Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 31
Sommerserie; Overløberen
Dorte Bloch har skiftet spor. BUPL's tidligere næstformand er gået i arbejdsgivers tjeneste. Det er hun ikke blevet populær på alle steder. Selv mener hun, at pædagogfaget ville være godt tjent med, at flere gjorde som hun
Af: Ivan Enoksen
Klasseforræder!
Kun dette ene udbrud, afleveret med en stemme giftiggrøn af galde, og så smak! - på med røret.
Dorte Bloch husker endnu den anonyme opringning. Og også, hvordan den - og flere andre af lignende indhold - påvirkede hende dengang. Nu 10 år senere står alene det bizarre minde tilbage, men da chikanerierne gik på, var det svært ubehageligt.
En serviceoplysning til vore yngre læsere: At blive regnet for "klasseforræder" var endnu i starten af 90'erne noget af det værste. En ægte lammer. Især hvis man befandt sig på den politiske og faglige venstrefløj. Og det havde Dorte Bloch gjort hele sit voksenliv.
En 15 år lang karriere som valgt, lønnet tillidsrepræsentant i BUPL sluttede i 1994, da Dorte Bloch efter et højdramatisk forløb trak sig fra posten som næstformand for BUPL.
Som næstøverst i hierarkiet var hun prædestineret til at overtage formandsposten efter Kurt Jensen, da denne løb af pladsen i utide. Sådan gik det bare ikke. Bente Sorgenfrey, på daværende tidspunkt institutionsleder i Hillerød, meldte sig på banen som formandskandidat, hvorefter Dorte Bloch opgav ikke alene sine formands-drømme, men samtlige sine tillidshverv i BUPL.
Det var dog ikke den pludselige exit fra BUPL, den anonyme telefon-terrorist sigtede til. Klasseforræderiet bestod i, at Dorte Bloch kort efter at have forladt politiker-livet i BUPL var begyndt i et job i Rødovre Kommunes skole- og fritidsforvaltning. Hun var gået over til arbejdsgiverne. Hun havde skiftet side, havde hun.

Spot til skade. Nyt er det ikke, at pædagoger er hårde ved deres "frafaldne". Enhver afvigelse fra den slagne vej er blevet straffet. Det har i historiens løb ført til, at der hverken kunne blive plads til gruppen af pædagoger, der lod sig ansætte som pædagogiske konsulenter, eller til dem, der påtog sig tilsynet med dagplejen. Selv ville de pågældende pædagoger gerne være forblevet i BUPL, men det kunne der ikke være tale om. De var jo gået i arbejdsgivers sold, eller også var de med til at understøtte og legitimere den dagpleje, man havde så meget imod.
Selv om Dorte Bloch - gennem de seneste fem år daginstitutionschef i Albertslund Kommune - ikke mere modtager sære, anonyme telefonopkald, bliver fortiden tilsyneladende ved med at forfølge hende.
Herom vidner reaktionerne, da det før sommerferien kom frem, at daginstitutionerne i Albertslund næste år skal spare seks millioner kroner. I sig selv slemt nok, men værre var, at det var en tidligere, endog meget fremtrædende BUPL-politiker, som førte kniven mod dem. Det var at føje spot til skade, syntes de lokale pædagoger.
"Folkene herude er forargede. De føler, at deres egne kontingentkroner på en måde nu bliver brugt mod dem selv. Jeg har forsøgt at forklare, at der ikke ligger noget personligt i det, men det bider ligesom ikke på dem," udtalte Birgitte Christensen, faglig sekretær i BUPL Afdeling 4, til Børn&Unge, idet hun ikke lagde skjul på, at hun fandt reaktionerne uhensigtsmæssige.

Synd for faget. Pædagoger sætter dagsordenen mange steder og på mange forskellige måder. Men det er få - ikke over en halv snes stykker - der gør det fra en position som chef for en kommunal forvaltning. Og det er synd for faget og for arbejdsområdet, synes Dorte Bloch.
"Man kan til sammenligning vanskeligt forestille sig, at en børne- og kulturchef eller en skoledirektør ikke er rekrutteret fra lærerforeningen eller fra lærergerningen. Sådan er deres tradition. Det anses for både naturligt og gavnligt at have personer med lærerbaggrund centralt placeret i, ja, det kan være de kommunale forvaltninger eller relevante ministerier," siger Dorte Bloch, som meget gerne ser, at der bliver skabt lignende tilstande på pædagog-området.
"Jeg drøftede det for en tid siden med en gruppe institutionsledere. Spurgte dem, hvorfor de ikke troede sig kvalificerede til en områdelederstilling, eller hvorfor ingen af dem kunne se sig selv som chef for en daginstitutionsforvaltning. Den umiddelbare reaktion var, at det var der - ud fra min beskrivelse - alt for meget arbejde i, men min fornemmelse var nu, at de slet ikke havde tænkt i de baner. Tanken var dem simpelthen så fjern."
Dorte Bloch mener ikke desto mindre, at pædagoger har bagagen med sig til at kunne gå ud og skabe sig nye typer af karrierer.
"De har en faglig basisuddannelse, som har lært dem en masse om, hvordan mennesker omgås hinanden, og hvordan man fremmer en positiv udvikling hos børn. Men det er alle sammen kompetencer, der ligeså godt kan anvendes i forhold til voksne. Som pædagog på blå stue tilrettelægger man selv sit arbejde, man har udstrakt metodefrihed, man har ansvaret for en stor gruppe børn og tætte samarbejdsrelationer til forældre og kolleger. Det er det, som ude i samfundet er døbt selvstyrende teams, men som jo har været kendt på institutionsområdet i årevis," påpeger Dorte Bloch.

Elefanthud. At det falder pædagogerne i Albertslund for brystet, at en tidligere toppolitiker fra deres egen fagforening nu sidder på arbejdsgivers side af bordet, kommer ikke fuldstændig bag på Dorte Bloch.
"Man tænker som så: Hun kommer fra faget, så må hun sørme også fremføre vores synspunkter. Men altså, jeg er jo ikke deres tillidsmand, jeg er deres chef. Jeg har en meget stor forpligtelse til at prøve at forstå, hvad de gerne vil, og så hjælpe det på vej. Men jeg har også en politisk virkelighed at forholde mig til. Folk har lov til at blive frustrerede, og de har også lov til udtrykke deres uenighed. Naturligvis. Sådan er kulturen her i Albertslund. Et andet plus er, at politikerne er meget lydhøre. Lige nu befinder vi os i en svær situation, fordi der skal spares penge, men efterhånden som vi får sat ord på, hvad det er, der skal ske, kan jeg høre, at ængstelsen fortager siger. Man begynder at kunne se sig selv og sin placering i det nye," fortæller Dorte Bloch.
En vis portion robusthed er påkrævet i enhver chefstilling. Det har også Dorte Bloch erfaret.
"Man bliver nødt til tage lidt elefanthud på og ikke tage tingene alt for personligt. Det gælder alle stillinger, som rager lidt op. En ansat sagde på et tidspunkt til mig: "Jeg kommer til at hade dig, når du siger sådan". Hvortil jeg sagde: "Jamen, det er i orden, bare vi stadigvæk er gode venner". Han grinede og gav mig ret. Interessekonflikter opstår fra tid til anden. Det kan ikke være anderledes på grund af forskellige ståsteder. Kunsten er at håndtere dem, så vi kan mødes igen i morgen," siger Dorte Bloch.

Det gode ry. Noget tilfælde er det ikke, at Dorte Bloch er havnet i netop Albertslund. Ligesom det nok heller ikke er uden grund, at andre tidligere BUPL'ere er gået til kommunen på den københavnske vestegn. Jan Lysgaard Thomsen, forhenværende sekretariatschef i BUPL's forbundshus, er i dag personalechef i kommunen, mens BUPL's forhenværende Mister OK, teknisk forhandlingsleder Thorbjørn Christensen, var chefkonsulent i samme personaleafdeling, indtil han for nylig skiftede til Kommunernes Landsforening.
"Albertslund har altid haft et godt ry. Daginstitutionerne ligger på et meget højt kvalitativt niveau, og det er jo spændende at have med dygtige folk at gøre. Dertil kommer, at der er stor politisk bevågenhed omkring arbejdsområdet. Gode daginstitutioner og mange af dem var noget af det kommunen slog på, da man i sin tid skulle have folk inde fra København til at flytte ud til den nye by. Jeg ville ikke have søgt stilling et hvilket som helt sted i landet. Det blev Albertslund, fordi det - daginstitutionsmæssigt set - er et spændende sted," fastslår Dorte Bloch, som friskt og frejdigt påstår, at Albertslund-pædagogerne er 25 procent bedre.
Børn&Unges udsendte kan selvfølgelig ikke lade en sådan bemærkning passere.
Fedterøv!
"Overhovedet ikke. Albertslund har evnet at tiltrække en gruppe institutionsledere og medarbejdere, som er fagligt meget dygtige, og som brænder for deres fag," siger Dorte Bloch.

Etik for embedsmænd. Uden omkostninger for Dorte Bloch har skiftet fra politiker til embedsmand ikke været. Den politiske signalgivning er hørt op.
"Jeg ved godt, at der er chefer og direktører, som synes, at et markeret politisk engagement er foreneligt med deres job, men det synes jeg ikke, at mit er. Jeg skal rådgive et børneudvalg, der spænder fra Dansk Folkeparti til SF, og det skal kunne vide sig sikker på, at der fra min side ikke ligger skjulte politiske dagsordener bag. Vi gør os selvfølgelig stor umage for, at vores rådgivning hviler på et solidt fagligt grundlag, men vi tager da også bestik af, hvor vi tror det politiske flertal ligger. Det er en del af det at være embedsmand, at man skal kunne aflæse politiske signaler. Er det fra politisk hold tilkendegivet, at der skal være mange små institutioner, så kommer vi selvsagt ikke og foreslår, at man skal lave dem alle sammen om til tre store."
Beskyldt for at benytte sin nye position til at pleje specielle BUPL-interesser er Dorte Bloch såmænd også blevet. Ikke af arbejdsgiveren, men af en anden faglig organisation, nemlig Danmarks Lærerforening.
"Det var i min tid i Rødovre Kommunes skole- og fritidsforvaltning. Jeg var med til at beskrive og udvikle en ny indskolingsordning. Det affødte en artikel i lærerforeningens blad, hvor en "embedsmand" på Rødovre Rådhus - det var mig - blev hængt ud for at gå den lokale BUPL-fagforenings ærinde. En meget speciel oplevelse, fordi man som embedsmand almindeligvis ikke har mulighed for at tage til genmæle. Man må, ligesom de kongelige, affinde sig med, hvad der bliver skrevet om én, uanset at det er ravende forkert."

BUPL og Bloch. Børn&Unges udsendte kan ikke dy sig. Han må vide, hvad det var, der gik for sig i de bevægende dage i februar-marts 1994, da Dorte Bloch tog sit gode tøj og gik fra BUPL. Interessant kunne det også være at finde ud af, hvordan hun fra sin nuværende udkigspost ser på BUPL - og om det måske skulle være en vis bitterhed at spore fra dazumal. Det er der ikke.
"Hvis vi nu bare tager BUPL's formandskab, så synes jeg, at Bente (Sorgenfrey og forbundsformand, red.) og Annette (Trads Hansen og forbundsnæstformand, red.) gør et utroligt flot stykke arbejde. Bente har på overbevisende måde formået at bryde igennem med BUPL's synspunkter på hele skoleområdet, og jeg vil da begræde, hvis hun forsvinder over i FTF. Det ville jeg også, hvis jeg selv var en del af BUPL. I det daglige har jeg og andre daginstitutionschefer mest med de lokale fagforeninger at gøre, og det er mit indtryk, at samarbejdet går godt," siger Dorte Bloch, som nu har hjemme i Kommunale Chefer, en lille eksklusiv FTF-organisation med kun 1000 medlemmer.
Set i bagklogskabens klare lys mener Dorte Bloch, at det var godt, at det var Bente Sorgenfrey og ikke hende selv, der tilbage i 1994 blev valgt som BUPL-formand.
"BUPL trængte til at få gjort op med nogle ting i sin fortid, og selv om Kurt Jensen og jeg havde fået brudt med DKP (Danmarks Kommunistiske Parti, red.) og sat den pædagogiske faglighed højere op på dagsordenen, så var det vel sådan, at vi i en eller anden forstand alligevel blev forbundet med denne fortid. Der var nok også temmelig mange, især i kredsen af bestyrelsesmedlemmer, som havde det svært med at få mig som formand."
Børn&Unge beder om en uddybning.
"Jeg tror, at de syntes, at jeg var lidt for... hvordan skal nu beskrive det... jeg lignede ikke en pædagog, jeg talte ikke som en pædagog, man havde simpelthen svært ved at genkende sig selv i mig. Jeg tror, at BUPL, jeg selv og også Kurt Jensen havde godt at det skifte, der skete dengang. Det bekymrer mig mere, hvad der kommer til at ske nu," siger Dorte Bloch, som ikke bare på sit arbejde, men også derhjemme i privaten har BUPL og daginstitutionsverdenen tæt inde på livet.
Hendes ægtefælle er således daginstitutionsleder i Hvidovre. Parret har adoptivsønnen Mark. Han er 10 år og kommer fra Bolivia i Latinamerika.
"Det smukkeste barn i verden. Min aftrædelsesgodtgørelse fra BUPL blev faktisk brugt på at hente ham. Ellers havde vi aldrig haft råd," siger den stolte mor.