Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Instrumenterne er gemt væk, men de små synger meget
Nogle nedprioriterer musikken, mens andre spiller hver dag og bliver certificerede som sangglade. Tendensen er, at de mindste synger mere end de største, og at instrumenter bliver ofte brugt i voksenstyrende projekter og sammen med folk udefra.
Af: Mikkel Kamp & Henrik Stanek
'Vi har indledt et samarbejde med musikskolen. Musikken drukner lidt i andre aktiviteter. Vi er med i Projekt Sangglad. Vi har fokus på andre aktiviteter. Vi har bands og indspiller vores egen musik’.
Sådan lyder nogle af de svar, som 40 ledere af dag- og fritidstilbud har givet Børn&Unge. Spørgsmålet til dem var, hvordan det står til med musikken i institutionerne.
Både ledere og eksperter oplever, at der er stor forskel på musikaktiviteterne fra den ene institution til den anden. Nogle tendenser er dog gennemgående.
»Især de mindre børn synger rigtig meget. Til gengæld bliver instrumenterne ikke brugt så meget i hverdagen. Har institutionerne instrumenter, er de ofte låst inde, så børnene kun har adgang til dem i voksenstyrede aktiviteter. Jeg ser gerne, at trommer og klangkasser i højere grad står fremme, men jeg hører ofte argumenter om, at instrumenterne vil blive ødelagt og larme. Der vil måske være mere støj de første par uger, men så vil det finde et naturligt leje,« vurderer Gitte Kampp.
Hun er lektor på pædagoguddannelsen på UCC, hvor hun er tilknyttet musikprofilen. Derfor har hun – blandt andet gennem studerende i praktik – fingeren på pulsen i forhold til, hvordan musikken har det i dag- og fritidsinstitutionerne.
Helt grundlæggende ser hun et stærkt varieret musikbillede, som blandt andet afhænger af, om der er musikinteresserede og musikkyndige pædagoger i institutionen. Hun oplever også en tendens til, at institutioner får hjælp udefra, for eksempel ved at en musikpædagog fra den lokale musikskole kommer på institutionen indimellem.
»Nogle steder foregår det i samarbejde med pædagoger i institutionen. Det er det bedste, for så kan de lære af hinanden,«siger Gitte Kampp.

Høj prioritet
Samarbejdet mellem musikskole og pædagoger foregår blandt andet i Børnehuset Bjørnemosen i Odense, hvor musik er højt prioriteret. Det betyder blandt andet, at dele af personalet har været på forskellige kurser i musik. Børnehuset har også haft et samarbejde med Odense Musikskole, hvor undervisere gennem et halvt år har gennemført aktiviteter med børnene og givet redskaber videre til personalet.
Samtidig har institutionens daglige leder Kenneth Wiese Nygaard indspillet flere sange om livet i dagtilbuddet. Det er blevet til en cd med fem sange, som alle børn har fået med hjem. Sangene kan både børn og voksne udenad, og de bliver sunget og spillet dagligt i forskellige pædagogiske sammenhænge.
»Jeg er selv musiker og synes, det er dejligt, at vi har musik omkring os, men det handler primært om, at vi gennem musikken arbejder med børnenes sprog, deres motorik og deres sociale kompetencer. Det skaber sammenhængskraft, at vi flere gange om ugen er fælles om musik,« siger Kenneth Wiese Nygaard.
Han medgiver, at musikkens rolle i et dagtilbud er afhængig af, at enkeltpersoner som ham brænder for musikken.
»Musik smitter også. Selvom medarbejdere ikke ansættes på grund af deres musikalske forudsætninger og måske ikke er glade for at synge, når de begynder her, så gør kulturen i Bjørnemosen, at de hurtigt tager musikken til sig og efter kort tid bruger den i deres daglige pædagogiske arbejde med børnene,« siger han.
Andre steder bliver der stadig spillet musik, men det er ikke på samme måde en del af institutionens identitet som i Bjørnemosen. Det gælder for eksempel i Lyngens Børnehave i Viborg, hvor leder Evan Mark vurderer, at musik i dag fylder mindre i institutionens hverdag end for fem år siden.
Alligevel deltager hvert enkelt barn i planlagte musikalske aktiviteter flere gange om ugen. Næsten hver dag er børnene med til at synge.
»Musik er en væsentlig del af vores tilbud, men på lige fod med alt muligt andet. Vi skal være en alment dannende børnehave, der arbejder med mangfoldighed, så vi profilerer os ikke på musik,« siger han.

Bliver certificeret. Mens flere institutioner får tilført ny viden fra lokale musikskoler, tager indtil videre 36 institutioner skridtet videre og bliver certificeret som sangglad institution.
Projektet er for institutioner med børn i børnehavealderen, og bag det står Sangens Hus og Nordea Fonden.
Dagtilbud, der er med i projektet, får besøg af en musikuddannet sangkonsulent med speciale i aldersgruppen tre til seks år. Konsulenten indgår i institutionens hverdag i 180-360 timer, fordelt over to år.
»Man kan som dagtilbud få et grønt flag eller blive certificeret som idrætsinstitution. Det giver mening, at institutioner også kan blive certificeret i forhold til sang,« siger Thomas Larsen Späth, der er projektleder for Sangglad.
Der er grundlæggende to typer institutioner i projektet.
»Nogle institutioner arbejder allerede med musik, men vil være dygtigere og endnu tydeligere i deres arbejde. Andre vil gerne, men er ikke kommet i gang,« fortæller Thomas Larsen Späth.
Det forskellige udgangspunkt betyder, at institutionerne ikke når samme sted hen, og det er heller ikke meningen.
»Vi sætter fokus på kulturen og på, at den bliver rodfæstet i institutionen, så den ikke falder til jorden, når projektet er slut,« fortæller Thomas Larsen Späth.
Planen er at certificere 100 institutioner i de kommende år.

Skal være cool. Fritids- og ungdomsklubber kan ikke blive sangcertificeret, men Ungdomsringen indledte for fem år siden sammen med blandt andre bandet Nephew et samarbejde om ’Musikstarter’, der skal få flere unge til at opleve et fællesskab omkring musik.
»Vi skal gøre det legitimt, cool og tilgængeligt at tage del i musikalske fællesskaber. Det handler i højere grad om venskaber og den sociale del end om at blive dygtig,« siger Stefan Kvamm, der er bror til Nephew-forsanger Simon Kvamm, konsulent i Ungdomsringen og arbejder med Musikstarter. Her er han i kontakt med en række klubber, hvor han ser et stærkt varieret musikalsk landskab.
»Det er afhængigt af rammerne og passionerede voksne, så derfor er der nogle steder et meget levende musikmiljø, mens det andre steder er knap så levende,« siger han og peger på, at faktorer som dårligere normeringer og medlemstilbagegang presser musikken i klubberne.
Den type musik, medlemmerne af klubberne bliver tilbudt, kan også spille ind på, hvor mange og hvem der deltager i de musikalske aktiviteter, vurderer han.
»Det er blevet meget mere udbredt, at man begynder at spille musik på en computer, men det er min opfattelse, at langt de fleste i klubberne tænker musik på den måde, at man skal spille et instrument, og det er ofte også det, der efterspørges, når der skal ansættes nye folk. Det vil ændre sig i de kommende år, i tråd med at andre tendenser som e-sport også kommer ind i klubberne,« siger han og understreger, at han ikke mener, at den elektroniske musik – som han også selv spiller – skal afløse instrumenterne. De skal supplere hinanden.

Baggrund
Artiklen her er baseret på en skriftlig dialog med 40 ledere, som har svaret på, hvordan deres dag- eller fritidstilbud arbejder med musik. Stikprøve underbygges af samtaler med andre ledere og medarbejdere i forvaltninger og organisationer.