Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
TEMA: En giftig cocktail af regler og angst. Pædofilifrygt rammer nu børnene
Frygt for pædofilisager og seksuelle ovegreb mellem børn får mange institutioner til at indføre forbud mod nøgenhed, puderum og seksuelt orienterede lege. Reglerne præsenterer børnene for et voksenperspektiv, de ikke er klar til, advarer eksperter.
Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen
Halvdelen (52 procent) af landets daginstitutioner har indført regler, forbud og begrænsninger mod nøgenhed, doktorlege og kys. Det sker for at forebygge seksuelle overgreb og mistanker om pædofil.
Det viser en ny undersøgelse, som Sex & Samfund har gennemført blandt 337 ledere og pædagoger i daginstitutioner.
De mange regler er udtryk for en generel problematisering af børns krop og nøgenhed, vurderer cand.mag. Else-Marie Buch Leander, der ved Aarhus Universitet forsker i udviklingen af synet på børns seksualitet.
»Pædofilifrygten er rykket ned i børnehøjde – både forældre og pædagoger kan opleve det som krænkende adfærd, når børn gør deres første uskyldige erfaringer med seksualitet. Det risikerer at indgyde børnene en skam­følelse og en oplevelse af, at deres følelser og lyster er forkerte,« siger hun.

Uvidende forældre. Else-Marie Buch Leanders forskning viser, at reglerne ofte opstår som en form for beskyttelsesværn mod pres og frygt for anklager om seksuelt misbrug. Institutionsledere er bange for at få en sag og går derfor med livrem og seler. I mange tilfælde opfordrer også kommunerne daginstitutioner til at indføre en politik på området. Nogle steder bliver reglerne til som resultat af pres fra bekymrede forældre.
»For mange forældre er det ganske enkelt overraskende, at børnene har en seksualitet. De ønsker ofte ikke, at børnene leger disse lege,« forklarer Else-Marie Buch Leander. 
Konkrete værktøjer til forældresamarbejdet om børns seksualitet står højt på pædagogernes ønskeliste, viser undersøgelsen fra Sex & Samfund.
»Vores undersøgelse peger på, at pædagoger har en faglig viden og lyst til at sætte emnet på dagsordenen, men de har svært ved at italesætte det overfor forældrene,« siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og projektleder hos Sex & Samfund, som vil bruge undersøgelsen til at arbejde for, at seksualitet bliver skrevet ind i pædagogiske læreplaner og prioriteret af kommunerne.
»Det er vigtigt, at regler formuleres positivt fremfor udelukkende at fokusere på forbud. Børn er nysgerrige og vil udforske deres krop, og det er vigtigt at sikre rum for, at børnene får lov til det, og at tale med børn om deres krop og seksualitet. Også i daginstitutioner, hvor børn er i rigtig mange timer,« siger Morten Emmerik Wøldike.

Positive politikker. I Københavns Kommune er man netop begyndt at arbejde med såkaldte ’må-godt’-politikker i institutionerne. I stedet for at lægge vægt på forbud, fokuserer politikken på, hvad børnene godt må. Målet er at øge bevidstheden om, at seksuelle lege er en del af børns udvikling, som man skal passe på ikke at lukke ned for. Det er en god idé, mener Anna Louise Stevnhøj, foredragsholder og forfatter til flere bøger om børn og seksualitet.
»Jeg kan jo godt forstå, at pædagogerne indfører strikse regler, fordi de meget ofte er pressede ovenfra fra deres forvaltning, som ikke vil have sager og komme på forsiden af Ekstra Bladet. Men det er vigtigt med en bevidst indsats for at vende reglerne, så de også giver positive muligheder og kan være med til at forsvare den pædagogiske faglighed, også på det her område. Vi skal kunne rumme, at børn i 3-6-årsalderen er nysgerrige på, hvordan hinandens kroppe ser ud. Det skal vi ikke bare pr. automatik lukke ned for,« siger hun.
Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet, er også fortaler for en mere åben og positiv tilgang.
»Jeg er virkelig nervøs for stive og klodsede restriktioner, som amputerer den pædagogiske faglighed og skaber en latent paranoid atmosfære i landets daginstitutioner,« siger han og opfordrer til at skabe positive rammer.
»Det handler først og fremmest om at skabe et rum, hvori det er trygt for de voksne at forholde sig til børns kroppe og seksuelle nysgerrighed. Det giver tryghed for børnene, og det er den bedste forudsætning for, at de bliver i stand til at lege, udvikle sig, nyde livet og passe godt på sig selv og hinanden.«

Forbudte lege. Journalist og forfatter Kristian Ditlev Jensen blev seksuelt misbrugt som barn af den pædofile voksenven ’Gustav’, som han som niårig tilfældigt mødte. I bogen ’Det bliver sagt’ har han beskrevet sine oplevelser i et forsøg på at give alle ofre for pædofili en stemme. Han kan godt forstå, at pædagoger kan føle sig nødsaget til at beskytte sig selv mod anklager.
»Men løsningen er ikke regler, men at blive mere opmærksom på afvigende unormal adfærd. Når det normale bliver gjort unormalt, bliver det svært at spotte det egentligt unormale, som man bør sætte ind overfor,« siger Kristian Ditlev Jensen, som mener, at reglerne præsenterer børnene for et voksenperspektiv på seksualitet, som de slet ikke er klar til.
Og børnene kan reagere på reglerne, viser Else-Marie Buch Leanders forskning: For eksempel ved at rykke doktorlegene i skjul for de voksne, sladre om de andre børns doktorlege eller helt holde op med at lege doktorleg.
»Det er jo et tegn på, at vi har fået problematiseret noget, som egentlig bare skulle være naturligt. At børnene nu oplever, at deres seksuelle lege er forbudte,« siger Else-Marie Buch Leander.

Hvad er forskellen på børns og voksnes seksualitet?
Forskellen på at være barn og voksen er det, der definerer seksualitet. Voksne kender til seksualiteten, ved hvad den betyder, og hvilken funktion den har. For voksne har seksualiteten et endemål, både helt enkelt i orgasmen, men også mere overordnet at få børn og formere sig. Det ved barnet ikke. Barnet har bare lyst, men lysten har ikke et defineret mål eller formål.
I puberteten skal den infantile seksualitet mødes med en kulturel og biologisk seksualitet. Der er det hele på spil, og barnet kan vende sin lyst ud i verden. Det er os voksne, der er tættest på børnene, der med vores kontakt og kropslighed er med til at etablere hele grundlaget for, at de kan få en god og velfungerende seksualitet, der både respekterer deres egne og andres grænser.

Kilde: Katrine Zeuthen, psykolog med speciale i børn seksualitet.