Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 20
GUIDE: Sådan finder du de udsatte børn i tide
Der kan gå flere år, før børns mistrivsel bliver opdaget, og der bliver taget hånd om den. Her får du en håndfuld redskaber til at opspore udsatte børn, før problemerne vokser sig så store, at det hæmmer barnets trivsel og udvikling.
Af: Tanja Lærke Larsen
Selvom de fleste børn i Danmark har en god hverdag, trives ikke alle børn. Børn, der lider af omsorgssvigt på grund af stressede forældre, overgreb, psykiske lidelser og misbrugsproblemer i familien, kan gå med deres problemer i årevis, før nogen handler.
De første tegn på manglende trivsel hos et barn overses ofte – også af de fagfolk, der omgås barnet dagligt. Og en sen indgriben kan betyde, at problemerne for det enkelte barn når at vokse sig så store, at den eneste vej frem er at anbringe barnet uden for dets hjem.
»En tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som det vil være senere, når problemerne har vokset sig store og fået alvorlige konsekvenser for barnets udvikling. Men forudsætningen for at kunne hjælpe børnene er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives,« siger psykolog og programleder Jill Mehlbye fra forskningsinstitutionen KORA.
Hun har stået i spidsen for den nye ’Opsporingsmodel’ for tidlig opsporing, som er blevet udformet på initiativ af Socialstyrelsen.
Behov for systematik. Jill Mehlbye mener, det er vigtigt, at pædagoger og andre fagfolk får de rette redskaber til at støtte og systematisere observationerne af hvert enkelt barn.
»Det kan være svært at afgøre, hvornår små tegn afspejler reelle problemer. Det kræver en struktureret og bevidst faglig og tværfaglig indsats at danne sig et realistisk billede af det enkelte barn og dets placering i børnegruppen,« siger Jill Mehlbye.
Sammen med resten af forskningsgruppen bag ’Opsporingsmodellen’ har Jill Mehlbye udformet trivselsskemaer, overgangsskemaer og andre redskaber, der skal hjælpe til systematisk at vurdere alle børn i børnegruppen og dermed sikre, at eventuel mistrivsel opdages op til halvandet år tidligere. Du kan se en række af redskaberne her.

Vidste du, at ..

Unikke muligheder
Der er gode muligheder for at gøre en særlig indsats for de socialt udsatte børn her i landet. 98 procent af alle 3-5-årige danske børn går i børnehave. Danmark er dermed det land i verden, der har den største andel af landets børn i daginstitution.

Skæv børnefordeling
Der er stor forskel på, hvordan fordelingen af socialt udsatte børn er i de enkelte daginstitutioner. Halvdelen af børnene fra udsatte hjem er koncentreret i 20 procent af daginstitutionerne. Undersøgelser peger på, at tilbud om særlige indsatser fungerer bedst, når andelen af børn fra udsatte hjem er under 10 procent i en daginstitution.

Hvor mange børn er udsatte?
Selvom langt de fleste børn i Danmark har en god hverdag, er lille gruppe børn på den ene eller den anden måde socialt udsatte. Hvor stor denne gruppe børn er, er svært at fastslå. Men undersøgelser peger på, at:
● cirka 10 procent af en børneårgang kan karakteriseres som børn med særlige behov.
● cirka 4 procent af en børneårgang er udsat for omsorgssvigt.

Pædagoger er sene til at handle
De fleste pædagoger er i deres dagligdag opmærksomme på tegn på mistrivsel blandt børnene. Men mange er usikre på, hvornår og hvordan de skal handle på de tegn, de ser.
● Over 90 procent af pædagogerne oplever i hverdagen nødråb fra socialt udsatte børn.
● Kun 15 procent af pædagogerne handler på nødråbene ud fra veldefinerede strategier.
Hvis et barn viser klare tegn på omsorgssvigt, for eksempel blå mærker fra fysisk vold, er pædagogerne ikke sene til at handle. Men oftest er tegnene på socialt udsathed psykologiske og mere utydelige tegn.

Typiske tegn på, at et barn er udsat
Der findes ikke entydige definitioner på, hvornår et barn er socialt udsat, og hvilke tegn det viser på sin udsathed. Men her kan du se nogle eksempler på de tegn, som pædagoger finder mest bekymrende.
Tegn ved barnet
● Har mærker efter fysisk mishandling.
● Er fejlernæret eller ekstremt sulten.
● Virker forsømt, pjusket, usoigneret.
● Virker angst eller skræmt.
● Er ukritisk i valg af voksne.
● Er meget kontaktsøgende.
● Er urolig og ukoncentreret.
● Ødelægger ofte ting, tilsyneladende uden grund.
Tegn ved forældrene
● Forældrene har et misbrug.
● Barnets mor er psykisk syg.
● Der er dårlig kontakt mellem forælder og barn.
● Barnet bliver flere gange ikke hentet, når institutionen lukker.
● Forældrene truer barnet med fysisk afstraffelse.
● Barnets mor er udsat for fysisk mishandling.
Tegn ved barnets relationer i institutionen
● Har problemer med at få kontakt til andre børn.
● Foretrækker at lege med yngre børn.
● Har ofte konflikter med andre børn.

3 gode værdier når I arbejder med opsporing
Se barnet i dets kontekst
Selve den institutionelle kontekst kan have betydning for, at et barn marginaliseres og eventuelt betegnes som udsat. Derfor er det vigtigt, at barnets adfærd ses i den sociale kontekst, det er en del af. Husk også at fokusere på barnets ressourcer, ikke dets mangler.
Forældrene skal være aktive
Forældrene skal indgå som aktive samarbejdspartnere med jer, og I skal se dem som en ressource i samarbejdet, når et barns problemer skal løses.
Samarbejd på tværs
Faggrupperne synes ofte hver især, at de selv kan klare sagen, og det betyder, at de ikke nødvendigvis inddrager andre, før det bliver tvingende nødvendigt. Men tværfagligt samarbejde og udnyttelsen af de tværfaglige ressourcer er vigtige. Skab fælles begreber og forståelse for praksis på tværs af fag og sektorer.

Her er redskaberne
Her får du 4 redskaber, som kan hjælpe dig med at finde udsatte børn i tide.
1. Vurdér systematisk med et trivselsskema
Ved regelmæssigt at udfylde et trivselsskema kan I sikre systematisk opmærksomhed på alle børns trivsel – også omkring de stille og veltilpassede børn, der ikke ses så meget i dagligdagen. Når med­arbejdergruppen drøfter de enkelte børn og deres placering i børne­gruppen, bliver det tydeligt, om nogle børn ’falder ud’. Det giver samtidig anledning til at få afklaret jeres normer og værdier.
Sådan bruger I trivselsskemaer
● Hver pædagog udfylder hvert kvartal et skema med en personlig vurdering af hvert enkelt barns trivsel for øjeblikket.
● Pædagogen sætter kryds i det grønne felt, hvis barnets trivsels vurderes som ’uproblematisk’, gult felt for ’faresignaler’ og rødt felt for ’mistrivsel’. Tilføj uddybende kommentarer.
● Resultaterne drøftes herefter. Har to eller flere pædagoger krydset af i gult eller rødt felt ved det samme barn?
2. Inddrag forældrene
Arbejdet med et socialt udsat barn får ofte først afgørende betydning, når forældrene samarbejder. Inddrag derfor forældrene, især hvis der er tegn på, at deres barn ikke trives. Lav interne retningslinjer for, hvornår forældrene skal indkaldes til møde – eksempelvis når to eller flere pædagoger ser faresignaler hos et barn. Husk også, at der nogle gange er en naturlig forklaring på midlertidig mistrivsel hos et barn, eksempelvis skilsmisse eller dødsfald i familien. Det kan forældrene hurtigt afklare, så I slipper for at spilde tid på spekulationer.
3. Vidensdeling ved overgange
Del jeres viden, når et barn går fra en institution til en anden, så den modtagende institution eller skole er opmærksom på de børn, der har behov for særlig opmærksomhed og eventuelle særlige institutionelle rammer. Ved systematisk at bruge et overgangsskema kan I sikre, at relevant viden bringes videre til den modtagende institution. I overgangsskemaet kan det pædagogiske personale, men også barnets forældre, blandt andet beskrive:
● Den information, som I vurderer, har størst betydning for barnets start og modtagelse det nye sted.
● Barnets styrker og særlige kendetegn.
● Små vigtige ting, der gør samspillet optimalt.
● Eventuelle vanskeligheder eller særlige udfordringer.
● Om barnet har været tilknyttet eksterne fagpersoner.
4. Ekstern faglig sparring
Efter nogle år vil institutionens egne ansatte ofte have udviklet et fastlåst blik på bestemte børn eller på børnegruppen som helhed. Her kan regelmæssig supervision og input udefra være nødvendige for at give alternative tolkninger. Ekstern faglig sparring sikrer også løbende faglig opkvalificering af det pædagogiske personale.

Læs KORAS tema om tidlig opsporing på kortlink.dk/esgh

Læs mere
Se eksempler på trivselsskemaer, overgangsskemaer, dialogmodeller og andre redskaber til tidlig opsporing på kortlink.dk/esgc