Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PSYKISKE ARBEJDSSKADER. Politikere melder pas. Ingen udsigt til hjælp fra Christiansborg
Folketinget vil ikke umiddelbart ændre i loven, så flere psykiske arbejdsskader kan blive anerkendt.
Men de mange afvisninger er ’påfaldende’, siger beskæftigelsesordfører.
Af: Marie Bille
Politikerne skal sikre, at flere psykiske erhvervssygdomme bliver anerkendt som arbejdsskader. Det mener BUPL er vejen frem, hvis flere pædagoger skal have anerkendt for eksempel depression eller stress som en arbejdsskade.
»Arbejdsskadestyrelsen skal have mandat til at anerkende psykiske arbejdsskader i langt højere grad. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål. Det kan ikke nytte noget, at vi har så rigid en opfattelse af, hvad en arbejdsskade er,« siger faglig sekretær i BUPL Lars Søgaard Jensen.

Påfaldende. Bent Bøgsted (DF) er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og han undrer sig over, at ingen af de 102 sager om psykiske erhvervssygdomme fra ansatte i vuggestuer og børnehaver sidste år er blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen.
»Det er mærkværdigt, hvis der er mange anmeldelser, og der ikke er nogen, der bliver anerkendt. Det virker påfaldende,« siger han.
Men han mener ikke, det er politikernes opgave at vurdere, om flere sager om psykiske erhvervssygdomme skal anerkendes, eller om flere lidelser som depression og stress skal optages på den såkaldte ’fortegnelse over erhvervssygdomme’, som Arbejdsskadestyrelsen anerkender arbejdsskader på baggrund af.
»Hvis nogle bliver så psykisk belastede, at de ikke bliver raske igen, så skal der selvfølgelig ses på, om det er ret og rimeligt, at det kommer med på listen. Men hvor meget der skal til, for at hver enkelt sygdom skal optages på listen, det afgør Erhvervssygdomsudvalget. Det kan vi ikke sidde og lovgive om,« siger Bent Bøgsted.

Usikker. Lennart Damsbo-Andersen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokraterne, mener, at for få sager om psykiske erhvervssygdomme bliver anerkendt som arbejdsskader.
Men han er usikker på, hvordan politikerne kan få anerkendelses­graden op, og hvor snittet skal lægges.
»Vi vil gerne rykke anerkendelsesgraden derhen, hvor den skal være, og jeg vil gerne anerkende, at den ikke er, hvor den skal være lige nu. Men jeg er ikke skråsikker på, hvor den så skal være,« siger han og tilføjer:
»Det er vigtigt for mig, at det er et sundhedsfaglig grundlag, der ligger bag, og ikke en tilfældig politisk antagelse om, hvad man synes, der skal gives erstatning for.«
I Enhedslisten mener arbejdsmiljøordfører Christian Juhl derimod, at politikerne allerede nu skal skride til lovændringer, så flere kan få anerkendt psykiske arbejdsskader.
»Pædagogerne er sammen med et par andre faggrupper ret udsatte og mærker det mere end de fleste. Derfor skal vi have kigget på, hvordan vi kan få strammet op på det, sådan at det bliver lettere at håndtere, når folk bliver ramt,« siger han.

Følger udviklingen. Det har kun været muligt at få en skriftlig kommentar på mail fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.
På Børn&Unges spørgsmål om, hvorvidt det skal være nemmere at få anerkendt psykiske erhvervssygdomme som arbejdsskader, svarer han:
»For Venstre er det yderst vigtigt at de myndigheder, der træffer afgørelser i arbejdsskadesager, herunder også psykiske arbejdsskader, baserer deres afgørelser på den seneste tilgængelige viden. I den anledning er det også vigtigt at fremhæve, at både Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget løbende følger udviklingen inden for de psykiske sygdomme, hvilket også betyder, at der bliver holdt øje med, om der kan dokumenteres nye sammenhænge med arbejdsmæssige påvirkninger.«