Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 10
5 spørgsmål til Jesper Juul
Forfatter og familieterapeut Jesper Juul har netop udgivet bogen 'Fat det nu, forældre!', der handler om, hvordan nutidens forældre bør være sammen med deres børn. Drop den bedrevidende opdragelse, og brug dialogen i stedet for, er budskabet.
Af: Steffen Hagemann
1. Hvorfor mister forældrene kontrollen over deres teenagere?
"Lad mig begynde med en general konstatering: Der har aldrig været så mange gode, åbne og nære relationer mellem forældre og deres teenagebørn, som der er nu. Meningen med puberteten er, at de unge skal blive voksne, selvstændige og ansvarlige for deres eget liv. De skal overtage kontrollen, og dermed mister forældrene den naturligvis. I andre kulturer fejrer man denne kendsgerning og glæder sig over den. I vores vesteuropæiske kultur har vi tradition for at problematisere den. Hvis de unge er 'helt ude af kontrol', ligger forklaringen i de første 10-12 leveår. Enten i form af alt for stramme, kontrollerende regler fra forældrene eller i form af manglende engagement og tilstedeværelse i børnenes liv. Det er de to yderpoler, men herimellem findes en stor variation af mere eller mindre destruktive relationer."

2. Hvorfor er forældre bange for at sige nej og sætte grænser?
"Der er en somme tider hårfin forskel på at lade børn 'bestemme' selv og på at overdrage et personligt ansvar til dem, og den grænse kan være vanskelig at finde for mange forældre. Mit forslag er, at forældre skifter rolle, når deres børn kommer i puberteten. Den traditionelle opdragerrolle fungerer ikke (det har den i øvrigt aldrig gjort), men forældre kan og bør fortsat have indflydelse på deres børns valg i livet. Alternativet til formålsløs opdragelse og resignation er rollen som 'sparringspartner', det vil sige træningspartnere, som hjælper de unge med at udvikle de nødvendige kompetencer og tilstrækkelig styrke til at klare sig i voksenlivet. Det er forældrenes opgave at yde maksimal modstand og gøre minimal skade. Modstanden består i forældrenes holdninger, værdier, livserfaring og personlighed, som man må manifestere med sin styrke uden at anvende tvang eller straf. Det gør et stor indtryk på de unge, men der findes ingen garanti for, at de retter ind efter det. Magtmisbrug i form af stuearrest, inddragelse af lommepenge etc. er en anakronisme uden effekt eller rettere med en langtrækkende negativ effekt både på den unges adfærd, de voksnes selvbillede og relationens kvalitet."

3. Hvordan skal forældre behandle deres teenagere?
"Først og fremmest med høflighed, respekt og empati - uanset hvordan han eller hun selv opfører sig momentant. Husk, at op til 68 procent af et ungt menneskes hjerne er under stadig ombygning gennem hele puberteten, og at der ikke er nogen grund til at tage resultaterne af dette personligt. Det går over. Jo mere en teenagers adfærd udvikler sig ekstremt, jo vigtigere er dette. Og jo vanskeligere!"

Er der noget, pædagoger i klubber kan gøre i forhold til, hvordan de behandler de unge?
"Egentlig på samme måde som forældrene: Vær klar, tydelig og personlig med dine egne grænser, værdier og følelser og vær respektfuld og empatisk. De allerfleste unge har hårdt brug for en eller flere voksenvenner, det vil sige voksne, som ikke hele tiden er ude på at opdrage eller forandre dem."

Kan pædagoger gøre noget i forhold til forældrene?
"Ja, bestemt! I det omfang forældrene er interesserede, kan pædagogerne være fortræffelige mediatorer og facilitatorer, som kan være med til at genoprette den nødvendige kommunikation mellem parterne."