet for skolelederen. Den gør op med noget af alt det timetælleri, som har præget folkeskolen i for mange år. Jeg vil give den næsten et 12-tal på den nye skala.«
Det var såmænd KL's Michael Ziegler, der sagde disse ord.

Kronologi:
28. februar 2013
Overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening bryder sammen.
28. februar
KL varsler lockout over for Lærernes Centralorganisation, LC, fra 1. april 2013.
22. marts
KL’s chefforhandler Michael Ziegler og lærerformand Anders Bondo Christensen forhandler i forligsinstitutionen hos forligskvinden Mette Christensen. Forhandlingerne bryder endeligt sammen.
27. marts
BUPL og KL kan ikke blive enige om, hvad der er konfliktramt arbejde. Sagen havner i Arbejdsretten.
1. april
Lærernes overenskomst udløber. Da forligskvinden ikke har valgt at udsætte konflikten, træder lockouten i kraft.
2. april
Elever og lærere møder op til lukkede skoler.
4. april
Arbejdsretten vælger at udskyde stillingtagen i BUPL’s sag om konfliktramt arbejde.
2. maj
Folkeskolens skriftlige afgangsprøver starter eller udsættes, hvis konflikten ikke er løst.
3. juni
Folkeskolens mundtlige afgangsprøver starter eller udsættes, hvis konflikten ikke er løst.

16.800 BUPL-medlemmer, som arbejder i skolefritidsordninger, på fritidshjem og i klubber eller som pædagoger i folkeskolen, er berørt af konflikten.

65.000 lærere er ramt af lockouten. Det er cirka 50.000 kommunalt ansatte lærere og cirka 15.000 lærere ansat i staten.

780.000 elever er ramt af lockouten. Det er flere end 500.000 børn i folkeskolen og 280.000 elever på andre skoler.

Hvad er en lockout?
Lockout vil sige, at arbejdsgiveren udelukker de ansatte i en virksomhed eller inden for et overenskomstområde fra at arbejde. Det er modsvaret på arbejdstagernes strejker. Ordet stammer fra engelsk og betyder at låse ude. En lockout skal ligesom en strejke varsles fire uger, før den træder i kraft. Der er i princippet ingen grænse for, hvor længe den kan vare. Under en lockout eller en strejke ophører medarbejderens ansættelsesforhold midlertidigt, og de får derfor ingen løn. I stedet udbetaler fagforeningen som regel konfliktunderstøttelse.

Kommuner tjener på konflikter
På det private arbejdsmarked er strejke og lockout en konflikt mellem to parter, der begge har noget at miste. Som medarbejder får man ikke løn under en konflikt, men virksomheden tjener heller ingen penge og risikerer at gå fallit.
På det offentlige område er det en ulige kamp at strejke og lockoute. For medarbejderne får stadig ikke løn. Men arbejdsgiverne sparer penge. Kommunerne sparer knap 50 millioner kroner om dagen under lærerlockouten.

Pædagoger strejkede i 2008
Pædagogerne var i konflikt ved overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor de strejkede i for at få mere i løn. Pædagogstrejken var en del af en serie af strejker, der opstod i foråret 2008, efter at flere overenskomstforhandlinger brød sammen. I alt var cirka 75.000 offentligt ansatte udtaget til strejke.